Danske unge: Erhvervsskoler er bedre end deres rygte

Ny undersøgelse foretaget for A4 viser, at de unge har den største respekt og forståelse for håndværksfagenes betydning, men vil alligevel selv gå andre veje.

Foto: Linda Kastrup. ARKIVFOTO 2013 af elev på elektrikerlinjen på erhvervsskolen Cph West- - se RB 2/12 2013 05.00.
Læs mere
Fold sammen

Nu troede man lige, at det var et taber-image, der fik danske unge til i stigende grad at gå en stor bue uden om erhvervsskolerne. Men det er faktisk ikke tilfældet, viser ny undersøgelse foretaget for A4. De unge har den største respekt og forståelse for håndværksfagenes betydning, men vil alligevel selv gå andre veje, skriver Ugebrevet A4.

»Jeg vil gerne være politiker, og det kræver en lang videregående uddannelse.«

Det er en af forklaringerne fra de elever i 9. og 10. klasse, som i en undersøgelse foretaget af Epinion for Ugebrevet A4 fortæller, hvilken ungdomsuddannelse de gerne vil starte på efter sommerferien, og hvorfor de har søgt, som de har.

Politiker-spiren har valgt gymnasiet. Og rekordmange har gjort som ham. I år søger hele 73,9 procent af de unge, der forlader 9. eller 10. klasse, gymnasiet. Det er flere end året før, hvor 73 procent gik gymnasievejen.

Samtidig er andelen, der søger en erhvervsuddannelse, faldet fra 19,6 procent i 2014 til 18,5 procent i år, fremgår det af tal, som Undervisningsministeriet offentliggjorde i begyndelsen af denne uge.

Men nøjagtig hvorfor håndværksfagene er så upopulære, at de unge i stigende grad går en stor bue uden om dem, giver undersøgelsen ikke noget klart svar på. Faktisk afliver de unges svar en del af de teorier, som, man troede, kunne forklare unges manglende interesse for de praktiske uddannelser.

For eksempel er det langt de færreste unge, der tillægger erhvervsuddannelserne det taber-image, som politikerne har haft et billede af, og som fik dem til at gennemføre den erhvervsskolereform, der træder i kraft efter sommerferien.

Under ti procent af dem, der søger gymnasiet, siger ja til, at de forbinder erhvervsskoler med »tabere«. Og det finder Peter Koudahl, der forsker i erhvervspædagogik på Professionshøjskolen Metropol, bemærkelsesværdigt.

»Hele diskussionen om erhvervsuddannelsernes image hviler på en formodning, men er ikke desto noget, man har handlet meget på. Det er der intet belæg for, viser denne undersøgelse, hvor stort set ingen forbinder skolerne med svage unge,« siger han til Ugebrevet A4.