De har fået nyt job

Læs her, hvem der har fået nyt job og nyt fra bestyrelserne

Læs mere
Fold sammen
TrygVesta

Truls Holm Olsen, 44 år, der er direktør for forretningsområdet industri i TrygVesta, er udnævnt til koncerndirektør. Udnævnt til koncerndirektører er også: Birgitte Kartman, 47 år, direktør for skadeområdet, Jens Stener, 42, år, direktør for corporate branding og forretningscentre, Martin Bøge Mikkelsen, 46 år, direktør for strategi og human kompetence.

Øresundsuniversitetet

Lars Montelius, er tiltrådt som direktør for Øresundsuniversitetet, der er en paraplyorganisation for samarbejdet mellem universiteterne, erhvervslivet og den offentlige sektor i Øresundsregionen. Han kommer fra posten som professor i nanoteknologi ved Lunds Universitet.

A.P. Møller - Mærsk

Jens Christian Röhme, 44 år, er udnævnt til senior director i process excellence, Maersk Line hos A.P. Møller - Mærsk. Han kom til virksomheden i 2006 og er i dag ansvarlig for den gruppe, der fokuserer på strategiske projekter. Desuden er Mark Scotland, 50 år udnævnt til director i Maersk Logistics, og Mikkel Falkenberg, 37 år, er udnævnt til director of mergers and acquisitions i A.P. Møller - Mærsks juridiske afdeling.

Saxo Bank

Thyge Boserup, tiltræder en nyoprettet stilling som vicesalgsdirektør i Saxo Bank. Han kommer fra en stilling som chef for corporate development i Danisco. Desuden er Christian Lund Hammer udnævnt til marketingdirektør, Kasper Elbjørn er udnævnt til kommunikationsdirektør, Odin Sørensen er ansat som direktør for business controlling, Peter Winther Schrøder er ansat som direktør for risk management og Thomas Kempf er ansat som indkøbs- og bygningschef.