De fattige bliver skilt – de rige forbliver gift

Når ægteskabets berusende forelskelse fortager sig, og hverdagen indtræffer, afhænger ægteskabers chance for at overleve af noget så trist som penge og transporttid.

Det er lettere at holde forelskelsen ved lige, når privatøkonien er sund. Arkivfoto: Simon Knudsen Fold sammen
Læs mere
Færre danskere bliver i dag skilt end for blot få år siden. Ifølge tal fra Danmarks Statistik har antallet af skilsmisser været svagt faldende siden 2004, hvor antallet lå på et rekordhøjt niveau med 16.000 par, der endte med at udfylde skilsmissepapirerne. Det svarer til, at 1,5 procent af alle ægteskaber i Danmark endte i skilsmisse dette år.

I 2006 er danskerne tilsyneladende blevet bedre til at få talt ud over aftensmaden. I hvert fald faldt antallet af skilsmisser med over 1.600 til 14.343 skilsmisser. Her er det altså kun 1,3 procent af alle ægteskaber, der endte i skilsmisse.

En analyse fra Danica Pension viser, at de færre skilsmisser skyldes, at danskerne er blevet rigere:

»Det er ikke overraskende, at vi i disse år ser, at antallet af skilsmisser er faldende. Det handler om, at der i dag er en god økonomisk situation i Danmark, og det er godt for ægteskaberne. Vi kender jo alle til, at der er lidt mere stress på i de perioder, hvor der er pres på privatøkonomien. Man har ganske enkelt lidt mere overskud, når økonomien ikke er et presserende tema i dagligdagen,« siger Danica Pensions cheføkonom, Jens Christian Nielsen.

Samme melding kommer fra Social Forsknings Instituttet, hvor seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen har undersøgt, hvorfor danskere går fra hinanden:

»Undersøgelsen peger på, at arbejdsløshed spiller en stor rolle. Jeg kiggede på morens og farens arbejdsmæssige situation året før skilsmissen, og her var det tydeligt, at der var en overvægt af personer, som havde været uden for arbejdsmarkedet i længere tid i den gruppe, der blev skilt,« siger Morgens Nygaard Christoffersen.

Reallønsstigninger og faldende arbejdsløshed har altså fået flere familier til at blive sammen.

At økonomi og indkomst har betydning for ægtepars overlevelsesmuligheder fremgår i en opgørelse over antallet af skilsmisser i landets kommuner. De såkaldte rigekommuner har færre skilsmisser i forhold til indbyggertallet sammenlignet med fattige kommuner.

Det økonomiske opsving og den faldende arbejdsløshed betyder dog mest i fattige kommuner:

»Vi ser eksempelvis, at antallet af skilsmisser falder en del på den københavnske vestegn. Det hænger nøje sammen med den økonomiske velstand, som også Vestegnen oplever i disse år. Omvendt vil skilsmisseprocenten ofte være højere jo tættere på en storby, man bor. Her er folk oftere ude og møder flere fristelser, ligesom mange familier i Storkøbenhavn gennem flere år har været presset af høje leveomkostninger,« siger Jens Christian Nielsen.

Undersøgelsen viser samtidig, at danske ægteskaber sættes under et stigende pres nærmest proportionelt med den transporttid, som ægtefællerne har til og fra arbejde.

Blandt de kommuner, som har mange skilsmisser, er flere sjællandske pendlerkommuner som Slagelse, Næstved og Roskilde.

»Det kan tyde på, at de familier, der har valgt at slå sig ned i disse kommuner med udsigten til billige boliger, til gengæld betaler en høj pris i forhold til deres ægteskab, da en stor del af fritiden bruges på transport mellem hjemmet og arbejdet,« siger Jens Christian Nielsen.

En transporttid på to til fire timer om dagen er ikke et særsyn, når borgere i pendlerkommuner skal på arbejde i hovedstaden, og det går altså i sidste ende ud over ægteskabet.