DI skal være halvt så stor og dobbelt så stærk

Den nye direktør Karsten Dybvad sætter stærkere ind på erhvervsorganisationens mærkesager, især at få sænket virksomhedernes omkostninger.

Karsten Dybvad adm. direktør i DI. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hovedbestyrelsesmøderne i Dansk Industri skal fremover være langt mere proaktive og engagerende. Og så skal halvdelen af stolene væk, for fremover skal der kun være halvt så mange mennesker med til møderne.

Hovedbestyrelsen skal reduceres fra 103 personer til 52, og forretningsudvalget skal slankes med tre personer, så det ender på 12 medlemmer.

Hvem der skal gå, bliver et af de store spørgsmål på DI's årsmøde tirsdag 27. september.

Sideløbende med den proces har DI spurgt 440 medlemmer om, hvad DI’s visioner og vigtigste opgaver skal være.

Det allervigtigste fokus, DI ifølge medlemmerne bør have, er at få sænket virksomhedernes omkostninger. Og pointerne med, at lønningerne og skatterne er for høje, produktivitetsvæksten for lav, adgangen til kvalificeret arbejdskraft for dårlig og den offentlige sektor for stor, lyder angiveligt som noget, der har været sagt før.

”At vi har sagt det før, gør det ikke mindre rigtigt. Det kan ikke nytte noget, at man siger, at bare fordi man er træt af at høre argumenterne igen, så vil man det ikke. For det er simpelthen så nødvendigt, at vi vejer hvert eneste forslag fra regeringen på den vægt, der indikerer, om det flytter os den rigtige eller forkerte vej i forhold til at styrke konkurrenceevnen og forbedre væksten,” siger Karsten Dybvad.

Hvilken forskel gør det for, om I når jeres mål, om det er den ene eller anden regering?

”Vi går målrettet efter at få gennemført vores visioner, og vi vil arbejde op imod enhver regering. Vores rationale er at skabe de bedste vilkår for at drive virksomhed i Danmark."

Læs interviewet med Karsten Dybvad i Berlingske Nyhedsmagasin onsdag 21. september.