Derfor er netværk vejen frem for kvinders karriere

Kvinder skal hjælpe hinanden, hvis de vil frem i karrieren. Det satte Berlingske Business rammerne for til arrangementet »Kvinder på Toppen«.

Shot of beautiful businesswomen sitting in a circle and talking about their business Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter et par trin op ad karrierestigen, skal man ofte spejde langt efter en kvinde. Skyldes det, at kvinder bare ikke gider at søge længere op?

Nej, kvinder vil gerne frem i karrieren, men det kræver det rette netværk, lyder svaret fra formand for IT-branchen og direktør for Globit, Cecilia Bonefeld-Dahl, der har skabt et kvindenetværk for kvinder i IT-verdenen.

»Mænd kan have en tendens til at ansætte andre mænd fra deres netværk og ikke kvinder. Derfor skal kvinder i lederstillinger kende andre kvinder, som de kan have i tankerne, når de skal anstætte,« siger hun.

Den type netværk satte Berlingske Business i samarbejde med Deloitte og Sampension tirsdag rammerne for til arrangementet, »Kvinder på Toppen«, hvor det udelukkende var kvinder, der var samlet i konferencesalen.

Til arrangementet fortalte karrierekvinder, om deres egne erfaringer karriereerfaringer.

Anja Monrad fra Dell sprang ind som oplægsholder på Berlingskes konference »Kvinder på Toppen« i stedet for Cecilia Bonefeld-Dahl, som havde meldt afbud. I baggrunden ses Laura Nelson Marusic. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere

Det svære valg

En af talerne var Laura Nelson Marusic, advokatfuldmægtig ved Kromann Reumert,

Hun har været nødt til at træffe svære valg i karrieren, der bl.a. resulterede i en udstationering som rådgiver i Afghanistan, noget hun opmuntrede de tilstedeværende til også at gøre.

I forbindelse med sin udstationering genkendte Laura Nelson Marusic Cecilia Bonefeld-Dahls pointe, for her oplevede hun, hvilke udfordringer kvinder møder på den internationale scene, især når der ikke er andre kvinder at støtte sig til.

»Da jeg var udstationeret i Afghanistan, var det en udfordring at arbejde sammen med de lokale mænd, når man var eneste kvinde. Men det være faktisk en større udfordring, at arbejde sammen med de andre internationalt udstationerede mænd. De var ikke vant til at arbejde sammen med en kvinde, der både var yngre og bedre uddannet end dem – og som tilmed sagde fra,« lød det fra Laura Nelson Marusic.