Danmarkshistoriens 10 største iværksættere

Se, hvem der er Danmarks største iværksættere gennem tiderne, og hvad vi kan lære af dem.

Lego, Grundfos eller Novo?

ErhvervsBladet har spurgt vores panel af direktører og virksomhedsejere om, hvilke fem virksomheder stiftet af danskere, de betragter som danmarkshistoriens største iværksættersucceser. I alt har vi modtaget 588 bud fra 134 deltagere i ErhvervsPanelet.

Følg nedtællingen mod danmarkshistoriens største iværksætter her!

Men hvad er det, der har gjort netop disse virksomheder til så store succeser? Hvorfor har de formået at overleve, mens så mange andre er bukket under for krige, kriser og andre nationale og internationale katastrofer?

Af krise kommer succes

Sætter man årstallene for virksomhedernes etablering ind i danmarkshistoriens konjunkturkurve, viser det sig, at næsten alle de største iværksætter-virksomheder er etableret, mens det så aller sortest ud i Danmark.

Således har der tilsyneladende været en tendens til, at når landet forsøgte at samle sig efter verdenskrige, når oliekriser lagde vejene øde, og når økonomien – som nu – var helt i bund, at de største iværksætter-succeser er blevet født.

- Store omvæltninger i verden påvirker i vid udstrækning iværksætterkulturen, og det er ofte i krisetiderne, mulighederne opstår. Du kan godt etablere virksomhed og få succes, selv om det går dårligt i samfundet og verden omkring dig. Det viser al historie,« siger Christian Vintergaard, direktør i Fonden for Entreprenørskab og tidligere forsker og professor i iværksætteri ved CBS, Handelshøjskolen i København.

Se danmarkshistoriens 10 største iværksættere her!

Krise gør stærk

Spørgsmålet er, om de succesfulde virksomheder, der er stiftet i danmarkshistoriens nedgangstider, er blevet til på grund af – eller på trods – af krisen. Det er vanskeligt at sige noget præcist om, men selvom det er en fortærsket floskel, er der nu nok alligevel noget om, at modgang gør stærk:

- Hvis iværksættere tror, det er ekstra dårligt at etablere virksomhed nu på grund af finanskrisen, så er det forkert. Dårlige tider i almindelighed kan godt vise sig at være gode iværksættertider i særdeleshed, og de virksomheder, der klarer sig gennem disse tider udvikler en særlig styrke. Det har vi set i Danmark, ligesom amerikanske succeser som blandt andre Microsoft også er opstået på tidspunkter, hvor samfundsøkonomien var i knæ, lyder det fra Søren Hougaard, professor i innovation og iværksætteri ved CBS

Søren Hougaard er også direktør i AMS Group, der netop er et af de eksempler på virksomheder, der er etableret på tidspunkter, hvor økonomien var under pres.

Læs om de 10 største iværksætter-succeser og den tid, de blev født i, her!