Danskerne arbejder sjette mindst i OECD

Danskerne tilbringer i gennemsnit langt færre timer på arbejde end indbyggerne i de fleste andre OECD-lande. En ny skattereform kan derfor med stor fordel animere danskerne til at arbejde flere timer, mener den liberale tænketank Cepos.

Danskerne skal smøge ærmerne op og begynde at arbejde lige så mange timer, som de gør på Island. Det vil kræve en forlængelse af vores arbejdstid på 200 timer om året i gennemsnit, og beskæftigelsen vil derved blive øget med, hvad der svarer til knap 400.000 personer.

En af målsætningerne for regeringens nye skattekommission skal derfor være at komme med forslag, der sætter skatten på den sidst tjente krone ned, så danskerne ­begynder at arbejde mere.

Sådan lyder budskabet fra den liberale tænketank Cepos, og det kommer på baggrund af nye tal fra de rige landes samarbejdsorganisation i form af OECD. Tallene viser, at vi er det land i OECD, der arbejder sjette mindst, når man måler antallet af arbejdstimer pr. beskæftigede.

I 2006 arbejdede vi i gennemsnit 1.577 timer, hvor gennemsnittet for OECD-landene var på cirka 1.750 timer. Beregninger fra Ceops viser, at hvis vi begyndte at arbejde det samme antal timer som gennemsnittet i OECD, ville det svare til, at beskæftigelsen steg med ti procent, og at landets samlede produktion i form af BNP ligeledes skød i vejret med ti procent.

»En af årsagerne til den korte arbejdstid herhjemme er den meget høje øverste marginalskat på 63 procent. Når afgifter indregnes udgør marginalskatten 71 procent, og i det perspektiv er det forståeligt, at danskerne har en præference for ferie og fritid,« siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i ­Cepos.

»Det indikerer, at der et potentiale for at udvide arbejdstiden, og det er interessant i forhold til, at der mangler hænder på arbejdsmarkedet i et omfang, som gør, at Danmark frem mod 2015 har udsigt til en meget lav økonomisk vækst,« siger Mads Lundby Hansen.

Mange i arbejde
Cepos erkender, at antallet af timer, som vi arbejder, langt fra er et fuldt dækkende mål for, hvor flittige danskerne er. Med til billedet hører, at vi er et af de lande i OECD med den højeste beskæftigelse målt i forhold til antallet af indbyggere.

Den såkaldte beskæftigelsesfrekvens i Danmark er på 76,9 procent, og det er den tredje højeste i OECD. Det vil sige, at otte ud af ti danskere i den arbejdsduelige alder er i beskæftigelse. På det område er vi i OECD kun overgået af Island og Schweiz.

Det betyder også, at når der ses på det samlede antal af arbejdstimer pr. indbygger, så ligger Danmark højt oppe på listen. Målt pr. indbygger arbejder danskerne 1.213 timer om året i gennemsnit, og det er det ellevte højeste tal i OECD.

Det får dog ikke Cepos til at trække i land. Mads Lundby Hansen fremhæver, at Island ligger på en førsteplads i OECD, både når det gælder beskæftigelsesfrekvensen og antal timer arbejdet pr. indbygger.

Nemmere sagt end gjort
»Det interessante med Island er blandt andet, at de har en marginalskat på 39 procent, og dermed er det mere attraktivt at arbejde ekstra. Med en sådan lav marginalskat vil for eksempel lægen i højere grad være motiveret til at gøre det, han er bedst til, nemlig at operere på ­hospitalet, mens han som følge af den lavere marginalskat i højere grad vil kunne ansætte håndværkere til at lægge fliser med videre«, siger Mads Lundby Hansen.

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har man tidligere fremhævet, at en længere arbejdstid kan være et element til at sikre den fremtidige velfærd. Men Rådet mener ikke, at det er helt så entydigt, som Cepos fremstiller det.

»Regnestykket forudsætter blandt andet, at alle arbejder flere timer og samtidig får mere i løn. Hvis ikke de gør det, får vi nemlig ingen ekstra skatter og dermed ingen holdbarhedseffekt. Det betyder, at beskæftigede med en fast månedsløn uden en højeste arbejdstid skal have løn for de ekstra angivne arbejdstimer,« siger Frederik I. Pedersen, økonom i AE.

Regeringens skattekommission skal komme med deres forslag til en skattereform i starten af 2009. I forbindelse med skattereformen har regeringen åbnet for en omlægning, hvor en skat eller afgift kan sættes op, forudsat at hele provenuet går målrettet til at sænke skatten på arbejde tilsvarende.