”Det har været lidt af en mavepuster"

PORTRÆT: For blot et par år siden var det svært at undgå Pfizers danske topchef og netop afgående formand for lægemiddelindustriforeningen, LIF, Karin Verland. Gang på forsvarede hun medicinalindustriens interesser. Men så forsvandt hun næsten fra den ene dag til den anden fra mediernes søgelys. Jobbet stred ikke blot imod hendes generte natur. Det sled på hele hendes familie.

Foto: Liselotte Sabroe
Karin Verlands øjne slipper næsten ikke journalisten under interviewet. Selv under de mest pågående spørgsmål om massefyringer hos Pfizer og hendes egen skilsmisse, smiler hun og svarer uden tøven.

Egentlig et paradoks, for Karin Verland er genert. Sky faktisk. Hun har blot lært at leve med det.

For få år siden var Karin Verland en af dansk erhvervslivs førstekvinder, da hun var formand for lægemiddelindustriforeningen, LIF. Hun tiltrak sig stor opmærksomhed og var at finde på forsider af aviser, magasiner og dameblade som et pragt-eksemplar på en kvinde, der havde gjort karriere og var nået toppen. Og i tv-nyhederne forsvarede hun medicinalindustrien.

Den rolle er hun langsomt gledet ud af i takt med, at Lifs direktør, Ida Sofie Jensen, er blevet mere og mere aktiv i debatten. Karin Verland har netop taget skridtet helt ud af rollen, idet hun 26. marts træder af som formand for LIF.

Bag beslutningen ligger en erkendelse af, at det har været svært at balancere rollen som administrerende direktør for Pfizer i Danmark med rollen som repræsentant for hele industrien.

”Det sværeste var dobbeltfunktionen. Folk var i tvivl, om jeg sagde noget, fordi jeg var direktør for Pfizer, eller fordi jeg talte om industriens vilkår. Hvis jeg f.eks. gik ud og sagde, at vi bliver nødt til at have en strategi for, hvordan vi får danskerne til at holde op med at ryge, ville de først pege fingre og sige, at jeg blot sagde det, fordi Pfizer sælger medicin til rygestop.”

Karin Verland har gennem sine år som Pfizer-chef og LIF-formand fået knubs af pressen, bl.a. da Pfizer i 2004 fik en række bøder for at have forbrudt sig mod markedsføringsreglerne i medicinalbranchen. Det blev ifølge en optælling fra Politiken til 11 bøder på samlet knap 100.000 kr. på blot et halvt år. Pfizer fik bl.a. en bøde på 15.000 kr. for i et brev til danske læger at omtale Pfizers kolesterolsænkende medicin som det mest ”effektive lægemiddel” på området uden at have dokumentation for, at det også var det.

Den slags bøder er ikke usædvanlige i branchen, men Karin Verland fik af mediekrabasken, fordi hun på én og samme tid forsvarede industriens høje etiske stan-dard samtidig med, at hun fægtede for Pfizer i den bestemte sag. ”Det har været svært, men jeg har dog aldrig fortrudt det. Jeg har meget ildsjæl i mig, og jeg tror så meget på, at danskerne skal have et bedre sundhedssystem, så jeg valgte at stikke næsen frem. Og når man stikker snuden frem, risikerer man også at få den pudset. Det har jeg fået en del gange.”

Mor er du fyret?: Slukningen af ”de mange skovbrande” gik ud over LIFs strategiske arbejde med at påvirke den offentlige debat for en bedre sundhedspolitik, og det gik til dels ud over Pfizers omdømme. Pressedæk-ningen påvirkede også Karin Verlands fa-milie, der består af manden Thomas Stenberg og hendes tre døtre. Særligt husker hun en artikel fra efteråret 2004 i Berlingske Tidende: ”Troværdigheden der blev væk”. Artiklen satte fokus på Pfizers bøder. Karin Verland læste artiklen og tænkte ikke videre over den i løbet af dagen, men det gjorde hendes yngste datter.

”Da jeg kom hjem fra arbejde, fandt jeg min yngste datter, Maja, der på det tids-punkt var seks år, inde i stuen, hvor hun sad og græd. Jeg spurgte, hvad der var galt: ’Alle drengene i klassen siger, at du bliver fyret nu.’”

”Jeg kunne lige se for mig, hvordan fædrene i klassen sad med morgenavisen over morgenbordet og sagde: ’Hov, det er da Majas mor. Nu ryger hun nok ud!’ mens deres børn hørte det. Den oplevelse satte sig dybt i mig.”

Efter den oplevelse begyndte Karin Verland meget bevidst at trække sig ud af mediernes søgelys for i stedet at koncentrere sig om arbejdet hos Pfizer og overlod rollen som LIFs aktive talsmand til den nytiltrådte direktør Ida Sofie Jensen.

Det seneste år har Karin Verland tillige haft travlt med at implementere ændringer i Pfizer Danmarks struktur, en følge af at Pfizer globalt omkring årsskiftet 2007 meddelte, at koncernen skulle fyre 10.000 medarbejdere. Det har betydet, at Karin Verland har reduceret staben fra cirka 235 medarbejdere til 156.

Omsorgs-gen: Arbejdet med at fremme lægemiddelindustriens sag har Karin Verland dog ikke fortrudt:

”Når jeg kigger tilbage, er det noget af det, jeg er allermest stolt af. Det lykkes for os at få sundhed på dagsordenen i den politiske debat, fordi vi målrettet har koncentreret os om at budskabet ud.”

Og her rammer vi kernen af Karin Verlands personlighed, hvis hun selv skal sige det.

”Jeg har et kæmpe omsorgs-gen. Jeg vil så utrolig gerne have, at de folk, der har brug for hjælp, får den hjælp, de trænger til.”

Karin Verlands omsorgskarriere star-tede allerede i folkeskoleårene, da hun satte et lille loppemarked op ude på vejen i Ledøje ved Ballerup. Hun ville samle penge ind til grønlandske børn. Fyrstelig 20 kr. var udbyttet af hendes anstrengelser. Efter samråd med forældrene nåede pengene ikke til Grønland, men derimod ned i Karin Verlands sparegris.

Grundlæggende værdier som næstekærlighed og arbejdsomhed har Karin Verland med fra barndomshjemmet. Hendes far rummer sin helt egen fortælling, som påvirkede Karin Verlands studievalg som ung.

Faderen var lam i venstre arm som følge af børnelammelse. Under 2. Verdenskrig arbejdede han i Marokko, hvor han tegnede luftbaser for amerikanerne. I midten af 1950’erne vandrede han op gennem Nord-afrika og det krigshærgede Europa for at komme hjem til Danmark.

Faderens beretninger gjorde uudsletteligt indtryk. Karin Verland husker, hvordan han fortalte om fattige italienske bønder, der gav hendes vagabonderende far brød, og hans fortællinger om bander af forældreløse børn, der boede i de udendørs amfiteatre, hvor han indimellem overnattede.

Så allerede fra barnsben var Karin Verland overbevist om, at hun ville være læge. Hun drømte om Læger Uden Grænser, allerede før de eksisterede. Hun ville til fjerne egne af verden, hvor der er knaphed på læger og medicin.

Men mest af alt var det faderens vedholdenhed, der satte sit præg på Karin Verland.

”Hans lamme venstre arm var aldrig en forhindring. Han byggede alligevel selv hele huset om. Hvis der er noget, jeg har lært af ham, er det vedholdenhed. Jeg har lært, at hvis bare man sætter sig ordentlig ind i tingene, så kan man godt.”

”Hos os var det aldrig en mulighed at komme hjem med dårlige karakterer.”

Karin Verland ler.

”Forleden kiggede min mand på mig og spurgte: Hvorfor skal du altid hoppe over, hvor gærdet er højest? Ja, hvorfor skal jeg egentlig det? Jeg er enormt ihærdig, ja nærmest perfektionistisk,” siger Karin Verland.

I 1984 afsluttede hun lægestudiet med 13-taller i medicin og kirurgi.

Bristede karrieredrømme: Drømmen om at tage ud i verden som læge og redde fattige og syge børn blev dog ikke til mere end fri-villigt arbejde i de danske lægestuderendes internationale organisation – International Medical Cooperation Committee.

”Den romantiske drøm om at blive u-landsfrivillig brast i det øjeblik, jeg fik børn. Så drejede det sig pludseligt om, at jeg skulle tage mig af det, der var derhjemme. Havde jeg ikke fået børn, så var jeg nok gået i en helt anden retning.”

Karin Verland blev gift første gang som 23-årig og fik sine to ældste børn som nyuddannet læge, hvor hun arbejdede på bl.a. Rigshospitalet. Det blev blot til tre-fire år i det danske sygehusvæsen, før Karin Verlands anden drøm bristede om at hjælpe de syge patienter som narkoselæge.

”Da jeg kom ud i sygehusverdenen, blev jeg skuffet over, at det bare var arbejde som alt muligt andet arbejde. Jeg oplevede sygehusvæsenet som meget bureaukratisk. Jeg fik den tanke, at jeg bedre ville kunne opnå indflydelse, hvis jeg tog skridtet og gik over i industrien. Når jeg kigger tilbage, synes jeg også, at jeg har været med til at sætte flere dagsordener i mit job i dag, end jeg ville have gjort som narkoselæge på et sygehus.”

Karin Verland fik job som lægemiddelkonsulent i Astra. Hos Astra mødte hun sin mand nummer to, som hun var gift med i ni år. Karrieren tog fart. I 1990 fik hun job som produktchef hos medicinalselskabet MSD, derefter blev hun nordisk divisionsdirektør hos amerikanske Baxter.

Et vendepunkt i Karin Verlands liv ind-traf i 1997. Hun var netop blevet mor for tredje gang og udnævnt til administrerende direktør hos Baxter, da hendes anden ægtemand forlod hende.

”Mit verdensbillede brød helt sammen.”

Ret hurtigt derefter flyttede eksmanden til Belgien. Tilbage var Verland alene med tre små piger – Ninna, Louise og babyen Maja – samt et job, der krævede en hel del rejseaktiviteter.

Som om det ikke var nok, måtte Karin Verland også slås med banken om, hvorvidt hun havde råd til at blive boende. Hendes bankrådgiver troede ikke på, at en enlig mor med tre børn kunne beholde et lederjob og ville derfor ikke låne hende penge.

Karin Verland trodsede de dystre forudsigelser. Når hun kigger tilbage, kan hun ikke selv se den mindste bule i sine præstationer på arbejdet. Og udefra set har cv’et da heller ikke lidt nød.

Efter seks år hos Baxter blev hun administrerende direktør hos Janssen-Cilag, og i 2001 fik hun tilbudt jobbet som admi-nistrerende direktør for Pfizer i Danmark. I 2003 tilføjede hun hvervet som formand for LIF.

”I bund og grund er jeg slet ikke så imponeret over, at jeg har klaret det. Det er der jo masser af kvinder, der gør hver dag. Jeg var jo langt mere privilegeret end en sygeplejerske eller en kassedame i Netto. Jeg har haft hjælp til rengøringen, børnepasning og havearbejdet.”

Hangorillaernes brølen: Omkring hver femte topchef i Danmark er kvinde, viser undersøgelser fra Dansk Arbejdsmarkedsgiverforeningens Analyseenhed Agenda.

Karin Verland tror ikke, at det er sværere for kvinder at komme frem i dansk erhvervsliv eller i medicinalindustrien. Løseordet for Karin Verland har været at være hudløs ærlighed.

”Hvis jeg havde prøvet at spille tough lady eller havde efterabet en mandlig topchef, så havde det været rigtig svært. Jo mere jeg er mig selv, jo lettere bliver det. Det gælder mange af livets forhold. Lige nu, hvor du og jeg sidder over for hinanden, taler jeg f.eks. med dig, som hvis du var en veninde. Jeg bruger de samme ord, og jeg er også herinde på samme måde,” siger hun og peger mod hjertet.

Alligevel er spillets regler anderledes blandt mænd, og de regler skal kvinder kende for at markere sig på en mandear-bejds­plads, pointerer hun. Kvinder ba-lancerer mellem at falde ind i tapetet og være alt for meget på.

“Når han-gorillaen for enden af bordet har sagt noget, så siger de andre gorillaer nogenlunde det samme hele vejen rundt. Når turen så kommer til mig, siger jeg enten noget helt nyt eller holder min mund. Det sværeste har været at lære at nuancere det, der allerede er blevet sagt uden at sige helt det samme.”

Dertil kommer, at Karin Verland har kæmpet med sin egen generthed både til direktionsmøder og som medicinalinindu-striens skærmtrold. Alle de gange, Karin Verland har stået over for en tv-vært eller en sal fuld af mennesker, har hun brugt en ganske simpel teknik for at falde til ro. Teknikken går ud på at visualisere en lignende situation, hvor hun har klaret det godt.

Men med fratrædelsen som formand for brancheforeningen er det snart slut med at klippe silkesnore over og forsvare hele medicinalindustrien, og det passer Verland fint.

”Det har været som at have to job, og ja, det har været lidt af en mavepuster. Det er igen det med, at jeg absolut ikke vil springe over, hvor gærdet er lavest. Drivkraften har været, at jeg har kunnet se, at jeg kunne gøre en forskel.”

Fakta: Blå bog
Karin Verland er født 12. februar 1958 og uddannet læge fra Københavns Universitet. Hun er gift med praktiserende læge Thomas Stenberg, kendt fra tv-programmet ”Stjerne for en aften” og er mor til Ninna, 23 år, Louise, 20 år og Maja, 11 år.

1984-87: Læge, Rigshospitalet og Frederiksberg Hospital.

1987-90: Lægemiddelkonsulent, Astra.

1990-94: Salgs- og marketingdirektør i Merck, Sharp & Dome.

1994-00: Nordisk divisionsdirektør, senere administrerende direktør, Baxter Healthcare.

2000-01: Administrerende direktør, Janssen-Cilag.

2003-08: Formand for bestyrelsen for Lægemiddelindustri-foreningen, LIF.

2001-: Administrerende direktør, Pfizer i Danmark.

Tillidshverv: Medlem af Det Etiske Råd.

Det siger de om Karin Verland

Ida Sofie Jensen, direktør for Læge-middelindustriforeningen LIF:

”Hun har et stort mod, er kreativ og fantastisk til at kommunikere. Hun har en helt særlig evne til at forstå folk og få dem med sig, og det er en vigtig evne at have i en forhandlingssituation. Hun er ikke bange for at give noget for at sikre, at alle parter er med.”

Linda Rath-Michelsen, veninde med Karin Verland siden gymnasiet:

”Karin er et meget omsorgsfuld menneske. Der har gennem årene været kriser i både hendes og i mit liv. I de situationer har hun været en stor opbakning. Hun er god til at vende kasketten. Det gælder på arbejdet, hvor hun hurtigt sætter sig ind i en ny rolle, men også i forhold til at være tæt på pigerne og prioritere familien. Hun har en kraftfuld karisma og er knivskarp i sin måde at kommunikere både privat og professionelt. ”

Lene Juncker-Jensen, Medical & External Affairs Director hos Pfizer:

”Karin er meget målrettet, og tingene skal gøres ordentligt. Det er bestemt ikke en hyggeklub. Men samtidig er der meget omsorg for den enkelte, så det hele ikke er kold forretning. Der bliver f.eks. aldrig løftet et øjenbryn, hvis en medarbejder er syg eller af anden årsag fraværende. Hun stoler helt og holdent på, at den enkelte har en god grund og selv kan vurdere situationen.”