Danske toppolitikere mangler global erfaring

Der er ikke stemmer i at have et internationalt netværk. Kun klima- og energiminister Lykke Friis (V) er i en højere vægtklasse, hvad angår globalisering. Det ser ikke bedre ud hos oppositionen.

Lykke Friis, klimaminister (V), trækker regeringen op globalt. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om hendes rejseaktivitet er steget betydeligt, må udenrigsminister Lene Espersen (K) se sig overhalet af klima- og energiminister Lykke Friis (V), når det gælder internationale kontakter og global erfaring.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen kan notere et rundt nul i point, når det handler om at være global. Bedre ser det ud for hans udfordrer på den ministerielle chefpost, socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt. Hun har både international erhvervserfaring og internationale netværk på cv'et.

Samlet må danske toppolitikere fra såvel regeringen som oppositionens skyggekabinet se sig overhalet af den svenske regering. Her gør udenrigsminister Carls Bildt med masser af international bagage de svenske ministre en anelse mere globale samlet set.

Berlingske Nyhedsmagasin har til særnummeret "De Globale" undersøgt, hvor globale danske toppolitikere er. Vurderingen gælder statsministeren, udenrigsministeren, økonomi- og erhvervsministeren, klima- og energiministeren, videnskabsministeren og de tilsvarende "ministre", eller formodede kandidater, hos oppositionspartierne S og SF. Regeringen når 19 point takket være Lykke Friis. Oppositionen 17 point i kraft af Helle Thorning-Schmidt.

Forskrækkede

Men der er heller ikke mange stemmer for en politiker i at være global, kommenterer standup-komikeren og debattøren Omar Marzouk.

”Vi er forskrækkede. Vi har ikke rigtigt forstået, hvad der skal til. Vi skal jo ikke have folk til Danmark, der kan køre busser; vi har brug for de skarpe hoveder. Og vi har ikke planer om at tiltrække dem,” siger Marzouk.

Læs hele artiklen i Berlingske Nyhedsmagasins særnummer De Globale 10. september.