Din bedste kollega stopper din karriere

Har du tendens til at være mest sammen med de mennesker, der gør og tænker lige som dig, så fremmer du ikke ligefrem din karriere, viser ny undersøgelse.

Helt lige netværk kan få karrieren til at gå i stå. Du kommer ikke videre, hvis du kun omgiver dig med mennesker, der ligner dig selv.

Det viser en ny forskningsrapport fra Chicago Graduate School of Business, der offentliggøres i Social Science Resseach, ifølge norske Dagens Näringsliv.

Professor Ron Burt står bag rapporten. Han forklarer, at de fleste mennesker har en tendens til at finde sammen i små grupper, hvor alle ofte har de samme interesser.

Men nye idéer skabes, når man har med uligheder at gøre, siger professoren.

For jo mere varieret dit netværk er, og jo flere forskellige mennesker, du omgiver dig med, jo mere modtagelig er du for nye idéer og inspiration, skriver Dagens Näringsliv.

Og det fører til, at du bliver mere værdsat på din arbejdsplads og chefen er mere villig til at give dig mere i løn og/eller forfremme dig, lyder konklusionen i rapporten.