De er iværksættere og kvinder – men nægter at ville kaldes kvindelige iværksættere

Maria Prohazka og Marie Buus vil ikke kaldes for kvindelige iværksættere. De sparker til en debat om identitetspolitik og mainstreaming samt et dansk iværksættermiljø, hvor der mangler kvindelige rollemodeller. For selv om det er problematisk at sætte fokus på køn, er det nødvendigt for at skabe en forandring, mener forsker.

Par
Iværksætterne bag animationsvirksomheden Levende Streg, Maria Prohazka og Marie Buus, vil mest anerkendes for deres evner snarere end deres køn. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP

De betegner sig selv som professionelle, hårdtarbejdende, kreative, modige og dygtige iværksættere. Og så er de kvinder.

Maria Prohazka og Marie Buus er dødtrætte af at blive kaldt kvindelige iværksættere. Hvorfor skal de det, spørges der retorisk? Iværksættere, som er mænd, bliver sjældent betegnet som mandlige iværksættere.

»Det er noget fis, at der skal et kønsstempel på. Hvad vil man helst: Være dygtig til det, man laver, eller være dygtig på grund af det køn, man har? Jeg vil ikke have at vide, at jeg er god til mit arbejde, på trods af at jeg er en kvinde. Jeg vil bare være god,« siger Maria Prohazka.

De to iværksættere betegner sig selv som feminister, der ønsker ligestilling. Derfor er de imod kønskvoter – og nu råber de op over for kønsklassifikationen.

»Det er vigtigt, at der er fokus på, at der skal være en ligelig fordeling i eksempelvis bestyrelser, men man skal passe på, at det ikke går ud over fagligheden. Hvis der er ti personer, som er kvalificeret, skal de ti personer have jobbet, uanset hvilket køn de har. Så duer det ikke, at man tager en, som ikke er blandt de mest kvalificererede, bare fordi vedkommende er kvinde,« siger Marie Buus.

Vækker streger til live

Den lille virksomhed Levende Streg ligger centralt placeret i Kødbyen i København. Ideen blev vakt til live i sommeren 2012, hvor Maria Prohazka etablerede firmaet og et år senere overtalte sin partner Marie Buus til at kvitte jobbet for at gå fuldtid med iværksætterdrømmen.

Sammen visualiserer de budskaber og strategier for virksomheder. De laver både animationsfilm, tegneserier, storytelling og live drawing events, hvor de eksempelvis tegner en virksomhedsstrategi, mens den udtænkes.

De er begge to autodidakte. Ud over dem selv er der cirka fem freelancere tilknyttet virksomheden.

Marie Olofsen, Partner og Project Manager, Ladies First

»Jeg vil hellere vælges, fordi jeg er en kvinde, end fravælges, fordi jeg er en kvinde.«


Både Maria Prohazka og Marie Buus er trætte af at skulle passe ind i en eller anden kønskasse.

»Der er for meget kassetænkning omkring kønnenes kvalifikationer. Det skal ikke hedde, at det er en kvindebiks, vi har. Frem for at tænke i kvindelige og mandlige dyder bør man udelukkende kigge på vores egenskaber. Og så er nogle kvinder, og nogle er mænd,« siger Maria Prohazka.

Deres succes skal ikke være »på trods«. Aldrig på trods af at de er kvinder.

»Jeg har aldrig oplevet, at folk ikke troede på mig eller min faglighed. Hvorfor skal det så fremhæves, at jeg er en kvindelig iværksætter? Jeg vil bare have, at folk synes, jeg er rigtig god til at tegne,« tilføjer hun.

Maria Prohazka og Marie Buus, der står bag virksomheden Levende Streg, vil ikke have, at deres køn bliver sat før deres kompetencer. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP.

Det giver mening at tale om køn

Hos Kvinfo forstår direktør Henriette Laursen godt, at de to kvinder udelukkende vil anerkendes for deres iværksætteri. Men samtidig påpeger hun, at det er vigtigt at tale om køn, fordi der er få kvindelige iværksættere.

»Det er værd at skelne mellem det personlige og det strukturelle. Hvis det eksempelvis handler om en ny virksomhed, er der ingen grund til at nævne iværksætterens køn, men det kan give mening at tale om køn i iværksætteri generelt,« siger Henriette Laursen.

Hun påpeger ligeledes, at der kan være mange kvinder, som oplever nogle benspænd ved at være iværksætter. Det kan eksempelvis være en ulige fordeling af omsorgsopgaverne i hjemmet, eller at barselsreglerne måske ikke helt er gode nok.

Kønnet kan også være med til at skabe nogle rollemodeller i den danske iværksætterverden. Det forklarer Peter Sandberg, som er Business Angel og investor i start-ups.

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan andelen af kvindelige iværksættere er faldende i København. Selv om København i 2017 var i top 50 over byer i verden for kvindelige iværksættere, er der to forhold, som trækker Danmarks hovedstad ned på listen: Manglen på rollemodeller og manglen på adgang til kapital.

I 2017 valgte 3.600 kvinder i København at gå iværksættervejen. I hovedstaden – såvel som resten af landet – er det under hver tredje virksomhed, som stiftes af en kvinde.

»Jeg kan godt forstå, at de bare gerne vil være iværksættere. Men omvendt er der i høj grad brug for, at man sætter fokus på emnet, og der er rigtigt mange investorer, som gerne vil finde kvindelige iværksættere,« siger Peter Sandberg og tilføjer:

»Al fokus og opmærksomhed kan være med til at inspirere andre kvinder, og det synes jeg, man skal udnytte. Historierne om succesrige kvindelige iværksættere gavner både iværksætterne, miljøet og investorerne,« siger Peter Sandberg.

Nemmere at være selvstændig end iværksætter

I kvindenetværket Ladies First er der flere kvindelige iværksættere, som har svært ved at betegne sig selv som iværksættere. Ordet indeholder en række forventninger og forestillinger, som kan være svære at identificere sig med. Derfor bruger flere ordet selvstændig i stedet for, forklarer Marie Olofsen, som er partner og project manager hos Ladies First.

»Det er nemmere at kalde sig selv selvstændig, for der ligger ikke så mange forventninger i det ord om, hvem og hvad man skal være. I dag er det super hypet at være iværksætter. Hvis ikke du er iværksætter, skal du helst kende en, der er. Og lige nu lugter iværksætteri af, at det kun kan være på en bestemt måde, og det indebærer ofte noget med at arbejde helt utroligt meget,« siger hun.

Hun efterlyser også flere kvindelige iværksættere. Det er for tit, at der kun er mænd i panelerne, mænd, som udtaler sig, og mandlige rollemodeller. Derfor går Marie Olofsen også ind for kvoter:

»Jeg vil hellere vælges, fordi jeg er en kvinde, end fravælges, fordi jeg er en kvinde,« som hun udtrykker det.

»Mænd er historisk blevet valgt, fordi de er mænd. Kvinder er fravalgt, fordi de er kvinder. Jeg ser ikke noget problem i, at kvinder tilvælges nu. Jo flere kvinder, som sidder i paneler, bestyrelser, virksomheder og er iværksættere, jo flere kvinder kan spejle sig i dem og tro på, at det kan lade sig gøre,« siger hun.

Marie Buus forstår godt, at der er fokus på, at man skal sørge for at have kvinder med ombord i erhvervslivet. Hun opfordrer dog til, at man ikke stirrer sig blind på reglerne, men derimod har nogle retningslinjer, som sikrer, at der er en vægt af forskellige køn.

Dybt problematisk, men nødvendigt

Sara Louise Muhr er professor ved CBS og har i en årrække forsket i diversitet. Hun kalder problematikken for klassisk.

På den ene side er det dybt problematisk, fordi man sætter fokus på kønnet og derved marginaliserer kvinden i forhold til iværksætteri. På den anden side er det nødvendigt for at kunne tale om det, lyder det fra forskeren.

»Vi er fanget i, at vi ikke kan tale om det, hvis ikke vi sætter køn på, men vi marginaliserer yderligere, når vi taler om det,« siger hun.

Historisk set er alle professioner opstået med én krop som normen eller symbolet på professionen. Sara Louise Muhr forklarer, at al professionsforskning viser, at når man har meget kønnede professioner – som det også er tilfældet med iværksætteri – så bliver markeringen af ikke-normen meget tydelig. Altså en markør af det, der opfattes som anderledes.

»Problemet er, at de her kvinder formentlig er trætte af at være markerede. Altså at de er kvinder, før de er deres kompetencer,« siger hun.

»Det forstår jeg godt, man bliver træt af. Mændene falder inden for normen og behøver derfor ikke en markør. Problemet er, at vi ikke har så mange kvindelige iværksættere, og derfor kommer der et behov for at sætte fokus på det. Og hvis ikke vi har et sprog for at italesætte forskellen, så reproducerer vi bare normen.«

Hun kalder det for kampen mellem identitetspolitik og mainstreaming.