Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Kent Arentoft, 46 år, er udpeget som ny administrerende direktør i DLH-koncernen. Han har siden 2005 været administrerende direktør for DISA Holding og var før det administrerende direktør for Unicon Holding. Han afløser Jørgen Møller-Rasmussen, der trækker sig tilbage for at gå på pension.
Coop Danmark
Jesper Faurholdt, 40 år og hidtidig nonfood-direktør i Coop, er udnævnt til ny kædedirektør for Kvickly. Her afløser han Per Thau, der fratræder. Desuden samles indkøbsorganisationen for både food og nonfood i en fælles organisation under ledelse af Jan Madsen, 40 år, der hidtil har været food-direktør. Karsten Rimmer, 42 år, er udpeget til direktør og nyt medlem af koncernledelsen. Han er ansvarlig for internethandel og loyalitetsprogrammet CoopPlus.
Property Group
Troels Brøndum Andersen er tiltrådt som administrerende direktør for Property Group og Nordic Property Assets. Han kom til Property Group i august 2008 som selskabets finansdirektør og har de seneste måneder også fungeret som COO med det overordnede ansvar for asset management.
Electrolux Home Products
Erik Møller er tiltrådt som ny administrerende direktør for Electrolux Home Products Denmark. Han har mange års erfaring i Electrolux koncernen fra forskellige internationale lederjob, og han afløser Jon Sindt, der trapper ned efter 19 år som administrerende direktør.
PFA Pension
Jon Johnsen er indtrådt i direktionen for PFA Pension. Han kommer fra KMD, hvor han har været medlem af direktionen siden 2003. Ligeledes er Anne Broeng og Lars Ellehave-Andersen indtrådt i direktionen. Anne Broeng har de sidste to år været CFO med ansvar for økonomi- og risikostyring og Lars Ellehave-Andersen har de seneste tre år været direktør for salg og partnere.
DONG Energy
Flemming Horn Nielsen er udnævnt som vice president for Technology, Projects & Operations i DONG Energy’s efterforsknings- og produktionsselskab i Storbritannien. Han kommer fra en stilling som vice president i DONG E&P’s danske hovedkvarter med ansvar for HR, IT, kvalitet, miljø og sikkerhed. Tidligere har han bl.a. arbejdet for Mærsk Olie og Gas.
KMC
Michael Jensen tiltræder 21. september som ny direktør i KMC. Han har tidligere været ansat hos MD Foods, Tetra Pak, Hamlet Protein og Royal Greenland som henholdsvis afdelingsleder, salgs- og marketingdirektør og produktdirektør.
IPTeams
Kjeld Willert er tiltrådt som administrerende direktør i konsulenthuset IPTeams. Han kommer senest fra posten som administrerende direktør for it-virksomheden Norsoft. Han har tidligere været ansat i bl.a. Steria, Finansministeriet og Ementor.
Coloplast
Irene Nygaard Henriksen, er udnævnt til director of customer understanding and communication i Coloplasts globale marketingorganisation. Hun har været i Coloplast siden 2006, senest som director of innovation i Coloplasts hud- og sårplejeforretning.
DLF-Trifolium
Steen Andersen er ansat som ny chef for DLF-Trifoliums salgskontor i Moskva. Han kommer fra en stilling som direktør i LLC Skiold Russia/Area Manager i Skiold, hvor han har haft ansvaret for etablering af Skiolds datterselskab i Rusland og den daglige ledelse.
Prøv Berlingske Nyhedsmagasin i 2 måneder eller læs Berlingske Nyhedsmagasin som e-magasin.
Amanda Seafoods
Allan Heuck, 45 år, er tiltrådt som salgsdirektør hos Amanda Seafoods. Han kom til Amanda Seafoods i 2008 efter flere år hos Unilever Danmark, hvor han blandt andet har været business manager og key account manager.
SAS Institute
John Brunstedt Leavens, 43 år, er ansat som business advisor inden for risikostyring hos SAS Institute. Han kommer fra et job som risk manager i Ekspres Bank (tidligere HandelsFinans). Desuden er Ernst Andreas Kier, 45 år, ansat som relationship manager med fokus på kunder i den offentlige sektor. Han kommer fra Platon.
Raft Consulting
Allan Leth er ansat i en kombineret stilling som sales executive og senior consultant hos Raft Consulting. Han har en fortid hos PA Consulting, hvor han har arbejdet med løsnings- og konceptsalg.
Clash-Media
Jude Ternstedt er ansat som salgsdirektør hos Clash-Media, hvor han skal stå for det nyåbnede kontor i Stockholm. Han er tidligere seniorsalgskonsulent hos Getupdated.
Draka
Jens Ørnsholt, 39 år, er udnævnt til salgs- og markedschef for Draka’s telekommarkeder i Danmark, Norge, Sverige og Island. Han kommer fra en stilling som business development manager i Draka Communications.
Copenhagen Consulting Company,
Erik Lind Olsen, er ansat som konsulent i Copenhagen Consulting Company (CoCoCo). Han kommer fra en stilling som gruppeleder for forretningsudvikling og innovation i Cowi.
Platon Infrastructure
Steen Cornelius er ansat som seniorkonsulent hos Platon Infrastructure. Han kommer fra Baunwall og har tidligere bl.a. arbejdet hos Progrez.
Management Events Denmark
Peter Rosenkilde er tiltrådt som ny landechef for Management Events Denmark. Han har tidligere haft ldende stillinger hos FolkeFerie, TDC og Araneum Consulting.
Rezidor
Angelica Montez de Oca er udnævnt som ny pr- og kommunikationsansvarlig i The Rezidor Hotel Group for de nordiske lande. Hun har tidligere bl.a. arbejdet som senior salgs- og marketingchef for First Hotels Grims Grenka, som international salgschef for Rica Grand Hotel, marketingchef for The Body Shop og skandinavisk travel manager for McKinsey & Co.
Holm Kommunikation
Paul Svinth Jensen, 51 år, er ansat som direktør i Holm Kommunikation. Han kommer fra en stilling som seniorrådgiver i Cohn & Wolfe og var inden da direktør i Burson-Marsteller. Desuden er Mette Lund Kjærgaard, 24 år, Anne Fog Skriver, 28 år, og David Oberborbeck Andersen, 26 år, ansat som projektkoordinatorer.
Valcon
Stig Jessen er udnævnt til director for industriel operations i konsulenthuset Valcon. Han arbejder med supply chain management og udvikling af virksomheders indkøbsaktiviteter og realisering af besparelser.
Føroya Bank
Jacob Wester, 42 år, er ny landechef i Føroya Bank i Danmark. Han kommer fra Saxo Bank, hvor han de seneste tre år har været chef for Wealth. Før det var han ansat i Danske Bank i 18 år.
Tivoli
René Jasper Thomsen, er ansat i en nyoprettet stilling som general manager i Tivoli med ansvar for Nimb Hotel, Restaurant Herman, Vinotek, Bar & Banket og Restaurant Nimb. Han har siden 2000 været selvstændig hospitality-konsulent, og han har stået bag Hotel Skt. Petri, Hotel Fox og Hotel Front.
Scan Energy
Henrik Frøsig, 49 år, er udpeget som CFO i Scan Energy. Han har senest stået i spidsen for Bank DnB Nords opbygning af en erhvervsbank i Danmark. Før det var han i en lang årrække ansat i Danske Bank-koncernen.
HP Outsourcing/EDS
Lars Bekke Holm, 49 år, er udnævnt som direktør for HP’s outsourcingforretning, der er fusioneret med servicevirksomheden EDS. Han kom til HP i 1996 fra NCR og har siden 2006 været forretningsansvarlig for HP Outsourcing Service.
Kopenhagen Fur
Rikke Dalsgaard, 47 år, er tiltrådt som salgsdirektør i Kopenhagen Fur. Hun har det seneste år drevet selvstændig konsulentvirksomhed og har forinden haft centrale job i TDC som koncernmarketingdirektør og direktør for finansiel og forretningsmæssig forbedring. Hun afløser Erik Neergaard, der går på pension.
Bestyrelser:
Danisco
Jørgen Tandrup er valgt som ny bestyrelsesformand i Danisco, hvor han efterfølger Anders Knutsen. Håkan Björklund bliver næstformand, og desuden er Jesper Ovesen, Søren Skou og Diego Bevilacqua valgt ind som bestyrelsesmedlemmer.
Biva
Anders Moberg, tidligere koncernchef i Ikea, bliver ny formand for bestyrelsen for Biva Møbler Odense. Der er desuden indgået aftale om, at han kan investere i virksomheden.
IFU og IØ
Michael Rasmussen, er valgt som ny formand for bestyrelsen for Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) og Investeringsfonden for Østlandene (IØ). Han er bankdirektør og medlem af koncerndirektionen i Nordea.
Institut for Selskabsledelse
Lars Nørby Johansen og Flemming Lindeløv træder ind i den nyoprettede bestyrelse for direktørnetværket Institut for Selskabsledelse. Lars Nørby Johansen er tidligere koncernchef for Group4Falck og var formand for Komitéen for god Selskabsledelse, også kendt som Nørby-udvalget. Flemming Lindeløv er tidligere direktør for bl.a. Royal Scandinavia, Carlsberg og Tulip International.
StatoilHydro ASA
Jakob Stausholm er valgt som nyt medlem af bestyrelsen i StatoilHydro ASA. Han er til daglig CFO i ISS, og han afløser Kurt Anker Nielsen.
Scan Energy
Jens Bigum, tidligere Arla Foods, bliver ny formand for bestyrelsen i Scan Energy. Han efterfølger Waldemar Schmidt, der udtræder på grund af manglende tid.