Den tunge familiedepeche

De store virksomheder angriber generationsskiftet forskelligt. Men fælles er, at jo længere man kommer ud i generationsrækkefølgen, desto sværere bliver det at fastholde familien i toppen af den daglige ledelse. I stedet satser stifterfamilierne på magten i bestyrelsen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er det svære valg. Både for den afgående generation og for den nye generation. Hvem skal tage over? Hvem har det særlige gen til at kunne forvalte både arven og forpligtelsen og føre familieværdierne videre? For slet ikke at tale om, hvem der har lysten og energien til at gribe denne familiedepeche.

En række af landets helt store virksomheder står i disse år med denne udfordring. Og noget tyder på, at jo længere ud i generationsrækkefølgen man kommer, desto mere rykker stifterfamiliens efterkommere væk fra den daglige drift og over i bestyrelses- og fondsarbejde. Samtidig med at sammenholdet i familien bliver udfordret, jo længere man kommer ud i generationsrækkefølgen – for nogle gange helt at briste.

Langt, langt de fleste familier, og især de oprindelige stiftere, håber på, at næste generation er klar til at tage over. Mens kun få erkender, at det er den forkerte vej at gå, sælger virksomheden og afslutter kapitlet med en familieejet og familiedrevet virksomhed. For at det skal kunne lykkes, skal hensynet til virksomheden og familien være større end hensynet til snævre egeninteresser.

Sådan har nogle af landets mest kendte virksomheder tacklet generationsskiftet.

I denne uge trådte tredje generation i Danfoss-familien ind i en ny rolle, da Mads-Peter Clausen kom ind i Danfoss-bestyrelsen. Danfoss er en af de store virksomheder, som har arbejdet meget bevidst med familiegenerationsskiftet i et egentligt »family governance program«. Danfoss blev stiftet af Mads Clausen, og ejerskabet er forankret i en fond. Mads Clausens søn, Jørgen Mads Clausen, var i en årrække koncernchef, men den post blev for nogle år siden overtaget af den udefrakommende Niels B. Christiansen. Men familien sidder fortsat på magten i bestyrelsen og i fonden med Jørgen Mads Clausen som formand for Danfoss A/S.

Den 37-årige Mads-Peter Clausen har haft flere forskellige lederstillinger i Danfoss, men om det fører til topchefstolen i Danfoss er endnu uvist. I hvert fald har han nu indledt en karriere med at varetage familiens interesser i bestyrelsen og i fonden. Mads-Peter Clausen er søn af Jørgen Mads Clausens bror, Peter Mads Clausen, og det vidner om, at familierne, når de samles under den store prismelysekrone, skal komme til enighed om, hvordan familiestafetten i Danfoss skal løbes.

Det samme skete i foråret i A.P. Møller - Mærsk-koncernen, hvor næste generation, Robert Uggla, kom ind i børsselskabets bestyrelse. Også Robert Uggla har haft flere ledende job i Mærsk-koncernen, men om tanken med det er, at det skal føre til topchefstolen er tvivlsomt. Robert Uggla er – som det ser ud nu – givetvis udset til at skulle overtage familiedepechen fra sin mor, Ane Uggla, når hun om nogle år forlader både bestyrelsen i A.P. Møller - Mærsk og formandsposten i A.P. Møller Fonden.

Tredje generation er også på vej i pumpekoncernen Grundfos i Bjerringbro. Anden generation i det dynasti, Niels Due Jensen, var topchef i en årrække, men havde ingen i familien til at tage over, da han overlod topchefposten til en udefrakommende. I stedet overtog Niels Due Jensen formandsposten og sidder også den dag i dag på magten i Grundfos-fonden. På et tidspunkt var der spekulationer om, at tredje generation, Poul Due Jensen, skulle overtage topchefposten, men det blev i stedet Mads Nipper fra Lego. Derfor må man formode, at Poul Due Jensen er tiltænkt en rolle i bestyrelsen og i fonden, når Niels Due Jensen slipper tøjlerne.

Familien Kirk Kristiansen opgav topchefstillingen for ti år siden, da Kjeld Kirk Kristiansen, som er tredje generation, overlod posten til den udefrakommende Jørgen Vig Knudstorp. Intet tyder på, at familien er på vej tilbage i den daglige drift. Derimod har Kirk Kristiansens søn, Thomas Kirk Kristiansen, fået sæde i bestyrelsen i Lego-virksomheden, i pengetanken Kirkbi og de tilknyttede fonde. Arvingerne i Lego tog i øvrigt for en del år siden et opgør, hvor Kjeld Kirk Kristiansen og søsteren Gunhild Kirk Johansen delte værdierne i Lego-gruppen op i mellem sig i helt adskilte og selvstændige koncerner. Og det betyder, at det alene er Kjeld Kirk Kristiansen-familien, der i dag styrer og ejer Lego-koncernen.

Blandt de lidt nyere virksomheder som eksempelvis Bestseller og Jysk er der foretaget andre valg. Især i Bestseller forekommer det, som om stifteren Troels Holch Povlsen og sønnen Anders Holch Povlsen for nogle år siden foretog et noget klarere clean-cut. Anders Holch Povlsen blev i en forholdsvis ung alder pludselig topchef for Bestseller-koncernen, mens faderen, Troels Holch Povlsen, overtog Bestseller-aktiviteterne i Kina. De sidder dog sammen i bestyrelsen i Bestseller-koncernen. På formandsposten i Bestseller sidder Anders Holch Povlsens mor, Merete Bech Povlsen.

Den navnkundige købmand Lars Larsen fra Jysk har endnu langt fra givet slip, men det ligger i kortene, at hans to børn skal overtage ejerskabet. De er dog næppe – som det ser ud nu – tiltænkt en rolle i den daglige ledelse af Jysk, men derimod i bestyrelsesarbejdet. Familiedepechen synes at ligge i hånden på sønnen Jacob Brunsborg, der i øvrigt selv er ved at etablere egne forretningsaktiviteter.

Også Radiometer, der producerer måleinstrumenter, var i årtier en familieejet og familiedrevet virksomhed. Men da anden generation, Johan Schrøder, efter en årrække som topchef skulle beslutte sig for, hvordan Radiometer bedst kunne drives videre, kom han til det resultat, at selv om han havde en stor børneflok, så var det rigtige at sælge virksomheden. Det gav nogle milliarder i familiekassen, men altså ingen fra Schrøder-familien i Radiometer. Familieformuen på et par milliarder er nu samlet i et investeringsselskab, og det bliver denne pengekasse, næste generation skal tage over.

Også efterkommerne i ingeniørkoncernen FLSmidth måtte give slip. Men det var så til gengæld ikke en frivillig beslutning. Ejerskabet til FLSmidth var endt i tre familier, som efterkommere af stifterne. Men stemningen mellem disse familier udviklede sig så dårligt, at det fik indflydelse på virksomheden, som led under fjendskabet. Det endte for omkring ti år siden med en reorganisering af ejerstrukturen, og det har betydet, at stifterfamilierne i dag er helt uden for indflydelse i FLSmidth.

Den dagsaktuelle Aller-koncern er et studie i, hvor svært det er at holde sammen på familien og familieformuen, når man kommer ud i fjerde og femte generation. Det er femte generation, der nu sidder på magten, men kun fordi familien – efter nogle bryderier – kunne samle de stemmetunge A-aktier i et selskab og efterfølgende i en fond, har de kunnet fastholde magten. Den største del af ejerskabet til Aller ligger uden for familien. Rigtig mange familier kender til familiestridigheder, men når der så oven i også er milliarder involveret, kan det gå helt galt, hvis der ikke ligger en nagelfast plan om, hvordan familiestafetten skal løbes.