Der findes alternativer til en MBA

Det kan være en udfordring at få overbevist chefen om, at han skal finansiere en MBA til 300.000 til 400.000 kr. , og det kan være, at din stramme tidsplan slet ikke efterlader tid til at tage uddannelsen. Selv om MBAen er i en klasse for sig, er der alternativer til den prestigefyldte uddannelse.

Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad det er, man går efter, når man vælger at efteruddanne sig – f.eks. ved at tage en både dyr og tidskrævende MBA. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

MBA – tre bogstaver, der ville funkle på CVet – tre bogstaver, der ville have givet en ambitiøs lederuddannelse og et uvurderligt netværk. Men hvis det af den ene eller anden grund ikke kan lade sig gøre at tage en MBA, findes der alternativer.

Charlotte Rønhof, der er underdirektør i Dansk Industri, mener, at hvis man har sigtet efter en MBA-uddannelse, er man typisk ude efter at lære om ledelse og strategi, og at det er muligt at finde andre steder.

»HD-uddannelsen er stadigvæk en rigtig god uddannelse, som i virkeligheden er blevet lidt klemt, fordi der har været så meget hype om MBA. Det har været det eneste, man har kunnet tænke på i forhold til efteruddannelse. Kigger man på læringsindholdet på en HD, kan det sagtens følge med en MBA,« siger Charlotte Rønhoff og tilføjer, at HD igennem årene har formået at holde den faglige fane højt, selv om det efter hendes mening er et område, man konstant skal være opmærksom på.

»HD-uddannelsen bliver presset af kursis­ter og virksomheder til, at kursisterne kan starte direkte på 2. del af HD, men i det øjeblik man slækker på kravene i forhold til optagelsen, devaluerer man uddannelsen. Der har været nogle steder, hvor man har været lidt for ivrig med at give dispensationer. Når man ansætter en kandidat, der har taget en HD, vil man have en, der har en grundlæggende forståelse for økonomi. Hvis vedkommende så kun forstår sig på ledelse, fordi han eller hun er sprunget direkte til 2. del, er det et problem,« konstaterer Charlotte Rønhof og understreger, at det er vigtigt, at man ikke lader sig presse af markedet på HD-uddannelsen, så man kan fastholde sit gode brand.

Et andet alternativ af kortere varighed end HDen, som typisk tager fire år på deltid, er en mini-MBA. Her råder underdirektøren i DI dog til, at man ser sig godt for, fordi det kan være lidt af en jungle – lige som det også gør sig gældende, når man skal vælge en almindelig MBA.

»Der bliver virkelig brugt mange penge på glittet papir, og jeg vil understrege, at der ikke er noget galt i at drive forretning med MBA-uddannelserne, men man skal bare huske, at det er et produkt, man køber, og derfor, som med alt andet, skal overveje, om det har den kvalitet, man ønsker. Det er på grænsen at kalde kurserne for mini-MBA, men man lærer uden tvivl noget, og hvis man ikke har tid eller mulighed for at investere de mange penge i en rigtig MBA, vil det mange gange give god mening med et kortere forløb,« siger Charlotte Rønhoff og tilføjer, at man ikke må tro, at man med mini-MBAen får det samme indhold som på MBAen, bare hurtigere.


Hun mener også, at det er værd at se på kurser på internationale universiteter og andre private udbydere, hvor man bygger sit CV op efter præcis det, man har brug for.

»Jeg tror, vi vil komme til at se mere og mere af det. Det kan godt være, at du ikke får en titel, men man vil kunne se, hvordan du har sammensat din egen efteruddannelse. Tal gerne med nogen, der har taget det kursus, du er interesseret i, eller hold øje med rankinglister over de bedste universiteter. I Danmark har vi ikke så stor tradition for at kigge på, hvor man er uddannet fra, men for mange af aftagerne, der er interesseret i en MBA, betyder det internationale noget, og i udlandet betyder det rigtig meget, hvorfra du er uddannet,« lyder det fra Charlotte Rønhof, der også peger på, at man kan tage en erhvervs-ph.d., hvor man laver et forskningsprojekt for sin virksomhed.

»Det har altid undret mig, at der ikke er flere, der overvejer det som en mulighed, men det kræver selvfølgelig, at man er i en virksomhed, hvor det giver mening,« siger hun.

I juristernes og økonomernes faglige organisation, DJØF, er MBAen interessant for mange af medlemmerne. Chefkonsulent Helle Hvilshøj i DJØFs karriere- og kompetencecenter taler med nogle af dem, som har en drøm om en MBA, men som af den ene eller anden grund ikke kan få den opfyldt.

»Vores medlemmer er højtuddannede, og de trives med at være i udvikling. De har det godt med at gøre en forskel via deres arbejde, og så er de opmærksomme på deres egen markedsværdi, og der tæller det med en MBA på CVet,« siger Helle Hvilshøj og tilføjer, at de medlemmer, som har fået nej fra chefen til en MBA, bliver sat til at overveje, hvad det er, der er drivkraften bag MBA-ønsket.

Hun mener, at der ofte er forskellige individuelle mål bag uddannelsesønsket. For rigtig mange tæller det høje faglige niveau og den effekt, som uddannelsen i sig selv giver for at kunne løfte et tungere ansvar og skabe resultater i organisationen. For andre handler det om at få titlen og skrive det på CVet – og for andre igen er det værdien af det internationale netværk, der kendetegner MBAen, som er attraktiv.

»Når man ved, hvad det er, der betyder noget, bliver det mere håndgribeligt at søge alternativer til MBAen eller målrettet gå efter at få den,« siger Helle Hvilshøj og tilføjer:

»Hvis det virkelig er MBAen, man brænder for, så skal man undersøge alle muligheder for, hvad der skal til for, at man kan få den. Hvad skal der til for, at du arbejder hen mod at få MBAen? Spørg også dig selv om, hvorfor din arbejdsgiver ikke vil finansiere din MBA, hvis det er det, der er din forhindring,« råder Helle Hvilshøj.

Det kan være, at timingen ikke er helt rigtig. Det kan være, at din arbejdsgiver mener, at du ikke har nok år på bagen i virksomheden. Det kan være, at du ikke har vist dit værd godt nok til, at virksomheden mener, at det er dig, de vil investere så mange penge i. Svaret på spørgsmålet om, hvorfor virksomheden ikke vil finansiere en MBA, kan være mange.En god idé er at gå til sin ledelse og starte en uddannelsesdialog og inden da være bevidst om, hvad formålet er med at tage en MBA, hvor man ikke blot tænker på sig selv i den forbindelse – men har øje for, hvad virksomheden kan opnå ved det.

Helle Hvilshøj mener ikke, at der er mange virksomheder, der vil investere så stort et beløb uden, at det sker på et kvalificeret grundlag.

Når du har fået indsigt i, hvad der ligger til grund for ledelsens beslutning, må du beslutte dig for, hvordan du kommer videre, mener Helle Hvilshøj.

»Det kan være, at din virksomhed ikke ser det samme talent i dig, som du selv gør, og det er hårdt at få så ubehageligt et svar, men samtidig kan det give dig blod på tanden til at vise endnu bedre resultater, end du har gjort hidtil, eller måske skal du overveje at skabe din succes i en anden organisation? Måske kan du gribe muligheden og vise, at du kan løfte ansvaret for en større afdeling eller i en anden del af organisationen, som vil øge din interne og eksterne markedsværdi,« siger Helle Hvilshøj, der råder til, at man i den forbindelse tænker utraditionelt og lader sig inspirere af det, som især de nyuddannede kandidater er skrappe til – at undres over, hvorfor man gør, som man gør i organisationen – fordi der alene i den tankegang er muligheder, der kan gavne organisationen og dens kunder og interessenter.

Chefkonsulenten i DJØF gør opmærksom på, at en MBA ikke er det eneste saliggørende for ens karriere, og at den ikke automatisk åbner dørene til landets topjob.

Man er nødt til at vise resultater på jobbet for at nå dertil, og så mener hun, at hvis alt håb om en MBA er ude, er det først dér, at man skal overveje alternativer til en MBA.

Hun råder til, at man først og fremmest undersøger, hvilke master classes eller open programmes nogle af de højtprofilerede og anerkendte skoler som eksempelvis London School of Economics eller INSEAD, udbyder.

»Det kan også være, at der kommer en international guru til CBS, og det ville være godt på CVet. Der er også Executive Summer Schools, som sender et signal om, at du er villig til at investere din sommer i det her – det er også et signal, der betyder noget for nogen,« siger Helle Hvilshøj.

Derudover foreslår hun KIOL Executive – en efteruddannelse i offentlig ledelse for ledere på højt niveau – selv om den, som hun påpeger, ikke giver nogen ECTS-point. Et andet bud er en diplomuddannelse i ledelse, som derimod giver ECTS-point.