Det tyske industrimirakel

Rekordoverskud og arbejdskraftmangel. Det er situationen for tysk erhvervsliv i dag, kun to år efter at krisen brød ud. Minder det om noget?

Forventet tysk BNP-vækst lyder på 3,3 procent. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For ikke så længe siden stod samlebåndene stille, og de ansatte var sendt hjem på orlov, arbejdsdeling eller Kurzarbeit. Nu slås virksomhederne nærmest om den faglærte arbejdskraft. Tysklands økonomi er kommet sig oven på finanskrisen, og væksten i år bliver på 3,3 procent, forudser regeringen.

Minder det om noget? Det kunne være Sverige. Begge lande har, af historiske grunde, en stærk industri. Begge lande har haft held til at beholde mange af industriarbejdspladserne, blandt andet ved at holde de reelle lønomkostninger nede. I Tysklands tilfælde har genforeningen nærmest sat den tyske reallønsudvikling i stå. I Sverige har en svækket valutakurs gjort arbejdet.

Begge lande fik et voldsomt tilbageslag, da krisen kom. Men nu, hvor vi har passeret bunden, går kurverne lige så brat opad igen, som de før gik ned; både Sverige og Tyskland har vækstrater, som Danmark kun kan drømme om.

Knaphed på arbejdskraft: Det er stigningen i verdenshandelen, som trækker efterspørgslen på industriprodukter i vejret, og de tyske koncerner er bedre end så mange andre i stand til at opfylde efterspørgslen, netop fordi de i kraft af delvist offentligt finansierede deltids- og jobrotationsordninger – Kurzarbeit – har kunnet fastholde deres uddannede arbejdskraft og altså slipper for at skulle ud og rekruttere nye folk i stort omfang.

Det måske tydeligste tegn på vendingen er arbejdsløshedstallet. Det har netop bevæget sig ned under tre millioner, og det er det laveste antal arbejdsløse, man har haft i Tyskland siden 1991. Det anerkendte IW, Institut der Deutschen Wirtschaft, i Köln, mener, at det udmærket kan tænkes, at ledigheden kommer ned på to millioner, eller fem procent. Det vil være første gang i det genforenede Tysklands historie. Ikke så underligt at virksomhederne begynder at forberede sig på en tid med knaphed på arbejdskraft, hvor det grå hår kommer til at brede sig i montagehallerne. På BMW’s fabrik i Dingolfing i Bayern er prognosen således, at gennemsnitsalderen blandt de 20.000 ansatte frem til 2017 vil stige fra 39 år til 47 år.

Rekordoverskud: Så vidt samfundsøkonomien, men virksomhederne klarer sig tilsvarende godt. Ni af de 30 virksomheder i DAX-indekset – Tysklands svar på C20 – forventes at få et overskud, der er større end nogensinde før i den pågældende virksomheds historie. Det gælder i kemikoncernen BASF, kosmetik- og vaskemiddelkoncernen Henkel, elektronikkoncernen Siemens og energikoncernen RWE.

En del af forklaringen er, at mange af de store koncerner har rationaliseret under krisen, men succesen rummer også gamle traditioner for at opfinde og fremstille ting.

"Tyskere er mere ingeniører end købmænd. På tyske virksomheders direktionsgange lægger man – hvis man er i tvivl om et produkt – vægt på, at det er durchingeniert," siger den administerende direktør for Dansk-Tysk Handelskammer i København, Reiner Perau.

Man kan undre sig over, at det overhovedet kan lade sig gøre for et højtlønsland at bevare så mange industriarbejdspladser.

"Det er et spørgsmål om de mange industriclustre," forklarer Reiner
Perau.

"Et eksempel er VW, som har været i Wolfsburg siden 1930, hvorefter der er vokset strukturer op i form af underleverandører og under-underleverandører. Et andet eksempel er den lille by Tuttlingen i Baden-Württemberg. Derfra kommer halvdelen af verdensproduktionen af operationsudstyr. Siden 1600-tallet har byen lavet skalpeller og knive, og ofte arbejder generation efter generation i det samme firma. Den slags kan man ikke bare outsource," siger Reiner Perau.

Og nu overbyder økonomerne hinanden i positive prognoser. Ikke engang de varslede lønforhøjelser kan gøre det ud for en dårlig nyhed. I et land uden ejendomsprisboble og stor privat gældsætning bliver stigende lønninger nemlig omsat i forbrug, der giver mere vækst. Tyskland er sluppet godt fra krisen, faktisk bedre end noget andet land i Europa. Og langt, langt bedre end selv de mest håbefulde prognoser forudså.

Læs stor specialrapport om Tyskland i Berlingske Nyhedsmagasin 12. november. Journalist Uffe Gardel har bl.a. besøgt et medico-cluster i Baden-Wüttemberg og et støberi i Bayern.