Den rigtige til jobbet

Kan man vide, om en kandidat er den rigtige til jobbet, inden personen faktisk sidder i jobbet? Berlingske Nyhedsmagasin har søgt svaret sammen med Mercuri Urvals administrerende direktør Christian Kurt Nielsen.

Christian Kurt Nielsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Henriksen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Førstehåndsindtrykket er benhårdt. Christian Kurt Nielsen, administrerende direktør i headhuntervirksomheden Mercuri Urval, har i 21 år arbejdet med at finde de rette personer til de rette job. Tidligere var han oversergent i Frømandskorpset. Det forklarer en del, og det forklarer også, hvorfor McDonald’s vægrede sig ved at ansætte Christian Kurt Nielsen som leder tilbage i 1989. En stilling, som blev formidlet via netop Mercuri Urval: "Der sad jeg karseklippet og svarede i enstavelsesord og eyeballede ham fra McDonald’s totalt. Jeg sad bare og stirrede på ham. Så han har nok sagt til konsulenterne i Mercuri Urval dengang, at han var bange for, at jeg ville rive hovedet af en ung knægt, hvis han kom til at lægge burgeren forkert. Men sådan er jeg faktisk ikke," fortæller Christian Kurt Nielsen. Uden at blinke. McDonald’s mente ikke, at en mand af hans kaliber ville fungere som leder i burgerimperiet. Mercuri Urval så et potentiale og spurgte så sig selv, om ikke en mand som Christian Kurt Nielsen ville passe godt ind som konsulent. Det store spørgsmål: Netop det centrale spørgsmål skal Christian Kurt Nielsen svare på i dag. Kernespørgsmålet inden for rekruttering. En gåde, om man vil: Hvordan ved man, at en person er den rette til jobbet? Christian Kurt Nielsen tygger lidt på spørgsmålet. Så svarer han først: "Jeg kan have en følelse af, at jeg har fundet den rette mand tidligt i processen. Men jeg ved det praktisk faktisk først efter et par år, når vi følger op, og kunden er glad, har oplevet personen og set resultaterne, der skabes." "Menøøøh," indvender han. Langsomt. "Men for at svare mere realistisk ved jeg det sidst i processen, når jeg har været gennem mit dybdeinterview, taget mine referencer og tænkt mig godt om. Det er der, jeg ved det." I det ene svar ved Christian Kurt Nielsen det efter ansættelsen. I det andet svar ved han det før. Deri ligger nøglen til gåden. Nytteløse jobsamtaler?

Den amerikanske forfatter og journalist Malcolm Gladwell har gransket spørgsmålet i sin bog "What the dog saw". Her beskriver han et eksperiment, som vi nu beskriver over for Christian Kurt Nielsen: Frank Bernieri, professor i psykologi ved Oregon State University, trænede i seks uger to personer til at gennemføre en effektiv og vellykket jobsamtale. De to interviewede 98 kandidater og udfyldte efterfølgende en seks sider lang evaluering. Alle interviews blev optaget på video. Egentlig var eksperimentet konstrueret for at undersøge betydningen af nonverbal kommunikation – mimik, gestik, den slags. Men så kastede en af Bernieris studerende sig over videooptagelserne og kortede dem ned til 15 sekunder: Kandidaten kommer ind ad døren, siger goddag, sætter sig og bliver budt velkommen. Cut. En række forudsætningsløse fremmede skulle nu ud fra de 15 sekunder bedømme de 98 personer med en seks siders evaluering. Det viste sig, at uanset om man var en trænet udspørger, der dybdeinterviewede, eller om man var uforberedt og kun så et goddag og et håndtryk, så var de begge enige om, hvem der ville være god i jobbet. Hvad vedkommende var god og dårlig til. Kunne og ikke kunne. Christian Kurt Nielsen holder blikket fast, mens eksperimentet gennemgås. Tager mentale noter som en soldat, der modtager forholdsordre. Hvad tænker du om sådan et eksperiment? "Det lyder da interessant. Jeg tænker, at den bedste måde at finde ud af, om en person kan bestride et givent job i en given organisation er at sætte vedkommende derind. Men det kan man ikke på forhånd. Derfor lever man med den her subjektive bedømmelsesverden, hvor vi forsøger at udtale os så kvalificeret som overhovedet muligt." "Jeg tænker også, hvad udtaler de sig om på de seks sider? Jeg har svært ved at forestille mig, at dem fra gaden kan udtale sig om faglighed, og om hvordan en kandidat vil harmonere med kulturen i den virksomhed, de ikke kender." Forfatteren bryder det ned til, at vi ved, at vi ikke ved særlig meget om, hvordan en person vil klare sig i et job. Og det er også gåden for jer? "Helt sikkert. Og det fortæller jeg også vores konsulenter. Hvis de tror, de kan påtage sig en Gud-rolle, hvor de kan se gennem folk med røntgenblik og udtale sig om alt i deres liv, tager de fejl." "Vi tror på, at vi kan få fat i nogle peaks. Hvis du skal være støvsugersælger for Kirby og sælge ved dørene, så skal du altså være udadvendt, frembrusende og evne at holde en samtale i gang. Det skal du bare være, og så er det ligegyldigt med alt det andet, hvis du ikke har det. Det vil vi så bruge meget tid på at finde ud af. For en kandidat kan være nok så flittig, intelligent og omhyggelig. Hvis ikke han evner at sige noget og charmere sig ind, når den dør åbner sig, så er det ligegyldigt."

Læs hele artiklen i Berlingske Nyhedsmagasin 1. oktober.