Derfor holder danske ledere arbejde for sig og privatliv for sig

Kun få ledere ses privat med chefer, lederkolleger og medarbejdere – blandt andet for at undgå situationer, hvor der kan rejses tvivl om lederens professionelle dømmekraft.

Kun få ledere ses privat med chefer, lederkolleger og medarbejdere – blandt andet for at undgå situationer, hvor der kan rejses tvivl om lederens professionelle dømmekraft. Fold sammen
Læs mere
Foto: J.M. Guyon - Copyright 2012

Gennem de senere år er udtrykket at »arbejde og fritid flyder sammen« blevet mere og mere udbredt, når man taler om det moderne arbejdsliv. Vi går måske tidligt hjem fra arbejde, men er alligevel online og tjekker arbejdsmail, når vi sidder i bussen på vej hjem. Og når vi er på arbejde, kan vi omvendt sagtens finde på at besvare et privat opkald fra ægtefællen eller sende en SMS til bilværkstedet.

Men én ting er, hvordan vi hver især får tingene til at hænge sammen i et miks mellem arbejdstid og fritid. Noget andet og ganske interessant er, at de fleste ledere tilsyneladende sætter en tyk streg mellem arbejde og fritid, når det gælder selskab med chefer, lederkolleger og medarbejdere. Dét med at invitere chefen til middag eller gå til en fodboldkamp sammen med et par medarbejdere er mere undtagelsen end reglen, viser en undersøgelse, som Lederne foretog i slutningen af 2015.

I undersøgelsen bliver de 1.036 ledere blandt andet spurgt, hvilke kolleger de omgås med privat. Kun seks procent svarer »ja« til, at de ses privat med den nærmeste chef, og 11 procent hygger sig i ny og næ uden for arbejdstiden med medarbejdere eller underordnede ledere. Det sker lidt oftere, at ledere omgås privat med en eller flere ligestillede lederkolleger: Den konstellation nikker 18 procent af de adspurgte ledere til.

Forklaringen er, tror jeg, at langt de fleste ledere er meget bevidste om deres professionelle rolle som leder. Det betyder, at de er varsomme med at have private relationer til chefer, lederkolleger og medarbejdere. Som leder er man nødt til at være bevidst om, at der i yderste konsekvens kan opstå en situation, hvor lederen eksempelvis har haft en medarbejder til hyggelig middag lørdag aften og herefter skal afskedige den samme medarbejder mandag morgen. For at undgå den slags situationer, hvor der kan blive sat spørgsmålstegn ved lederens professionelle dømmekraft, skal lederen være meget bevidst om, med hvem vedkommende omgås privat.

Det betyder – som psykolog Anton Eg Andersen fra Arbejdspsykologisk Center for nylig udtrykte det i en artikel på Finans.dk – at man som leder må acceptere at leve »en lidt ensom ledertilværelse«.

»Det skal man have det godt med. Og så skal man måske dyrke sit netværk med andre ligesindede ledere uden for arbejdspladsen,« sagde psykologen.

Jeg er helt enig. Dét, at man fravælger samværet uden for arbejdstid med nærmeste kolleger på leder- og medarbejderniveau, betyder selvfølgelig ikke, at man skal droppe alt socialt samvær i sin fritid, men blot dyrke det med mennesker, som arbejder andre steder end én selv.

Vælger man som leder alligevel at ses privat med kolleger – og det kender jeg flere, som gør – er det en god idé at være åben omkring, hvad den fælles interesse er, så der ikke dannes myter på arbejdspladsen.

Den førnævnte undersøgelse viser i øvrigt også, at mens det er sparsomt med de private visitter hos chef, lederkolleger og medarbejdere, bruger lederne i stor stil lederkollegerne til at sparre med om arbejdet og i et vist omfang også til uformel dialog af mere privat karakter.

Lederjobbet opleves af mange som ensomt, og i det lys er det glædeligt at konstatere, at en stor andel af lederne gør brug af lederkolleger til at sparre om både de løbende udfordringer på jobbet og til samtaler af privat karakter med lederkollegerne. Det kan blandt andet være en fordel, at lederen deler private udfordringer som f.eks. familieproblemer eller sygdom med lederkolleger eller chef, fordi de så bedre kan støtte op om eller aflaste lederen, hvis det senere bliver nødvendigt.