Danskere går amok i korte fleksjob

15.400 danskere med nedsat arbejdsevne arbejder i dag i fleksjob på under 10 timer om ugen. Dansk Arbejdsgiverforening kalder det et problem og vil have fleksjobtilskuddet sat ned, for at fleksjob ikke skal blive en sovepude.

Der er mange minifleksjob inden for bl.a. rengøring. Modelfoto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

Danskere med nedsat arbejdsevne bliver i stigende grad ansat i minifleksjob med en arbejdstid på under ti timer om ugen.

Ved udgangen af 2015 var 15.400 danskere ansat i et sådant fleksjob. Det svarer til, at hver fjerde af de 63.000 danskere, der var i fleksjob i slutningen af 2015, var i et minifleksjob.

Samlet set er antallet af danskere i fleksjob vokset med 8.000 personer eller 15 pct. i 2015, og væksten er først og fremmest trukket af, at stadig flere kommer i minifleksjob.

Tallene stammer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings portal Jobindsats.dk og offentliggøres i Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev Agenda.

Statistikkerne bekymrer chefkonsulent Maria Bille Høeg fra Dansk Arbejdsgiverforening, DA.

Da de korte fleksjob blev indført i 2013, var det meningen, at de skulle gå til personer, der ikke var i stand til at arbejde de mindst 12 timer om ugen, som var det kortest mulige fleksjob den gang. Betingelsen var dog, at arbejdsevnen skulle kunne udvikles yderligere inden for en rimelig periode.

Det ser bare ikke ud til at ske i praksis.

Ifølge Maria Bille Høeg viser en undersøgelse fra Ankestyrelsen, at kun i under halvdelen af tilfældene ser kommunerne på udviklingen af arbejdsevne i de korte fleksjob.

»Vi kan se ud fra tallene, at der sker en fortrængning i ordningen fra fleksjob med en længere ugentlig arbejdstid over mod job med kort arbejdstid. Vi er bekymrede for, om kommunerne undervurderer folks arbejdsevne, og for at kommunerne ikke i høj nok grad er opmærksomme på, at mennesker i korte fleksjob skal have udviklet deres arbejdsevne,« siger Maria Bille Høeg, der frygter at udviklingen kunne være et tegn på, at kommunerne visiterer de mennesker, der tidligere kom i længere fleksjob på 12 timer eller mere om ugen, til de helt korte fleksjob.

Fire ud af ti på minifleksjob

Fredensborg Kommune visiterede sidste år godt 40 pct. af de borgere, der er omfattet af de nye regler for fleksjob, til et job på under ti timer om ugen. Dermed ligger kommunen et stykke under landsgennemsnittet, som er på ca. 55 pct.

Fredensborg Kommune har ifølge Agenda ikke haft en bevidst strategi om at begrænse brugen af fleksjob.

»Men vi er opmærksomme på, at de korte fleksjob ikke må blive en passiv parkering. Det er jo ikke intentionen, at et job på f.eks. fire timer om ugen skal blive permanent,« siger Birgitte Bagge til Agenda.

Kommunernes praksis er dog ikke det eneste, der afgør, om et fleksjob på under ti timer om ugen bliver til flere timer henad vejen.

Et andet problem er, at fleksjobordningen ifølge Dansk Arbejdsgiverforening ikke har tilstrækkeligt incitament til, at den enkelte i fleksjob tager job med længere arbejdstid.

For at få fleksjob, skal man have nedsat arbejdsevne og gennem arbejdsprøvning. Herefter skal kommunen visitere én til et fleksjob af en vis varighed, og fleksjobberen skal selv søge et arbejde. Arbejdsgiveren betaler fuld, overenskomstmæssig løn for de timer, en fleksjobber er ansat. Kommunen supplerer op med et tilskud på maksimalt 98 pct. af fulde dagpenge, eller 17.745 kr. om måneden, alt afhængig af lønniveau og arbejdstimer.

Fleksjob skal ikke være en sovepude

Et kig på den offentlige portal Flekjob.nu, som formidler denne type job, viser, at de minifleksjob, der er slået op, typisk er inden for café- og restauration, rengøring for private, eller arbejde som pedel eller gårdmand. En del af jobbene er for en kortere periode.

»»De korte fleksjob giver typisk en løn i den lave ende af lønskalaen, og her fjerner de høje fleksjobtilskud incitamentet til at arbejde. Hvis man f.eks. tjener 112 kr. i timen er det lige gyldigt rent økonomisk om man arbejder to eller 20 timer,« siger Maria Bille Høeg fra DA.

Hun opfordrer politikerne til at se nærmere på den fleksjobordning, de gennemførte i 2013, og sikre, at der bliver skabt nogle sunde incitamenter til at sikre, at danskere med nedsat arbejdsevne arbejder så meget de kan.

Helt konkret ønsker Dansk Arbejdsgiverforening, at fleksjobtilskuddet bliver sat betydeligt ned fra de nuværende 98 pct. til 80 pct. af fulde dagpenge.

»Man skal passe på, at fleksjob ikke bliver en sovepude. Politikerne har sat flekstilskuddet for højt, og spørgsmålet er, om de har gjort folk på fleksjob en bjørnetjeneste ved det,« siger Maria Bille Høeg.