Den lange vej tilbage efter avis-kollaps

Morten Lund

Foto: Linda Henriksen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Morten Lund er bedst kendt for sin succesfulde investering i Skype og senest for sin personlige konkurs i kølvandet på Nyhedsavisen.

Morten Lund blev kaldt bindegal, da han med sine Skype-millioner gjorde sig selv til avisejer tilbage i 2008. Avisprojektet Nyhedsavisen kørte allerede på dampene, da Morten Lund gik ind i det i 2008. Mediefolk og brancheeksperter stod klar med advarsler.

Men han kastede sig ud i det alligevel og den beslutning forklarede han i et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten tidligere i år.

- De ting, jeg var gået ind i, var jo gået ret godt, så med min daværende selvtillid kunne jeg ikke se, hvorfor vi ikke skulle have over 50 pct. chance for, at det ville komme til at gå godt, forklarede Morten Lund.

Efter en mislykket investorjagt slap pengene op. Morten Lund måtte erkende nederlaget, lukke avisen og fire måneder senere - i januar 2009 - erklærede skifteretten ham konkurs.

Morten Lunds første store forretningsmæssige nedtur var en realitet. Godt et år efter konkursen, slap Morten Lund ud af gældsfælden igen. Det skete via en tvangsakkord, hvor et flertal af kreditorerne indvilligede i at få 10,1 procent af deres tilgodehavender. Morten Lund er dermed ude af konkursen.

I dag er Morten Lund bestyrelsesformand for den danske it-succes Tradeshift, som han har været tæt involveret i, siden virksomheden blev etableret i 2010 af blandt andre Christian Lanng. Han er samtidig direktør for rejsebranchesøgemaskinen Everbread, der skal gøre det lettere for rejsebranchen at skaffe billige flyrejser.

HUSK: Indstil kandidater til årets Ivækstpris