De har fået nyt job

Læs mere
Fold sammen
Carlsberg'

Khahil Younes, 45 år, tiltræder 1. februar som senior vice president, group innovation, sales & marketing, hos Carlsberg. Han har de seneste 15 år arbejdet for The Coca-Cola Company og er i dag vice president, global juice marketing. Desuden tiltræder Niels Østbirk, 44 år, som senior vice president, Western Europe. Han kommer fra stillingen som zone director, Northern Europe hos L’Oreal.

Xerox Danmark

Steen Graugaard Larsen,bliver ny administrerende direktør for Xerox Danmark. Han har været ansat hos Xerox i 15 år, senest som nordisk økonomidirektør. Han afløser Mike Whitehouse, der fortsætter som nordisk chef, men træder ud af bestyrelsen og den daglige drift af Xerox Danmark.

H. Lundbeck

Dierk Schoch, 44 år, er udnævnt til fagdirektør for en ny forretningsenhed new products hos H. Lundbeck. Han er hidtidig marketingdirektør, født i Tyskland og har været ansat i Lundbeck i 13 år, de seneste 10 år i Danmark.

DONG

Christina Grumstrup Sørensen, 36 år, er udnævnt til direktør for den nyoprettede division wind development & construction i DONG Energy Power. Hun kom til DONG i 2005 efter et job som projektleder i McKinsey og har siden været chef for afdelingen modellering analyse & strategi.

PFA Pension

Thomas Bülow, 41 år, er ansat som direktør for et nyt tværgående salgsudviklings-område hos PFA Pension. Han kommer fra en stilling som chefkonsulent hos PA Consulting. Desuden er Anette Dam­gaard, 40 år, udnævnt til direktør for en anden ny forretningsenhed PFA Sundhed. Hun har de seneste fire år været leder af PFA’s udbetalingsservice og jura.

Dako

Lars Holmkvist,er tiltrådt som ny administrerende direktør for Dako. Han kommer fra en stilling som international direktør i Applied Biosystems og har tidligere haft en række ledende stillinger hos Medtronic. Han afløser Patrik Dahlén.

TrygVesta

Erling Borup, 55 år, er tiltrådt som nordisk indkøbsdirektør i TrygVesta. Han kommer fra en lignende stilling hos medicinalvirksomheden Lundbeck.

Dissing+Weitling arkitektfirma

Lars Søndergaard,tiltræder 1. april som administrerende direktør for Dissing+Weitling arkitektfirma. Han kommer fra en stilling som finansdirektør i det børsnoterede softwareselskab Mondo og har tidligere været finans- og administrerende direktør i By Malene Birger og CFO i Danware.

Nordisk Film

Asger Flygare, 44 år, er ansat i en nyoprettet stilling som direktør for forretningsudvikling i Nordisk Film. Han kommer fra stillingen som administrerende direktør for Arnold Busck. Tidligere har han bl.a. været seniorkonsulent i Coopers Lybrand og Albertsen & Hvidt.

Rosendahl

Charlotte Fly Andersen, 44 år, er udnævnt til global salgs- og marketingdirektør i designvirksomheden Rosendahl og indtræder samtidig i direktionen. Hun har hidtil været global marketingdirektør i virksomheden.

IT-Universitetet

Jakob Bardram, er udpeget til forskningsdirektør for det nye Global Interaction Research Initiative på IT-Universitetet i København. Han er professor i datalogi på IT-Universitetet, hvor han bl.a. har stået for en eksperimentel forskningsindsats inden for it til sundheds-sektoren.

Appliance

Uwe Horn, 43 år, er tiltrådt som administrerende direktør for Appliance. Han kommer fra et CFO-job i Telia Danmark.

Uncle Grey

Lars Samuelsen, 32 år, og Mogens Kristensen, 34 år, tiltræder 1. februar som sideordnede administrerende direktører for Uncle Grey. De kommer fra posterne som strategiske direktører hos henholdsvis Envision og Recommended. De skal afløse Jens Hagbard, der fylder 60 år og går på pension.