Den grønlandske olie-embedsmand

Han sidder for bordenden, når internationale olieselskaber lægger billet ind på den væskende, grønlandske undergrund. Selv betegner Jørn Skov Nielsen sig som en apolitisk embedsmand.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Han er blevet kaldt Grønlands oliezar. Selv siger han, at han bare er en embedsmand, der følger politikernes instrukser.

Uomtvisteligt er det, at direktøren for Grønlands Råstofdirektorat, Jørn Skov Nielsen, sidder for bordenden, når det skal afgøres, hvilke selskaber der skal have lov til at bore efter olie i den grønlandske undergrund.

Tidligere på måneden vandt det skotske olie- og gasselskab, Cairn Energy, retten til at foretage to olieboringer ud for Grønlands kyst.

Det skete under højlydte protester fra flere sider: Fra en anerkendt Cambridge-professor i oceanografi. Fra Verdensnaturfonden. Fra inuitternes interesseorganisation. Man gambler med naturen, lød kritikken, der kom samtidig med, at olien fossede ud i Den Mexicanske Golf cirka 4.000 kilometer sydvest for der, hvor borene snart skal snurre i grønlandsk farvand. Oliekatastrofen har da også fået præsident Obama til at beordre øjeblikkeligt stop for al olieefterforskning i Alaska til og med 2011.

Men det grønlandske selvstyre har givet Jørn Skov Nielsen mandat til at sige ja tak til Cairn Energys tilbud. Så det gjorde han. Og har siden forsvaret det. »Det her er verdens skrappeste regler,« har han slået fast flere gange simultant med, at Cairn Energy har forsikret om, at sikkerheden er i orden.

Spænding i Grønland

50-årige Jørn Skov Nielsen har tilbragt det meste af sin karriere i Grønland. Det hører man blandt andet i hans ordvalg, når Grønland og grønlænderne bliver omtalt i førsteperson: »vi«.

Lige efter færdiggjorte cand.polit.-studier rejste han til den snedækkede ø til et job som fuldmægtig i Grønlands Hjemmestyre. Efter et par år som chef i det private erhvervsliv, vendte han tilbage til det grønlandske embedsmandsværk, hvor han nu er kravlet til tops i det organ, der bestemmer over olie, gas, mineraler og andre råstoffer på verdens største ø.

»Jeg havde en speciel forestilling om Grønland, der var spændende, og så kendte jeg nogle fra min barndom, der havde været der. Da der så kom en mulighed for et job, kunne det være en fin kombination af at opleve at komme til Grønland – men også få et spændende job,« fortæller Jørn Skov Nielsen i dag om det, der fik ham til at krydse det halve Atlanterhav.

En mand med ildhu

Hans samarbejdspartnere beskriver ham som en mand med stor ildhu. »Der er ingen tvivl om, at han går ind i opgaverne med liv og sjæl. Som jeg kender ham, er han på hele tiden. Dag og nat næsten. Der kommer mail fra ham på alle mulige tidspunkter,« lyder karakteristikken fra Jens Jørgen Møller, der er afdelingschef hos forskningsinstitutionen GEUS, der samarbejder med Råstofdirektoratet og rådgiver Danmark og Grønland om geologiske spørgsmål.

Jørn Skov Nielsen selv vægrer sig da også ved at bruge ti minutter på at tale med Berlingske Business, der fanger ham på mobilen på ferie med familien i Frankrig. Underforstået: Arbejdet tager det meste af hans tid i hverdagen. Nu er det familiens tur.

Alligevel giver han sig tid til at tegne perspektiverne for de grønlandske oliesatsninger: »Grønland har ikke rigtig nogen sektor, der kan danne grundlag for en selvbærende økonomi.

Der er det klart, at olie, gas, mineraler og andre store nye industrier kan understøtte en mere selvbærende grønlandsk økonomi. I dag er vi stadig meget afhængige af bloktilskud fra Danmark,« siger han og fortsætter: »Men det har jeg ingen holdning til. Det er et politisk spørgsmål.« Man er vel bare embedsmand.