Dennis Falk Veggerby Roed

Salg og marketing

Stryhns' ­supersælger

Dennis Roed har på rekordfart skabt sig en karriere i den danske fødevarevirksomhed Stryhns, hvor han i dag har ansvar for kunder, som udgør 40 procent af den danske dagligvarehandel – heriblandt Dansk Supermarked.

Spørger man Dennis Roed selv, er en del af forklaringen, at han har erfaringer inden for både logistik, marketing og salg og derfor har et helhedssyn på forholdet til kunden. Men en anden og mindst lige så vigtig grund er ifølge ham selv et velfungerende privatliv.

»Det er vigtigt for mig at have en god balance mellem det private og professionelle. Jeg er utroligt meget familiemenneske,« lyder det entusiastisk fra Dennis Roed, som blev far sidste år og nu venter barn nummer to.

Rent professionelt er Dennis Roed i en alder af kun 31 år allerede blevet forfremmet tre gange. Og ifølge hans chef, salgsdirektør i Stryhns Martin Sand, er Dennis da også et helt unikt talent, som mærkbart har forbedret virksomhedens forhold til kunderne.

»Med det store talent, Dennis har, er der helt naturligt en karriereplan for ham, som skal fastholde og udvikle ham hos Stryhns­. Næste skridt er at give ham noget mere ledelsesansvar fra efteråret 2017,« siger han.

Dennis Falk Veggerby Roed 31 år, business unit manager, Stryhns

 

2005: Speditør, DVS

2013: Cand.merc. i økonomisk markedsføring, CBS

2013: Salgskoordinator, Stryhns

2015: Junior key account manager, Stryhns

2015: Key account manager, Stryhns

2017-: Business unit manager, Stryhns