Danske bestyrelser skal tættere på maskinrummet

Den økonomiske krise har skærpet debatten om bestyrelsens rolle og ansvar. Nu skal en ny master-uddannelse og en forening med DI-direktør Tine Roed i spidsen sætte fart på opkvalificeringen af bestyrelsesarbejdet. Bestyrelserne kommer nemlig til at rykke endnu tættere på virksomhedernes maskinrum.

Den økonomiske krise har skærpet debatten om bestyrelsens rolle og ansvar. Nu skal en ny master-uddannelse og en forening med DI-direktør Tine Roed i spidsen sætte fart på opkvalificeringen af bestyrelsesarbejdet. Bestyrelserne kommer nemlig til at rykke endnu tættere på virksomhedernes maskinrum. Fold sammen
Læs mere

I Roskilde Bank var det den lokale manufakturhandler Peter Müller, der som bestyrelsesformand skulle give modspil til den mangeårige adm. direktør Niels Valentin Hansen. Det gik som bekendt ikke så godt. I Løkken Sparekasse havde den passive bestyrelse med landmand Poul Sørensen i spidsen heller ikke hverken forudsætningerne eller lysten til at gå dybere ind i komplekse diskussioner om risikohåndtering og kreditgivning. Her fik bestyrelsen ofte ikke dagsordenen før møderne, ligesom der ofte ikke blev udsendt noget referat efterfølgende.

Listen over åbenlyst uansvarlige bestyrelser under den finansielle krise er lang, og der er anlagt erstatningssager mod bestyrelsesmedlemmer i bl.a. Eik Bank, EBH Bank, Amagerbanken, Roskilde Bank, Løkken Sparekasse og Capinordic Bank.

I tilfældene med Roskilde Bank, Løkken Sparekasse og en række andre kollapsede banker er situationen sat på spidsen. Her synes manglende kompetencer eller uansvarlig adfærd oplagt, og reglerne for bankbestyrelser er siden strammet op. I andre tilfælde er situationen knap så åbenlys, men de seneste fem års krise har i vidt forskellige brancher været rig på eksempler på inkompetent bestyrelsesarbejde.

Krisen og de mange mediesager har været en øjenåbner for behovet for en løbende opkvalificering af danske bestyrelsesmedlemmer, og bestyrelsernes rolle er blevet et bredt debatemne i dansk erhvervsliv. Ikke blot i problemramte selskaber med bestyrelser af tvivlsom kvalitet, men overalt i dansk erhvervsliv er der voksende fokus på bestyrelsens aktive deltagelse i strategiudviklingen.

Nu skal to nye bestyrelsesprogrammer på CBS samt en ny forening med opbakning fra dansk erhvervslivs tunge drenge sikre den fortsatte professionalisering af arbejdet. På tirsdag bliver »Foreningen til udvikling af bestyrelsesarbejde i Danmark« stiftet med en stor konference, og stribevis af kendte erhvervsnavne og over 400 deltagere.

I spidsen for foreningen finder man DI-direktør Tine Roed, der selv har et væld af bestyrelsesposter i råd og virksomheder på CVet. Hun er ikke i tvivl om, at erhvervslivets voksende fokus på bestyrelsens rolle vil fortsætte og blive yderligere forstærket.

»Det er blevet betydeligt mere krævende at være bestyrelsesmedlem i dag. Det skyldes en blanding af fokus på god selskabsledelse, mere komplekse regnskabsregler, globalisering og et mere komplekst konkurrentbillede. Samtidig har den økonomiske krise og historierne om de knap så gode bestyrelser øget fokus på bestyrelsens rolle. Vi kan allerede se, at interessen for den nye forening og uddannelsen er meget stor,« siger Tine Roed.

Opbakning fra tunge bestyrelsesnavne

Den 48-årige DI-direktør tager imod Berlingske Business i DIs midlertidige domicil i Ørestad til en snak om bestyrelsens rolle og ansvar, tendenser i bestyrelsesarbejdet og ikke mindst det nye bestyrelsesinitiativ. Planen er, at den nystiftede forening fremover løbende skal holde store konferencer, seminarer og møder, ligesom den skal spille en aktiv rolle i udviklingen af de nye CBS-kurser, der har bred opbakning fra stribevis af kendte danske bestyrelsesnavne.

Blandt »founding members« finder man bl.a. Danske Banks formand Ole G. Andersen, Carlsbergs formand Flemming Besenbacher, tidligere Novo-formand Sten Scheibye, A.P. Møller - Mærsk-formand Michael Pram Rasmussen og PFA-topchef Henrik Heideby.

Tine Roed fremhæver, at erhvervslivets interesse for den nye uddannelse og forening afspejler forventningen til bestyrelsesarbejde i dag. I modsætning til tidligere forventes bestyrelserne nu at tage stilling til alt fra risikostyring og detaljeret kapitalstruktur til socialt ansvar, revisionsprincipper, strategi på mere detaljeret plan og aflønningsforhold mere bredt i koncernen. Tidsforbruget er vokset, og der er blevet langt større bevidsthed om det ansvar, som følger med som bestyrelsesmedlem i store og mellemstore virksomheder.

»Udviklingen har været undervejs i mange år, men fokus er blevet skærpet med finanskrisen. Der har været flere eksempler på svigt i bestyrelserne, og det har været med til at sætte fokus på rollen mere generelt. Jeg tror, at der er flere, der er blevet sig ansvaret bevidst,« siger Tine Roed.

Hun ønsker ikke at give eksempler på, hvad hun anser som dårligt bestyrelsesarbejde under krisen. Som direktionsmedlem af landets største erhvervsorganisation træder hun diplomatisk frem og er varsom med at komme med kritik af navngivne virksomheder.

Fortsat stigende krav

Tine Roed mener, at selve det stigende fokus på bestyrelsernes rolle i sig selv er med til at højne niveauet. I langt flere bestyrelser er der kommet grundigere debatter om, hvor langt ned i strategiarbejdet man skal. Samtidig fylder diskussioner om kapitalstruktur og risikoafdækning markant mere i bestyrelseslokalerne i dag end før krisen.

»I de store virksomheder, som i mange år har arbejdet med corporate governance, har bestyrelserne i lang tid været dybt nede i diskussionerne om risikohåndtering. Men tendensen er, at bestyrelserne også i mindre og mellemstore selskaber går dybere ind i den slags diskussioner. Udviklingen af bestyrelserne er en konstant proces, der aldrig afsluttes. Kravene er løbende blevet større, og meget tyder på, at tendensen fortsætter,« siger hun.

Temaerne skal spænde vidt

Tanken bag foreningen og de nye CBS-kurser er, at der skal være målrettede aktiviteter for såvel uerfarne bestyrelsesmedlemmer i mindre virksomheder som erfarne bestyrelsesnavne på absolut topplan. Den ene kursusrække målrettes bestyrelsesmedlemmer med begrænset erfaring, mens den anden sigter efter erfarne erhvervsfolk med mange bestyrelsesposter på CVet. Begge kurser skal være case-orienterede og tage udgangspunkt i eksempler på både godt og dårligt bestyrelsesarbejde.

Foreningen, der bliver en central aktør i de nye CBS-kurser, vil på samme måde forsøge at favne bredt med både store, bredt profilerede konferencer og mindre lukkede seminarer, hvor man kan dyrke detaljerne i komplekse diskussioner om risikoanalyser og indviklede IFRS-regnskabsregler.

»Temaerne kommer til at spænde vidt. Hvordan håndterer man salgsprocesser og forskellige ejerformer? Hvordan sikrer man optimal kapitalstruktur og bedre risikohåndtering? Hvordan skal direktion og bestyrelse samarbejde om strategiudvikling? Der er nok at tage fat på,« siger Tine Roed.

Tættere på maskinrummet

DI-direktøren peger på, at bestyrelserne i såvel store som små virksomheder er kommet tættere på driften og alle faser af det strategiske udviklingsarbejde.

»Bestyrelsen kommer ganske enkelt tættere på virksomhedernes maskinrum. Der er mange steder et behov for, at bestyrelsen går mere aktivt ind i de strategiske diskussioner, men det er naturligvis en hårfin balance. Bestyrelsen skal være det overordnede organ og ikke drukne i detaljer,« siger Tine Roed.

For et par årtier siden var sparringen mellem bestyrelse og direktion ellers oftest meget overordnet, mens mere detaljerede strategier og risikohåndtering mange steder blev overladt til direktionen. Tidligere koncernchef i Tryg, Stine Bosse, som i dag er bestyrelsesmedlem i en stribe store og mellemstore virksomheder, har tidligere vurderet over for Berlingske Business Magasin, at der er sket en decideret revolution i bestyrelseslokalerne, hvis man sammenligner med situationen for et par årtier siden.

»Mit første bestyrelsesmøde som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i Tryg for 20 år siden handlede mest om, hvad vi skulle have til middagen. Det var faktisk lidt rystende, og sådan var det de fleste steder dengang. Det kan på ingen måde sammenlignes med situationen i dag, hvor det forventes, at den gode formand har et tæt samspil med den administrerende direktør,« fortalte Stine Bosse allerede i 2011.

Spørgsmålet er så, om udviklingen vil fortsætte, og kravene til bestyrelsesarbejde fortsat vil stige. Foreløbig tyder meget på, at tendensen fortsætter, mener Tine Roed. Fokus på god selskabsledelse er kommet for at blive, og vilkårene for virksomhedernes konkurrencesituation bliver næppe mindre kompleks. Snarere tværtimod.

»Der er en forpligtigelse til hele tiden at holde sig klar og imødese, hvad virksomheden står over for i en verden med et konstant foranderligt konkurrentbillede. Derfor vil der hele tiden være behov for at opkvalificere sig som bestyrelsesmedlem,« siger Tine Roed.