De allersvageste med til jobfest

Manglen på arbejdskraft betyder, at virksomhederne er begyndt at rekruttere blandt den svageste gruppe af ledige, som ofte døjer med misbrug og sociale problemer. Beskæftigelsesministeren jubler over udviklingen.

For første gang i mange får de allersvageste ledige gavn af den jobfest, som fejer hen over det danske arbejdsmarked. Normalt plejer den såkaldte socialgruppe at blive efterladt på perronen, når de »stærke« ledige stiger ind af de mange nye jobåbninger, som følger med en buldrende højkonjunktur.

Men i de sidste 2½ år har flere tusinde personer med problemer ud over ledighed fået adgang til arbejdsmarkedet. Det viser helt nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.

»Tallene er epokegørende. De viser, at sociale og psykiske problemer ikke nødvendigvis skal være løst, før man kan vende blikket mod arbejde. Mange virksomheder er nu parate til at påtage sig deres del af ansvaret og give mennesker, der har været på kontanthjælp i flere år, en chance,« siger beskæftigelsesminister Claus Hjort ­Frederiksen (V).

Forsørger sig selv
Socialgruppen, som består af ledige med sprogproblemer, sociale problemer og misbrugsproblemer, har været relativt stabil over en lang årrække. Men siden starten af 2005 og frem til andet kvartal 2007 har næsten 20.000 personer forladt gruppen, så den nu omfatter 110.000 personer. Næsten halvdelen er kommet i arbejde eller uddannelse. Resten er kommet på førtidspension eller over på ordninger, der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet.

»Jeg forlanger ikke, at alle skal kunne passe et fuldtidsjob, og jeg anerkender, at der er mennesker, vi ikke kan få ud på arbejdsmarkedet. Men det er opmuntrende, at selv folk, der har været lang tid på kontanthjælp, kan komme i arbejde og nyde godt af højkonjunkturen,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Han henviser til, at socialgruppen består af personer, som typisk har været på kontanthjælp, starthjælp eller sygedagpenge i mere end 80 procent af tiden i de seneste tre år.

Enorm gevinst
I Arbejderbevægelsens Erhvervråd (AE) har man også hæftet sig ved, at manglen på arbejdskraft har været med til at hive nye grupper af ledige ind på arbejdsmarkedet. Således er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet med mere end 30.000 personer siden 2005, hvilket er et fald på over 23 procent.

»Der er skabt større muligheder for de svage ledige, end vi nogensinde havde troet muligt. Gevinsterne ved, at de også er begyndt at komme ud på arbejdsmarkedet, er enorme. Den effektive arbejdskraftreserve bliver udvidet, fordi de her personer tilegner sig nogle kvalifikationer ved at være på arbejdsmarkedet,« siger Frederik I. Pedersen, økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Han vurderer, at endnu flere svage ledige kan komme i job, så længe manglen på ­arbejdskraft tvinger arbejdsgiverne til at sænke deres krav til nye medarbejdere.

Men der er stadig en »tung« gruppe, som befinder sig så fjernt fra arbejdsmarkedet, at de ikke har mærket noget til den jobmæssige optur. Antallet af personer, der har været på kontanthjælp i mere end otte år, er således steget med 11 procent siden 2005. Og andelen af personer, der har været permanent i socialgruppen i tre år, er steget fra 33 procent i 2001 til 48 procent i 2007.

»Det er nu, at der er mulighed for, at vi også kan få nogle af de sidste med. Men her er det ikke nok med aktivering og jobtilbud, der er behov for en omfattende social indsats,« siger Frederik I. Pedersen.