Danmark taber kapløb om tekniske hjerner

De seneste ti år er antallet af danske studerende, der vælger tekniske uddannelser, stagneret - imens stormer antallet af tekniske studerende frem i vækstlandene i Asien.

På trods at, at rekordmange studerende begyndte på landets universiteter dette semester, er optaget på de tekniske uddannelser stagneret over de sidste ti år. (foto: studiestart på Aalborg Universitet 1. september 2011). Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

På trods af årtiers indsats for at få flere unge til at vælge naturvidenskab er udviklingen i antallet af studerende på de naturvidenskabelige uddannelser stort set stillestående. Han peger på, at Danmark er placeret langt efter andre OECD-lande, når det kommer til evnen til at tiltrække unge til naturvidenskabelige og tekniske uddannelser.

Det viser de seneste tal fra OECD og Universitets- og Bygningsstyrelsen. Mens næsten 40 procent af de fuldførte kandidatuddannelser i Danmark er inden for det samfunds-videnskabelige område, og 25 procent er inden for humaniora, udgør de fuldførte kandidatuddannelser inden for naturvidenskab kun 15 procent og inden for teknisk videnskab kun ti procent.

Kun sidste år så man en lille forøgelse i søgningen til de tekniske uddannelser. Den fremgang er nu helt væk igen, viser de nye tal.

»Hvis ikke vi fremadrettet prioriterer det tekniske område meget mere, går vi glip af en vækstmulighed, jeg ikke mener, vi har råd til at tabe på gulvet. Det er jo bevist, at netop ingeniører er blandt de erhvervsgrupper, der skaber mest vækst og trækker andre nye job med sig. Ved at satse på de tekniske uddannelser, skaber vi altså grobund for vækst. Men det kræver politisk vilje til at prioritere, for det kommer ikke af sig selv,« siger Anders Bjarklev, der netop er tiltrådt som rektor på Danmarks Tekniske Universitet, DTU.

Danmark bliver overhalet

Blandt andet har lande som Sydkorea, Israel, Sverige, Tyskland og Tyrkiet langt større held til at få unge til at søge ind på ingeniørstudierne.

»Den internationale konkurrence er benhård. Hvis man tager et land som Korea, bruger det cirka halvdelen af sit uddannelsesbudget på tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, hvor det i Danmark er under 15 procent. Vi er nødt til at indse, at det kræver politisk støtte, hvis vi skal fastholde Danmarks position som et stærkt land også på det tekniske område,« siger Anders Bjarklev.

Han får opbakning fra erhvervslivets organisation DI, der er stærkt bekymret over, at udviklingen trods årtiers debat ikke er ændret.

»Jeg ser tre hovedområder, hvor vi bør gribe ind, hvis vi vil sikre øget søgning til de tekniske uddannelser. Der skal helt afgørende politisk mod og vilje til prioritere temaet. Folkeskolen skal være stedet, hvor vi skaber interesse for fagene - og ikke som i dag kvæler den godt og grundigt,« siger Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i DI.

»Det kræver først og fremmest, at eleverne i naturfagene bliver undervist af lærere, der selv har fagene som linjefag. Og endelig har universiteterne et samfundsansvar for at justere på deres optag, så man ikke bare ukritisk opretter studiepladser på humaniora.« .



INFOshop: Her er Danmarks bedste skoleguider


INFOshop: Studerende om deres privatøkonomi og job