»Det er de andre, der skal skifte fag«

Udsigt til praktikpladser afgør ikke unges valg af uddannelse, viser undersøgelse fra DA. Faldet falder der, hvor det er sværest at få praktikplads.

De unge søger hellere ind på bilmekaniker end lastvognsmekanikeruddannelsen, selvom det er langt lettere at få både praktikplads og job bagefter på sidstnævnte. Fold sammen
Læs mere

Unge, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse, er tilsyneladende de fødte optimister. I hvert fald lader de kun sjældent deres valg af fag påvirke af, hvordan udsigten til at få en praktikplads er.

Det skriver ugebrevet Agenda, der er udgivet af Dansk Arbejdsgiverforening, DA.

Agenda har kigget på tal for praktikpladssituationen fra Ministeriet for Børn, Uddannelse og Ligestilling, og talt med erhvervsskoler i Skive, Aalborg og Slagelse.

Konklusionen er, at de unge hurtigt låser sig fast på et bestemt valg af fag uanset praktikpladsmuligheder, og at de er svære at flytte fra fag, hvor det er svært at få en praktikplads til fag, hvor det er lettere.

Mens stort set alle får en praktikplads inden for fag som industrioperatør, landbrug, veterinærsygeplejerske, struktør og brolægger og lastvognsmekaniker, er kampen langt hårdere, når det gælder f.eks. dyrepasser (76 pct.), murer (79 pct.) eller personbilsmekaniker, hvor 77 pct. får en praktikplads.

Men selvom man kan argumentere for, at der ikke er så langt fra en uddannelse til dyrepasser eller skov- og naturtekniker til en landbrugsuddannelse, fra murer til struktør og brolægger eller fra personbils- til lastvognsmekaniker, så kniber det med at få de unge til at vælge de uddannelser, hvor der er praktikpladser nok, og hvor udsigten til job efterfølgende også er god.

Eleverne skeler nemlig ikke til praktikmulighederne, når de vælger uddannelse, forklarer uddannelseschef Christian Pedersen fra Skive Tekniske Skole til Agenda.

»Selvom eleverne godt ved, at de er 100, der skal slås om fem pladser, så er de fleste så optimistiske og fulde af gåpåmod, at de tænker, at »dén vinder jeg! – det er de andre, der skal skifte fag«,« siger uddannelseschef Christian Pedersen til Agenda. Erfaringerne fra Skive bekræftes af en analyse fra Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling, der viser, at 62 procent af de elever, der mangler praktikplads, ikke har søgt en praktikplads uden for deres ønskede speciale.

Folkeskolen skal vejlede

Hos DA mener chefkonsulent Maria Bille Høeg, at der skal sættes ind i vejledningen af de unge, både på erhvervsuddannelserne, men også allerede i folkeskolen. Samtidig er det afgørende, at forældrene bliver inddraget.

»Forældre vil rigtigt gerne hjælpe børnene med et godt uddannelsesvalg, som giver gode job- og indtjeningsmuligheder. Derfor er det vigtigt, at de også kender praktik- og jobmulighederne, når de rådgiver deres børn,« siger Maria Bille Høeg.

Hun mener også, at der skal gøres en større indsats for at gøre de unge mere geografisk mobile, så de flytter efter praktikpladser. Det kan f.eks. ske ved at oprette særlige kollegier eller skolehjem for unge, der i gang med en erhvervsuddannelse.

Hos fagforeningen 3F mener forbundssekretær Søren Heisel imidlertid ikke, at det kun er de unge elever på erhvervsskolerne, der må rykke sig. Virksomhederne bør også lægge sig i selen for at få skabt flere praktikpladser, blandt andet ved at gøre op med dogmet om, at virksomheder ikke har råd til at tage elever i praktik i dårlige tider og ikke tid til det i gode tider.

»Undervisningsministeriet har undersøgt de unges mobilitet, og konklusionen er, at de unge altså er både fagligt og geografisk mobile. Men vi skal huske på, at vi taler om unge mennesker på 17-18 år. Hvis vi gerne vil tiltrække flere af dem, frem for at de bruger tre år på gymnasiet, så er vi nødt til at gøre mere for at sikre, at der også er praktikpladser til alle,« siger Søren Heisel, der også henviser til en undersøgelse fra Deloitte fra tidligere på året, som viste, at der er potentiale for 33.000 ekstra praktikpladser i Danmark.