De særligt udvalgte

Det kræver noget ekstra at blive udvalgt til Berlingske Business’ liste over talenter. Nu er årets 100 talenter kommet igennem nåleøjet, men det er først nu, at den virkelige udvælgelsesproces begynder.

suppli
Foto: Ida Marie Odgaard. Erhvervsredaktør på Berlingske, Peter Suppli.
Læs mere
Fold sammen

Talent. Smag lidt på ordet. Det er ikke det værste prædikat at få hæftet på sig.

Og selv om vi alle har talent for et eller andet – hos nogle af os måske bedre skjult end hos andre – så er det noget særligt, at blive udvalgt til gruppen af Berlingske Business-talenter. Derfor er det så fantastisk at kunne præsentere hele 100 af slagsen, som er kommet igennem nåleøjet til listen.

Mange flere blev indstillet, og vi har garanteret overset nogle oplagte. Men sådan må det være, når nåleøjet er så lille som her.

For Berlingske Business er jagten på talenter en integreret del af vort DNA. Vi er altid på jagt efter det næste talent, som vi kan fortælle om til vore læsere. På jagt efter talentet, som ser ud til at kunne brænde igennem og lægge en for veludviklet dansk leverpostejmentalitet bag sig, hvor særlige evner ikke altid anerkendes efter fortjeneste.

Årets 100 talenter har meget at leve op til. Tager man en tur gennem de tidligere års talenter, så vil det hurtigt afsløre sig, at mange brænder igennem og i dag sidder på topposter i ind- og udland.

Det er sådan, det skal være. At talenterne vokser sig store nok til at tage reelt ansvar og få de absolutte topposter.

Men inden nogen tror, at det at blive udnævnt som talent er den direkte vej til toppen, er det bare at mane til besindighed.For det at være et talent er bare en begyndelse, en platform at arbejde udfra.

Derefter er det bare hårdt arbejde, omgivelsernes støtte – og udvikling af talentet – som kan få talentet til at udfolde sig for alvor.

Hårdere konkurrence

Det er en interessant businessverden, som talenterne bevæger sig ud i.

For et par uger siden læste jeg en interessant artikel – i Berlingske Business – at den såkaldte »hjerneflugt« – altså situationen, hvor højtuddannet arbejdskraft forlader Danmark – er vendt på få år. Tidligere var der en nettoudvandring, nu er situationen omvendt.

Det kan næsten kun komme til at betyde, at konkurrencen om de gode job, dem som vore talenter også vil jagte, vil blive endnu mere intens de kommende år.

Det er godt for erhvervslivet, det offentlige og uddannelsesinstitutionerne, og det skærper kravene til talenterne.

Danske topposter går til udlændinge

Samme billede kan vi se på de danske direktionsgange og i bestyrelserne.

For hvor danske virksomheder indtil for få år siden var nærmest lukket land for udenlandske kandidater, så oplever vi i disse år en veritabel invasion af højtkvalificerede kandidater.

Det kan ses på direktionsgangene fra vindmøllegiganten Vestas, over ingeniør- og cementforretningen FLSmidth til rederikoncernen A.P. Møller - Mærsk.

I de selskaber har udenlandske kandidater »vundet« over danske kandidater og har enten overtaget topposter eller har fået nogle af de bestyrelsesposter, som tidligere var forbeholdt danske kandidater.

Jeg er begejstret for udviklingen. Den er nødvendig, hvis virksomhederne skal agere globalt og bevare en generelt fornem dansk konkurrencekraft.

For talenterne betyder det imidlertid hårdere konkurrence, og det er egentlig ikke så dårligt.

Det er alene størrelsen på talentet, som sætter begrænsningen for, hvad de driver det til.