Derfor bliver mor ikke topchef

The Economist fremhæver TV-serien "Borgen" som et vidnesbyrd om forhindringerne for at nå toppen.

Foto: Esben Salling

I den danske TV-serie “Borgen” vender landets første kvindelige statsminister sent en aften hjem til familiens skød. Hendes hjemmegående mand stiller tallerkner på plads og masserer hendes ryg. Børnene glæder sig over mors TV-transmitterede taler. Men inden længe går hendes søn til psykolog, den forsømte ægtemand har indledt en affære, og vores heltinde kaster med møblerne på sit kontor.

Sjældent, om nogen sinde, har vi været vidner til så megen hændervriden over kvindernes mere eller mindre umulige vej til toppen, skriver kommentatoren Schumpeter i The Economist.

Men billedet er ikke entydigt dystert. I juli udnævnte internetselskabet Yahoo den 37-årige Marissa Mayer til ny chef. Mayer, der kom fra Google, er gravid og nedkommer til oktober.USAs største firmaer hyrer kvinder til at udfylde lige godt halvdelen af alle nye stillinger, der kræver mellem- eller længerevarende uddannelser.
 


Men disse kvinder avancerer ikke i et omfang, der svarer til deres antal og uddannelse. De besætter kun 28 procent af stillingerne på landets direktionsgange, 14 procent af bestyrelsesposterne og små 3 procent af stillingerne som administrerende direktør ifølge konsulentfirmaet McKinsey & Co

Tallene er endnu værre i Europa, hvilket måske kan forklare, hvorfor regeringerne i Belgien, Frankrig, Italien og Norge har opstillet kvoteordninger for kvinder i bestyrelser. EU-Kommissionen truer med at indføre noget lignende for hele Europa.

Der er adskillige faktorer, der holder kvinderne tilbage på arbejdsmarkedet. For få af dem studerer naturvidenskab, ingeniørfag, it eller matematik. For få maser selv på for at opnå forfremmelse. Der eksisterer fortsat en vis portion gammeldags sexisme i selv de mere hippe, liberale brancher.



Men den største hindring er – i hvert fald i langt de fleste lande – børnene. Uanset hvor velorganiseret man er, vil det være svært at kombinere ansvaret for en familie med de meget lange arbejdstider og kulturen med “uanset hvor eller hvornår,” som er påkrævet på direktionsgangene.

Så direktionerne bør lægge sig i selen for at tilpasse sig medarbejdernes basale behov og familiære ansvar, men kun så længe det kan ske på en måde, der ikke går ud over bundlinjen, skriver Schumpeter.

Læs hele kommentaren og andre artikler fra The Economist i Berlingske Business Magasin torsdag 30. august.