De hemmelige bestyrelsesregler

Fire ud af ti direktører kender ikke anbefalingerne for godt bestyrelsesarbejde. Kog de 78 anbefalinger ned til 20, foreslår professor Steen Thomsen fra CBS.

Steen Thomsen er anerkendt professor fra CBS i Corporate Governance. Han har netop fået årets forskerpris fra DEA - for sin førende forskning inden for selskabsledelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ganske få direktører kender i vidt omfang slet ikke til indholdet af anbefalingerne for god selskabsledelse, selv om reglernes hensigt er at mindske risikoen for svindel og humbug i virksomheder.

I en ny undersøgelse svarer kun en ud af ti direktører, at de delvis kender til indholdet, der blev revideret i april i fjor. Fire ud af ti svarer, at de slet ikke kender indholdet.

Resultatet fremgår af en undersøgelse foretaget blandt medlemmerne af Institut for Selskabsledelse. En stor andel af de adspurgte direktører arbejder i ikke-børsnoterede selskaber, men mange deltager selv i aktivt bestyrelsesarbejde.

Selv om anbefalingerne officielt er møntet på børsnoterede selskaber, er professor og leder af Center for Corporate Governance på CBS, Steen Thomsen, skuffet: "De, der burde interessere sig for anbefalingerne, gør det tilsyneladende ikke. De tjener ikke som det forbillede, de burde gøre," siger han.

Problematisk kendskabsgrad

Selv om de adspurgte direktører i de ikke-børsnoterede selskaber ikke lovgivningsmæssigt skal forholde sig til anbefalingerne, er hensigten alligevel, at reglerne bør tjene til inspiration og sprede sig som ringe i vandet: "Reglerne skal forbedre praksis og hæve standarden, så derfor er det vigtigt, at de bliver kendt og accepterede," siger Steen Thomsen.

Formanden for Komitéen for God Selskabsledelse, Sten Scheibye, medgiver, at tallene er problematiske.

"Ingen tvivl om, at udbredelsen skal være større. Det er også en del af Komitéens målsætning at medvirke til information om anbefalingerne. De store virksomheder skal dog primært tjene som rollemodeller," siger han. 

"Undersøgelsen illustrerer måske, at der er nogle, der vælger det fra. Det er ikke acceptabelt set fra vores side," siger Sten Scheibye.

Professor Steen Thomsen mener, at brancheforeningerne skal på banen og udbrede kendskabet endnu mere i enkelte sektorer. Og så bør Komitéen for God Selskabsledelse tage resultatet som vinket med vognstangen og gøre anbefalingerne mere spiselige. Antallet af anbefalinger er eksempelvis 78.

"Det kunne sagtens koges ned til 20," siger han. Steen Thomsen mener også, at sprogbrugen kunne lettes: "I anbefalingerne kaldes bestyrelsen for ’det centrale ledelsesorgan’ i stedet for bestyrelsen. Scheibye-udvalget spænder ben for sig selv ved at gøre formidlingsopgaven så indviklet."

Formand Sten Scheibye fortæller, at komitéen har drøftet at lave en forsimplet version, en slags pixibog-udgave, til dem, der blot skal bruge anbefalingerne som inspiration. Men det er hidtil blevet afvist.

"Komitéen er sat i verden for de børsnoterede selskaber, og vi vil ikke have en light-version, så nogle tror, at de blot kan nøjes med at opfylde den," siger han.

Læs stor specialrapport i Berlingske Nyhedsmagasin om bestyrelsesarbejdet i Danmark i 2011 den 13. april