Danskerne er vilde med overvågning

Vi har ændret holdning til overvågning og frygter ikke længere videoovervågning - selv ikke i hjemmet. Det øger nemlig trygheden, mener forskere.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danskernes holdning til videoovervågning har ændret sig drastisk. I op mod 1000 hjem er der installeret overvågningskameraer i hjemmet, og efterspørgslen er stigende.

Det overrasker ikke Mads Thimmer, it-forsker ved Innovationlab i Århus.

- Der er sket et holdningsskred med hensyn til overvågning. Den overordnede følelse er, at overvågning i dag skaber tryghed - ikke utryghed. Og det er helt nyt, siger Mads Thimmer til Ritzau.

Han støttes af Anders Albrechtslund, der forsker i overvågning og etik på Aalborg Universitet.

I vagtselskabet Dansikring Direct, der har udbudt videoovervågning til private i et år, vælger otte ud af ti nye kunder i dag at få videoovervågning.

Cirka 75.000 danskere har tyverialarmer i hjemmet.

/ritzau/