Danskerne er de gladeste for deres arbejde

Danmarks unge medarbejdere har de største smil på, når de går på arbejde sammenlignet med resten af verden.

Young people in the office
Læs mere
Fold sammen

Er du en ung medarbejder i Danmark, er der store chancer for, at du er mega glad for dit arbejde.

Det burde du i hvert fald være, ifølge en ny undersøgelse lavet af rådgivningsvirksomheden Universum - for Danmark scorer nemlig en førsteplads.

Det er de vestlige lande og særligt de nordiske, som ligger i toppen - lige med en undtagelse sniger Costa Rica sig ind på en tredje plads. Ellers er Danmark nummer et, Norge nummer to og Sverige nummer fire.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

For at få glade medarbejdere handler det ikke kun om tilfredshed. En anden pointe er, at medarbejderne sammenligner sig med andre jævnbyrdige i andre organisationer. Og er der en forskel mellem ligemænd fra den ene virksomhed til en anden, skaber det utilfredshed, og medarbejderne vil derfor være nemmere at overtale til at forlade en virksomhed for en konkurrent. Det er en af undersøgelsen konklusioner.

»I de fleste lande er drivkræften for jobskifte bedre kompensation, bedre fordele og bedre udviklingsmuligheder. Men det er uafhængigt af niveauet af glæde for sin arbejdsplads. Et overraskende resultat er, at i de lande, hvor de unge medarbejdere var mindre glade, var drivkraften faglig udvikling og læringsmuligheder, men i de gladere lande var balance mellem arbejde og fritid drivkraften,« siger Universums research project manager, Daniel Eckert.

Tilfredshed giver motiveret arbejde

Egentlig er det en bonus i sig selv at have glade medarbejdere, men det har også nogle andre fordele.

»Glæde blandt medarbejderne er helt afgørende for at fastholde gode talenter og have en god, motiveret arbejdsstyrke, der levererer gode resultater og løbende innoverer,« siger Daniel Eckert.

Mere end 200.000 unge fagfolk har været med i undersøgelsen, og den blev udarbejdet i perioden september 2015 til september 2016.