Diskrete kandidater

Specialrapport: Som optakt til opgørelsen over Danmarks 50 Rigeste har Berlingske Nyhedsmagasin kortlagt næste niveau af store formuer. Nogle af dem vil presse sig på som kandidater til listen over de allerrigeste.

Arkivfoto: Colourbox
Læs mere
Fold sammen
I Danmark har vi ikke åbne skattelister som i Sverige. Men i begge lande har vi regnskabspligt for aktieselskaber, anpartsselskaber og fonde. I Danmark går vi bare ikke meget op i regnskaberne.

Den danske aktieselskabslovs regler om oplysning af aktiebesiddelser overtrædes ganske ofte.

Resultatet er, at det reelt er muligt for virksomhedsejere og storaktionærer at skjule, hvilke værdier de reelt råder over.

Som optakt til Berlingske Nyhedsmagasins opgørelse over Danmarks 50 Rigeste, der offentliggøres, når regnskaberne for 2008 foreligger, har Berlingske Nyhedsmagasin udarbejdet en oversigt over kandidater af småmilliardærer og multimillionærer, der kunne træde ind på dette års liste over Danmarks 50 Rigeste senere på året.

Det er gjort ved at gennemgå ejerforhold og regnskabstal for yderligere 200 selskaber ud over de 1.500 selskaber, der er gennemgået i forbindelse med opgørelsen over Danmarks 50 Rigeste.

Gentagne lovbrud
Gennemgangen er foretaget af journalist Ejlif Thomasen, der som uafhængig konsulent har foretaget formueberegningerne for Berlingske Nyhedsmagasin i samarbejde med virksomhedsmæglerfirmaet LMM Partners. Og gennemgangen afslører, at et flertal af regnskaberne ikke lever op til kravene i aktieselskabsloven.

Lovens krav er ganske klare. Man skal oplyse, når man ejer over fem procent af aktieselskabskapitalen. Og man skal yderligere oplyse, når der er sket ændring i et ejerforhold, så en fem procentpoints-grænse i intervallet 10-100 procent er overskredet, samt når 1/3- og 2/3-grænserne er overskredet.

Men i 4 procent af regnskaberne er der ifølge Ejlif Thomasen slet ikke angivet en ejerandel. Og i de regnskaber, hvor der angives en ejer med ”over 5 procent”, vurderer Ejlif Thomasen, at der i over 90 procent af tilfældene er tale om ejerandele over ti procent. Ejerandelene kan være hvad som helst f.eks. 50, 70 eller 100 procent.

”På dette punkt er konklusionen, at ganske få følger reglerne. Det skal ses i lyset af, at der er tale om selskaber, som slet ikke er små og ubetydelige. Ellers ville de ikke være med i denne opgørelse,” siger Ejlif Thomasen,

Konsekvensen af manglende overholdelse af aktieselskabslovens paragraf 28 er, at danske formueopgørelser altid vil være skøn behæftet med usikkerhed, og at der er en klar risiko for, at der findes større samlede formuer, der holdes skjult, end de identificerede, som det er muligt at opgøre.

Diskretion er jo en æressag, og når det gælder værdier, er der åbenbart en del formuebesiddere, der foretrækker at se stort på loven frem for at skilte med formuen.

Men opgørelsen af de mange kandidater til at træde ind på listen over Danmarks 50 Rigeste afslører to forhold.

1. Stort formuefald
De i alt 50 kandidatformuer er i år samlet set langt mindre end det tilsvarende antal kandidatformuer sidste år.

Tidernes ugunst har sat sit spor i opgørelsen af velhavernes formuer. Kandidatformuerne er krympet fra knap 61 mia. kr. til knap 41 mia. kr.

Det er immervæk stadig mange penge, men det skal ses i lyset af, at Danmarks 50 Rigeste på hovedlisten sidste år rådede over en samlet formue på 446 mia. kr. så der er lang vej for småmilliardærerne og multimillionærerne på kandidatlisten op til landets allerrigeste, selv om også de kan se frem til store formuesvind, når årets liste over Danmarks 50 Rigeste offentliggøres.

2. Klar til den fineste liste
Mindst et par og måske en håndfuld af småmilliardærerne med stor sandsynlighed vil banke kraftigt på listen over de allerrigeste.

Det vil være tilfældet for Karsten Ree, der henover finanskrise og tiltagende recession har solgt annonceavisen Den Blå Avis til amerikanske Ebay. Ree valgte at sælge sit livsværk med gratis annoncering til private for et par milliarder ud fra en betragtning om, at han alligevel ville gå hen og blive den lille, når Ebay havde besluttet sig for at gå ind på det danske marked.

Den anden sandsynlige debutant er Familien Fleggaard, der har driblet milliarder ud af grænsehandel og alt muligt forskelligt. Og de dårlige tider kan vise sig at være godt nyt for koncernen, der netop er begyndt at gå nye veje. Nemlig ved som kapitalfonde at opkøbe veldrevne virksomheder med et stort udviklingspotentiale, og de er blevet billige i denne tid, hvor det er ualmindeligt svært at låne til vækst i bankerne.