Den mere end nødvendige bankpakke II

Rigets tilstand: Bankpakke II er en uafviselig nødvendighed, fordi bankerne generelt er for dårligt polstrede. Alternativet til mere statsstøtte til bankerne er alt for ubehageligt for samfundet.

Læs mere
Fold sammen
Der kommer masser af politisk støj i den kommende tid om Bankpakke II. “Samfundspakken”, som Finansrådets formand, Nordeas Peter Schütze, polemisk insisterer på at kalde denne statsstøtte.

Men når roen er genskabt, er pakken vedtaget i en eller anden form. Fordi den er tvingende nødvendig.

Den er ikke tvingende nødvendig, fordi en håndfuld banker mere skulle krakke. At Banktrelleborg, Roskilde Bank, Bonusbanken og EBH Bank er gået ned, er smerteligt for aktionærerne, der har lidt tab, og for de kunder, der ikke kan finde en ny bank, der vil overtage deres lån. Men det er kapitalismens vilkår og ikke noget, der rokker samfundsøkonomien set over længere stræk.

Samfundet har derimod et problem, når hele den finansielle sektor – eller i hvert fald fire femtedele af den målt på balancer – er i vanskeligheder.

Det er baggrunden for Bankpakke I, der garanterer for indlån i bankerne, og det er baggrunden for den næste pakke, der enten leverer ansvarlige lån eller egentlig aktiekapital til sektoren.

Bankerne er nemlig generelt for tyndt polstrede, selv om de overholder de formelle solvensregler. Reglerne foreskriver, at summen af egenkapital og hybrid egenkapital - der er evigtløbende lån - samt ansvarlige lån - der typisk løber i op til syv år, men normalt indfries tre år før udløb - i alt skal udgøre mindst otte procent af de risikovægtede aktiver.

Usund afvikling af lån
Seks danske banker, Danske Bank, Sydbank, FIH, Spar Nord, Amagerbanken og Forstædernes Bank, skal planmæssigt indfri for godt seks mia. kr. ansvarlige lån i år og knap syv mia. kr. næste år. Og i en situation, hvor bankerne ikke kan tage for givet, at de vil kunne erstatte dem med nye tilsvarende lån, er der dermed en risiko for, at de kan komme under pres på solvenskravet. I sådan en situation er enhver bank tvunget til at reducere sin balance.

På almindeligt dansk betyder det at opsige kreditter – også lån givet til sunde, veldrevne og velkonsoliderede virksomheder. Og da bankerne over en bred kam må afvikle udlån, kan virksomheder og personer med opsagte lån ikke gå andre steder hen og få kredit.

Det er mildt sagt problematisk for virksomheder ligegyldigt hvor sunde, de er, hvis forudsætningen for fortsat drift er positiv likviditet dag for dag året rundt. Og det er et krav, der vil ramme næsten alle virksomheder.

Tiltrængt serviceeftersyn
Det er et problem for samfundet. Og baggrunden for den nødvendige Bankpakke II, fordi det bliver mere smerteligt for samfundet at lade bankerne sejle deres egen sø end at yde statsstøtten.

Når denne støtte er på plads, er det derefter vigtigt, at bankerne tjener gode penge, og at denne indtjening øger egenkapitalen i stedet for at gå til aktionærerne, for hele problemet er jo, at bankerne ikke er solide nok. Et problem, der leder direkte videre til Basel-reglerne bag kravene til bankernes solvens og nedskrivninger.

Et regelsæt, der har dokumenteret sin uformåen, fordi ingen på forhånd havde forudset, at likviditeten kunne forsvinde ud af interbankmarkedet, så bare antydningen af et udlånsoverskud kan være livstruende for enhver bank.

Basel-reglerne kan ikke undgå at skulle udsættes for et serviceeftersyn.