Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Førstepræmien gik til den 21-årige Metin Kaplan fra Istanbuls tekniske universitet, som med madkassen "Nevale" giver forbrugeren mulighed for netop at tage et koldt og/eller varmt hjemmelavet måltid med sig, som kan spises på alle tider af døgnet.
Det vindende koncept "Nevale" tager udgangspunkt i formen på en antik madkasse ved navn "sefertasi", som i de mellemøstlige lande har været anvendt til at transportere mad i århundreder. Den er konstrueret med en digital skærm i låget og i flere lag, som giver forbrugeren mulighed for at opbevare op til fire forskellige varme og/eller kolde retter. Det digitale display giver forbrugeren oplysninger om madens tilstand og kan samtidig programmeres til at påbegynde automatisk opvarmning, når det f.eks. er ved at være tid til frokost. "Nevale" sørger samtidig for en perfekt opbevaringstemperatur til de kolde madvarer.
Hvert lag fungerer således uafhængigt af hinanden og sikrer, at både kold og varm mad kan transporteres sammen, oplyser Electrolux i en pressemeddelelse.
Juryen baserede afgørelsen på "Nevales" både historiske og globale relevans.
""Nevale" løser ikke blot et særskilt problem. Den fremmer også en sundere livsstil," lyder det fra Henrik Otto, chef for Electrolux Global Design.
Den ny madkasse lyder som den perfekte lille gave at hente med hjem til sønnen eller datteren. Problemet er bare, at den ikke kan købes, oplyser PR-medarbejder Joan Grønfeldt hos Electrolux Home Products Denmarks A/S til Business.dk
"Madkassen forhandles ikke, det er et fremtidsprodukt. Men konkurrencen afføder nogle meget visionære produkter, der kan og formentlig vil inspirere til udviklingen af nye produkter," siger hun og bekræfter, at initiativer således kan sammenlignes med den type modeshows, hvor modellers ofte mærkeværdie ikædning blot indikerer, hvilken vej vinden blæser.
Så forbrugerne må indtil videre fortsat satse på staniolpapir og undgå lunken leverpostej med en agurkeskive.