Dansk integration blandt verdens dårligste

Få lande i den vestlige verden har en så ulige fordeling af arbejdsløsheden på indvandrere og den hjemmefødte befolkning. Vi har fået svagere indvandrere end andre lande.

Problematikken omkring indvandrerne begynder allerede i skoeln, viser OECD-rapport. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Møller
Danmark halter langt bagefter andre lande, når det gælder om at få plads til indvandrere på arbejdsmarkedet.

Det viser en analyse fra OECD af arbejdsmarkedet i en række vestlige lande.

OECDs tal viser, at arbejdsløsheden er meget ulige fordelt i Danmark; forskellen på indvandrernes og den hjemmefødte befolknings beskæftigelsesfrekvens er langt større i Danmark, end den er i de fleste andre vesteuropæiske lande.

Ser man alene på kvindernes beskæftigelse, har Danmark endda en kedelig verdensrekord: Indvandrerkvinders beskæftigelsesfrekvens, altså den andel af dem, som er i arbejde, ligger næsten 20 procent under danskfødte kvinders.

Det tal når ingen andre lande i undersøgelsen, heller ikke Norge og Sverige, hvor de hjemmefødte kvinder ellers er lige så flittige deltagere på arbejdsmarkedet som i Danmark.

Nøjes man med at se på den mandlige del af befolkningen, klarer Danmark sig ikke meget bedre. Godt 80 procent af alle voksne mænd, som er født i Danmark, er i arbejde. For indvandrermændenes vedkommende er tallet kun 69 procent - altså en forskel på over 11 procentpoint.

Jævnere fordeling
I Tyskland er arbejdsløsheden ganske vist højere, men den er jævnere fordelt: Beskæftigelsesfrekvensen er nemlig 72 for tyskfødte mænd og 66 for udenlandsk fødte - det vil sige en forskel, som er på det halve af, hvad den er i Danmark. Forklaringen ligger i, hvem det er, vi har fået til landet som indvandrere.

Peder Pedersen, professor i økonomi ved Århus Universitet, peger på, at den danske indvandrerbefolkning kan være yngre end for eksempel Sveriges, fordi vi fik gang i indvandringen senere. Dermed kan der være flere indvandrere, som er under uddannelse og dermed uden for arbejdsmarkedet.

»Sammensætningen er også anderledes,« siger han.

»For eksempel har Sverige en høj andel af indvandrere fra Chile, hvor vores indvandrere kommer fra mere fjerntbeliggende lande.«

Men noget tyder på, at Danmark generelt har tiltrukket indvandrere, som er dårligere rustet til arbejdsmarkedet - også inden for den enkelte indvandrernation:

»Vi har lavet et sammenlignende studie af Danmark og Tyskland af de fem samme indvandrergrupper – tyrkere, libanesere, eksjugoslaver, iranere og polakker. Og de, der er kommet til Danmark, er dårligere uddannet og har mindre erhvervserfaring. Så Danmark har haft det sværere,« siger Torben Tranæs, som er forskningschef hos Rockwoolfonden.

Tilbage til 70erne
Dagens problemer med integration går altså helt tilbage til dengang omkring 1970, da datidens gæstearbejdere ankom for at fylde hullerne på et presset vesteuropæisk arbejdsmarked: De stærkeste tog til Tyskland og Sverige. Resten valgte lande som Danmark.

»At man er mere arbejdsmarkedsparat kan tale for, at man vælger Tyskland, fordi det er noget, man kender,« siger Torben Tranæs,

»Man ved, at Tyskland er en stærk økonomi, så de, der selv kan vælge og er ressourcestærke, de vælger et land de kender. At Tyskland har formået at skumme fløden fra Polen, det tror jeg på. Det er andre typer, der kommer til Danmark, også fra Polen – de er dårligere uddannet.«

Heldigvis er arbejdsmarkedet ved at være så presset igen, at også indvandrerne kommer i arbejde.

»Der er faktisk kommet 37.000 flere indvandrere fra ikke-vestlige lande i arbejde siden 1999 - mest i den private sektor,« fortæller konsulent Carina Høgsted fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Humanitære årsager
Og i Dansk Industri siger konsulent Tina Honoré Kongsø:

»Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere under ét faktisk steget i løbet af de seneste ti år. Men de, der er kommet hertil de senere år, er netop også især østeuropæere, som er kommet af beskæftigelsesmæssige årsager. Og dem er der ikke nogen som helst integrationsproblemer med – de er i beskæftigelse. Men vi har mange, som er kommet af humanitære årsager eller er familiesammenførte. Og der har vi et reelt integrationsproblem.«