Debat: Kunsten at overleve uden mobiltelefon

»For en del år siden havde jeg en mobiloplevelse, hvor jeg i situationen blev noget overrasket over min egen reaktion, og jeg tænker ofte tilbage på hændelsen med et lille smil på læben.«

Arkivfoto. »For en del år siden havde jeg en mobiloplevelse, hvor jeg i situationen blev noget overrasket over min egen reaktion, og jeg tænker ofte tilbage på hændelsen med et lille smil på læben.« Fold sammen
Læs mere

Jeg manglede akut en ingrediens til noget hjemmebag og hastede straks ud til bilen for at køre den halve kilometer til nærmeste købmand, men efter ganske få minutters kørsel opdagede jeg, at jeg havde glemt min mobil. Jeg holdt prompte ind til siden, og min første tanke var, at jeg måtte vende om og hente den.

Da jeg fandt mig selv parkeret i vejkanten, blev jeg noget overrasket over min egen handling. For, tænkte jeg, hvad ville der egentlig ske ved, at jeg skulle undvære min mobil i ti minutter? Det var dengang, vi endnu ikke kunne bruge mobilen til betaling, og jeg ville være hjemme igen i løbet af ingen tid.

Jeg overlevede den korte tid uden min mobiltelefon, og måtte da også konstatere, at ingen andre end jeg selv havde opdaget, at mobilen havde været »alene hjemme«.

I dag er det næsten utænkeligt, at nogen vil bevæge sig uden for hjemmet uden mobilen, og jeg tror, at flertallet af os ville vende om, hvis vi opdagede, at vi ikke havde fået den med i lommen. Smartphonen er blevet vores livline til stort set alting, og at undvære den vil for de fleste være både irriterende og en stor udfordring. Vi er blevet dybt afhængige af den smarte lille sag.

For nylig delte Financial Times’ klummeskribent Lucy Kellaway i Politiken sin oplevelse af at være uden sin smartphone i hele syv dage. På vej til lufthaven havde hun glemt den i en taxa, og hun opdagede først i sikkerhedskontrollen, at den var væk. Hun klagede sin nød til de omkringstående, som straks kom hende til undsætning, men da telefonen var på lydløs, og hun ikke kendte navnet på taxaselskabet, var chancen for at få den tilbage lig nul. Oplevelsen lærte hende to ting: At folk generelt er søde og hjælpsomme. Og at dét at miste sin telefon i dag betragtes som en katastrofe, der nærmest kan sammenlignes med et hjertestop.

Lucy Kellaways konklusion på de syv dage var, at opfindelsen af smartphonen i virkeligheden ikke var et fremskridt. Efter hendes opfattelse får vi intet ud af konstant at tjekke beskeder – tværtimod går vi glip af så meget, fordi den distraherer og kræver opmærksomhed. For hende var det en ny oplevelse at nyde friheden og de skønne omgivelser, hun befandt sig i. Og besvarelse af mails – som mange af os også klarer over mobilen – kunne nemt klarer via PC. I virkeligheden var det ganske få ting, hun gik glip af. Og når hun ikke havde adgang til alle de fortræffeligheder, som en smartphone rummer, havde hun i mangel af bedre måttet gøre brug af noget så gammeldags som at indlede en samtale med en fremmed for at spørge om vej – og det fungerede faktisk endnu.

Det med at kontakte en fremmed får mig til at tænke på både mine egne og andres vaner. Hvor mange af os har ikke været til møder eller konferencer, hvor det første, der sker, når der holdes pause, er, at samtlige deltagere kaster sig over deres mobil og derefter er i deres egen lille verden, indtil der igen kaldes til samling? Det er egentlig lidt skræmmende, når mange af os netop kommer til konferencer og arrangementer med det formål at møde vores netværk og skabe nye kontakter.

Vaner kan være svære at bryde, især hvis det handler om den uundværlige smartphone. Jeg har selv haft et lille projekt i gang, der går ud på, at jeg skal lade min mobiltelefon blive hjemme, hvis jeg tager en tur til byen lørdag formiddag. Og jeg kan røbe, at det faktisk går meget godt. Jeg har oplevet lidt af den følelse, som Lucy Kellaway beskriver – nemlig frihed.

Vibeke Skytte er direktør i interesseorganisationen Lederne.