DIs nye magtmand

Danmarks førende embedsmand, Karsten Dybvad, skal fra 1. december tale storindustriens interesser. Karsten Dybvad, der har en fortid hos LO og AE-rådet, skal nu kæmpe for lavere skatter og afvikling af efterløn.

Karsten Dybvad – »Sir Humphrey« i en ny rolle. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Normalt går Arbejderbevægelses Erhvervsråd og DI for at være hinandens modpoler, der er uenige om stort set alt. Den ene interesseorganisation kæmper for de fattige og svage. Den anden for de store og stærke. Snart har Karsten Dybvad været ansat begge steder.

Topembedsmanden Karsten Dybvad, som har været departementchef i både Trafik-, Finans- og senest også Statsministeriet, starter således som ny administrerende direktør i DI den 1. december i år. Her afløser han Hans Skov Christensen, der har bestridt posten i den magtfulde organisation siden dannelsen af Dansk Industri i 1992.

Karsten Dybvad begyndte at læse geografi på Københavns Universitet som 19-årig. Men atlas blev hurtigt skiftet ud med lommeregner, og efter ti års studier blev han i 1985 cand.polit. Det førte til ansættelse i først Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og derefter LO. Siden er stribevis af de mest fornemme stillinger i den øverste del af det danske samfund blevet varetaget af Karsten Dybvad, der uden tvivl er en skarp hjerne, dygtig taktiker og som kender magtens spilleregler bedre end nogen anden herhjemme.

Svær at komme udenom

Han er søn af overlærer Arne Dybvad Olesen og psykolog Lise Dybvad Olesen, er vokset op i den mest velstillede del af Nordsjælland og en af de få danske embedsmænd, der offentligt er blevet sat i forbindelse med et politisk parti.

Det skete, da daværende finansminister Pia Gjellerup (S) i 2001 blev beskyldt for »socialdemokratisk kammerateri,« fordi hun udnævnte Karsten Dybvad som Finansministeriets øverste embedsmand.

Kritikken kom fra Venstres formand Anders Fogh Rasmussen (V), der få måneder senere blev landets statsminister. Men senere udnævnte Anders Fogh Rasmussen selv Karsten Dybvad som sin egen departementschef. Formentlig fordi han var vanskelig at komme uden om – rent fagligt. Det skete i forbindelse med, at Nils Bernstein blev udpeget som direktør for Danmarks Nationalbank.

Karsten Dybvad har alle dage ført lav profil i offentligheden. Han er ikke til de store, selvhævdende armbevægelser, han passer i helt ekstrem grad på med at sige noget politisk, og han har i årevis set ud til at trives bedst med at trække i trådende i kulisserne rundt om på Slotsholmen, som en bedre »Sir Humphrey« fra den britiske TV-serie »Yes, Minister.« Her udføres den ene snedige manipulation efter den anden behændigt af departementschef Sir Humphrey Appleby.

Om det at være i rampelyset, hvor man skal fotograferes og give interviews, har Karsten Dybvad udtalt til Berlingske Tidende, at »det er jeg ikke vant til.« »Og noget man ikke er vant til, er man heller ikke fortrolig med, og dermed er man forsigtig og forbeholden,« sagde Karsten Dybvad, da han fyldte 50 år.

I en ny rolle

Som administrerende direktør for DI vil Karsten Dybvad dog komme i mediernes søgelys som aldrig før. Så det bliver en ny rolle, der skal spilles af den ellers så pressesky og tilbagetrukkede embedsmand.

Forholdet mellem Karsten Dybvad og statsminister Lars Løkke Rasmussen er netop blevet beskrevet som meget anstrengt i den nye bog »Projekt Løkke.« De to har ifølge bogen vidt forskellige måder at arbejde på. Mens kemien mellem Karsten Dybvad og den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen var i top, fungerer samarbejdet mellem Karsten Dybvad og Lars Løkke Rasmussen slet ikke. Dertil er deres personligheder for forskellige. Begge betegnes som enormt stædige. Men i stedet for at skændes, skulle de stirre på hinanden ofte i flere minutter, uden at sige ét eneste ord. Den psykologiske krig kan fortsætte på den måde længe, indtil en eller anden mødedeltager tager ordet for at bryde isen, eller en af de to siger »nå, vi kommer vist ikke videre.«

Men nu skal DIs nye direktør frem på banen. Tilmed med klare budskaber om, at efterlønnen skal væk, skatten skal ned, og den offentlige sektor skal effektiviseres. Ellers vil han skuffe stort som DIs topchef.