Danmarks største virksomheder: Vi vil have flere udlændinge

Udfordringerne med at skaffe udenlandsk arbejdskraft i Danmark er et stigende problem. En række af de største danske selskaber overvejer derfor at placere flere job i udlandet fremover.

Den 32-årige indiske forsker, Ramchandra Tiruvalam, fra Haldor Topsøe er et eksempel på en af de eftersprugte udlændinge, der kan bidrage til væksten i Danmark. Men han mener, at det er svært at lære danskerne godt at kende. Fold sammen
Læs mere

Haldor Topsøe i Lyngby er en virksomhed i markant vækst. Koncernen vokser år efter år på alle de vigtige områder og har løbende brug for flere specialister inden for bl.a. raffinaderiområdet og olieindustrien.

Selskabet har et mål om at seksdoble omsætningen til 30 mia. kr. inden 2025, og antallet af medarbejdere ventes at stige voldsomt de kommende år.

Det er den slags historier, som vi ifølge politikere og økonomer hører for sjældent i Danmark. Selv om væksten også vil kaste nye job af sig i herhjemme, vil langt de fleste nye medarbejdere dog få deres daglige gang i udlandet.

Mangel på kvalificeret arbejdskraft herhjemme får direkte indflydelse på, hvor mange job Haldor Topsøe vil placere i udlandet, og det kunne blive til langt flere danske job, hvis selskabet havde bedre adgang til den rette arbejdskraft.

»Vi vil også have fast forankring i Danmark fremover, men vi forventer at vokse mere procentuelt uden for landets grænser. Manglen på kvalificeret udenlandsk arbejdskraft får betydning for, hvor stor en andel af væksten i medarbejdere, der vil ligge i Danmark, og hvor stor en andel, der vil blive placeret i udlandet,« siger Peter Hansen, HR-direktør i Haldor Topsøe.

Det er en melding, som Haldor Topsøe langt fra står alene med. Berlingske Research har i en rundspørge talt med 38 HR-direktører fra en række af Danmarks største virksomheder om udfordringerne med at skaffe kvalificeret arbejdskraft fra ind- og udland. Heraf vurderer 29, at mangel på kvalificeret udenlandsk arbejdskraft »i høj grad« eller »i nogen grad« vil blive et stigende økonomisk problem for Danmark de kommende år. Kun seks HR-chefer mener, at »det i mindre grad« vil blive et samfundsøkonomisk problem.

Samtidig fortæller 12 HR-direktører, at man i fremtiden vil overveje at placere flere af de danske aktiviteter i udlandet for lettere at kunne tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft. Det afvises af 22 HR-chefer, mens fire chefer svarer »ved ikke« eller undlader at svare.

Hård nød at knække

HR-direktør i smykkekoncernen Pandora, Claus Rasmussen, mener, at virksomhedernes udfordring med at tiltrække kvalificerede udlændinge i høj grad skyldes vores lidt indelukkede kultur. Han forventer, at mangel på kvalificeret arbejdskraft fremover vil få mere direkte indflydelse på placeringen af nye job i koncernen – også uden for selve produktionen. En større andel af den fremtidige jobskabelse vil formentlig finde sted i lande, hvor det vil være lettere at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft.

»Ét af de store problemer er, at København ikke ligger højest på listen over steder, som gør meget for de globalt orienterede, højtkvalificerede udlændinge. Vi kan se, at de udlændinge, vi har eller har haft, ofte har været yngre singler. De er svære at holde på i en kultur, hvor mange tager direkte hjem efter arbejde og ellers ikke ser deres kolleger. Det er noget, som vi også som virksomhed skal være bedre til at imødegå,« siger Claus Rasmussen.

Han har ligesom flere andre HR-chefer svært ved at pege på, hvad man kan gøre politisk for at tiltrække flere udlændinge. Mange mener, at regeringen allerede har taget et vigtigt skridt med en strategi for international rekruttering, der blev forhandlet på plads før sommerferien. Lovpakken betyder bl.a., at flere udenlandske specialister kan komme til landet under attraktive skattevilkår på den såkaldte forskerskatteordning. Samtidig giver en ny fast-track-ordning højtuddannede udlændinge hurtigere adgang til Danmark.

DI: Politikerne kan gøre mere

Dansk Industri mener dog fortsat, at politikerne har redskaberne til at ændre en del på området, og organisationen er kommet med en vifte af forslag. DI efterlyser bl.a. en nedsættelse af indkomstgrænsen for at få arbejdstilladelse for borgere uden for EU fra 375.000 kr. til 325.000 kr. Samtidig foreslår organisationen, at den såkaldte positivliste, der i dag giver mange højtuddannede adgang til det danske arbejdsmarked, udvides til også at inkludere visse former for faglært arbejdskraft. Endelig har organisationen og en bred vifte af virksomheder opfordret politikerne til at droppe den til tider barske tone i udlændingedebatten.

Regeringen har afvist DIs forslag om yderligere lempelser af de forskellige ordninger for den udenlandske arbejdskraft. Til gengæld fremhæver beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) i et skriftligt svar, at reformen af international rekruttering i denne uge bliver førstebehandlet i Folketinget.

»Hvis vores virksomheder skal kunne klare sig i den hårde, internationale konkurrence, er det afgørende, at de har let adgang til de bedste ingeniører, biokemikere og andre specialister. Det er præcis derfor, at regeringen med et bredt flertal aftalte reformen af international rekruttering,« skriver han i en e-mail.

Ifølge DI arbejdede der i 2013, hvad der svarer til 123.000 fuldtidsansatte udlændinge i Danmark.