Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Blandt virksomhederne finder vi A.P. Møller - Mærsk for globalisering, Lego for originalitet, Jysk for købmandskab, Novo for værdibaseret ledelse og ISS for konceptudvikling. Absolut beundringsværdigt. Men ikke overraskende. Mere interessant er det, at fem ud af de tolv ledelsesbedrifter er offentlige, hvor to handler om samfunds-omstilling: Etableringen af velfærdssamfundet – som har mobiliseret flere kvindelige talenter i Danmark end i noget andet land – og efterkrigstidens import af amerikansk ledelses-knowhow, anført af Handelsministeriets Produktivitetsudvalg – som lagde grunden for professionaliseringen af ledelsesgerningen i Danmark.
Begge ledelsesbedrifter har haft en afgørende betydning for Danmarks udvikling og konkurrenceevne. Og illustrerer, at offentlige lederens præstationer langt kan overskygge de privates i betydning. Vi skal bare være opmærksomme på det.
Ét geni og 1000 hjælpere
Den danske ledelseskanon fremhæver ikke enkeltpersoner, men bedrifter. Meget typisk for dansk ledelse, hvor det ofte ikke er personen, men sagen, der får rampelyset. Det ville være svært at forestille sig i USA, hvor man hylder og beundrer erhvervslivets helte som rock-stjerner.
Er den mere ydmyge danske ledelseskultur så bare et udtryk for mindreværd, jantelov eller falsk beskedenhed? Næppe. Den amerikanske erhvervsforsker Jim Collins gennemførte for nogle år siden en undersøgelse af de sidste 40 års største amerikanske virksomhedspræstationer – udgivet i bogen ”From Good to Great”. For at kvalificere sig til storhed skulle virksomhederne have præsteret et afkast på tre gange markedets over 15 år. Kun 11 virksomheder klarede den - Abbott Laboratories, Circuit City, Gillette, Kimberly-Clark, Walgreens, Wells Fargo, m.fl. Interessant nok var deres måske stærkeste fællesnævner, at ingen kendte de ledere, der stod i spidsen for dem.
“Der er en direkte sammenhæng mellem fraværet af kendiseffekt og tilstedeværelsen af ikke bare gode, men fremragende resultater. Hvorfor? Fordi, med en berømt leder får du en virksomhed med ét geni og 1000 hjælpere. Det skaber fornemmelsen af, at det hele i virkeligheden handler om direktøren,” sagde Jim Collins.
God dansk platform
Store ledelsesbedrifter opstår, når en leder formår at skabe fokus på sagen, frem for på personen, og får mange til at føle sig kaldet og engageret i at opfylde en vision med et større formål end næste regnskabsresultat. I al enkelhed.
Danske ledere er rundet af en kultur, hvor mennesker er lige, og for mange er penge ikke det vigtigste. Det skaber en god platform for store ledelsesbedrifter, når tilgangen er professionel. Den slags bedrifter har vi brug for, ikke mindst nu, hvor en voldsom krise udfolder sig. Vi har især brug for en ny offentlig stor ledelsesbedrift.
De fem professorer bag den danske ledelseskanon – Majken Schultz, Per Jenster, Steen Hildebrandt, Kurt Klaudi Klausen og Per Nikolaj Bukh - udlægger læren om dansk ledelse på VL-Døgnet 2009 den 3. februar.
Se også www.ledelseskanon.dk
Mikkel R. Lindholm, forfatter til en lang række bøger om innovation og vidensøkonomi, www.mrlindholm.dk