”Det var to af mit livs sværeste telefonsamtaler”

Kirsten Drejer er en erfaren erhvervskvinde indenfor biotek-branchen. Alligevel var hun nervøs, da hun for fem år siden skulle forklare en livsvigtig investor, at de planlagte projekter ikke kunne gennemføres.

Kirsten Drejer fra biotekvirksomheden Symphogen, som udvikler lovende kræftlægemiddel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Henriksen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var en varm julidag, sommeren 2002. Administrerende direktør for biotekvirksomheden Symphogen Kirsten Drejer sad på sit kontor i Lyngby og svedte, dels på grund af varmen, men også lidt på grund af nervøsitet.

Så rakte hun ud efter røret, og tog sig sammen til at gennemføre to af sit livs sværeste samtaler, et opkald til sin bestyrelsesformand, og et opkald til én af virksomhedens største investorer, en amerikaner.

- Basalt skulle jeg fortælle, at det projekt vi var i gang med, ville være vanskeligt at gennemføre. Vi var løbet panden mod en mur, i form af patenter som ikke tog højde for vores nye måde at lave lægemidler på, siger Kirsten Drejer.

Pengene tilbage eller nyt fokus

Amerikaneren var en af de hovedinvestorer, der lige havde skudt et trecifret millionbeløb ind i virksomheden, så Symphogen var med Kirsten Drejers ord ”virkelig velfinansieret." Nu ville hun tilbyde amerikaneren sine penge tilbage, eller prøve at overbevise ham om en ny helt uprøvet teknologi.

- Vi havde en idé til en helt ny teknologi. Så basalt set stod vi ved en skillevej, vi kunne enten lukke butikken ned nu og her, ellers satse på den nye idé, fortæller Kirsten Drejer.

Svaret var "kør løs"

Der var ikke meget betænkningstid i den anden ende af røret.

- ”Kør løs, vi stoler på dig”, lød svaret fra både bestyrelsesformand og den amerikanske investor. Mindre end ni måneder efter begyndte vi at få gode resultater, siger hun.

Kirsten Drejer er administrerende direktør og medstifter af virksomheden Symphogen, der arbejder med at udvikle antistoffer, der kan bruges til at behandling af sygdomme, blandt andet kræft. Hør hende fortælle om virksomheden, hvordan hun ser sin rolle som iværksætter, administrerende direktør for 85 ansatte, og hør hendes råd til andre, der har lignende ambitioner.