Det er helt ok: Karriereveje kan gå op og ned

Det er i dag langt mere acceptabelt end tidligere, at ledere tager et skridt nedad karrierestigen for at blive selvstændige – og så måske senere vende tilbage til et lederjob.

Foto: Scanpix Danmark. Vibeke Skytte, portræt
Læs mere
Fold sammen

Hvis du mistede dit job som leder, ville du så ikke tage et hvilket som helst job for bare at komme hurtigt i beskæftigelse? Sådan spurgte én af mine bekendte mig, da vi en aften sad og diskuterede netop dét at miste sit job som leder, og hvordan vi ville håndtere at komme videre i karrieren.

Snakken var foranlediget af, at en af vores fælles bekendte sidste år mistede sit job og efterfølgende besluttede, at han i hvert fald ikke ville tage et nyt job, før dels hans opsigelsesperiode var udløbet, dels at det næste job også skulle være et lederjob. Det har så haft den konsekvens, at han nu har været ledig i et halvt år, og først for ganske kort tid siden er begyndt at søge job foreløbig uden held.

Hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg noget overrasket over synspunktet om udelukkende at satse på samme type af jobniveau. Som jeg ser det, går karriereveje ikke kun opad – den moderne leder kigger både op, ned eller til siden, hvilket en ny undersøgelse fra Lederne også fastslår.

I undersøgelsen har 7.009 ledere svaret på spørgsmålet: »Ville du være parat til at tage et job som almindelig medarbejder, hvis du skulle miste dit nuværende job?« 42 pct. har svaret »ja, helt sikkert«, og 44 pct. har svaret »ja, måske«. Det er i dag langt mere acceptabelt, end det var tidligere at tage et skridt nedad karrierestigen og helt droppe lederjobbet eller at træde et skridt til siden og blive selvstændig – for nogen bare for en tid, for så at blive leder igen.

Henrik Holt Larsen, professor i Human Ressource Management på CBS, har udtalt til magasinet Lederne, at han mener, at karrierebegrebet er under forandring, og at den gammeldags karrieretænkning næsten er fortrængt af talentbegrebet, og for talenterne er det nødvendigvis ikke en opadgående karriere som leder, der trækker. Det tror jeg faktisk, han har ret i. Mange talenter brænder for et bestemt fagområde og lysten til at starte egen virksomhed og har måske mindre lyst til rollen som leder. Men fagligt stærke og ambitiøse talenter har ofte også lederpotentiale, så derfor kan det selvfølgelig være et svært personligt valg, i hvilken retning ens karriere skal gå.

Jeg møder ofte ledere, som har bevæget sig både ned og henad på karrierestigen, men der har også været udfordringer og valg undervejs. For vi kommer ikke udenom, at der for mange også er en vis prestige forbundet med at have et lederjob, og at ledere sagtens kan have den oplevelse, at hvis de mister eller fravælger deres lederjob, er det lig med tab af identitet.

Har man taget karriereskiftet fra leder til almindelig medarbejder, kan man heller ikke helt undgå at se de daglige udfordringer fra en ledelsesvinkel, og spørgsmålet er så, om man evner at se bort fra det, når fakta er, at det nu er en anden leder, der bærer chefkasketten.

»En gang leder altid leder« er en talemåde, jeg ofte har hørt i forbindelse med rekrutteringsprocesser, eller »kan man nu også være sikker på, at den tidligere leder ikke går efter mit job?«. Fordomme, som jeg tror, vi skal se bort fra. Vi bør i stedet fokusere på at få de rette kompetencer på de rette pladser og lade det være legitimt, at man sagtens kan have en karriere, der går op, ned eller til siden.

For øvrigt kom både jeg og min bekendte efter aftenens snak frem til, at vi begge ville tage et job, selv om det ikke var med samme charge som tidligere. Og hvis vi gjorde en god indsats, ville vores nye arbejdsgiver nok spotte, at vi havde potentiale og tilbyde os en mulighed for en ny karrierevej – henad eller måske op?