Danmark taber kampen om de internationale topposter

Alt for få danskere gør karriere i EU, og det betyder manglende dansk indflydelse, når vigtige beslutninger skal føres ud i livet i Bruxelles.

Otte personer. Så få danskere er i løbet af de seneste fem år sluppet gennem den stopprøve, der åbner op for karrieremulighederne som topembedsmand i EU. Fold sammen
Læs mere
Foto: FRANCOIS LENOIR

Otte personer. Så få danskere er i løbet af de seneste fem år sluppet gennem den stopprøve, der åbner op for karrieremulighederne som topembedsmand i EU.

Og det er alt for få, lyder det fra både Udenrigsministeriet og Djøf, der peger på, at manglen på danske embedsmænd i EU kan koste Danmark dyrt på længere sigt, hvis ikke kurven knækkes. Trods flere års fokus på problemet, er det dog ikke lykkedes at få flere kloge hoveder til at kigge mod Bruxelles, når de skal søge job.

Hvert år er der nemlig blot et par hundrede danske ansøgere til den såkaldte »concours«, der er EUs krævende ansættelsesprøve. Senest lykkedes det blot én dansker at gå helskindet gennem karriereudfordringen, og det er ikke godt nok, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at have flere danskere med til bords i det store europæiske maskinrum.

»Når det gælder EU, lykkes det simpelthen ikke at få nok igennem systemet,« siger Allan Toft, der er fuldmægtig i Udenrigsministeriet og ansvarlig for internationale ansættelser. Han henviser blandt andet til en anbefaling fra Udenrigsministeriet, som konkluderer, at Danmark vil miste indsigt og indflydelse i EU, hvis ikke det lykkes at vende udviklingen.

»Man skal selvfølgelig huske på, at der i forbindelse med concours’en i 2015 var mere end 30.000 ansøgere til omkring 160 pladser. Derfor ligger vi sådan set statistisk fint med en-to personer, der består prøven årligt sammenlignet med befolkningsandelen. Problemet er bare, at det ikke lukker det potentielle gab, der opstår, når den ældre generation af danske EU-embedsmænd går på pension,« forklarer Allan Toft.

Fordel med dansk forståelse

Og den pointe bliver bakket op af Lone Grevy der er netværkskoordinator i Djøf. hvor hun arbejder for at motivere og fremme flere danske ansættelser i EUs embedsværk. Hun mener, det er problematisk, hvis vi ikke får flere danske embedsmænd til EU.

»Det er en fordel for Danmark, at der sidder danske embedsmænd i EU-systemet. Selv om embedsmændene principielt ikke er ansat til at varetage nationale interesser, er det alligevel en fordel, at der sidder nogle, der ved, hvordan det danske system er indrettet,« siger Lone Grevy.

Hun forklarer, at danske embedsmænd i EU-systemet giver bedre mulighed for dansk indflydelse, fordi de forstår danske argumenter og forhold.

Find alternative veje

Ifølge Allan Toft er der flere gode grunde til, at det er begrænset med danske ansøgere til de europæiske embedsstillinger. Ud over at man skal bestå en særdeles svær prøve for at blive taget i betragtning til et job nederst i fødekæden, så varer selve ansættelsesperioden også langt ud over, hvad de fleste danskere er vant til hjemmefra.

»Det er et udvælgelsesforløb, der løber over seks til ni måneder, og det er der sikkert flere nyuddannede danskere, der ikke er gearet til. Det gælder også for FN. Der er dog også andre veje ind i EU end den direkte og generelle adgangsprøve,« siger Allan Toft, som bl.a. fremhæver kortere kontraktansættelser som en alternativ vej ind i EU.

»Når man så først er inde, så vil der også være mulighed for at skifte til noget andet inden for EU. Der er mange veje, der fører til Rom. Eller Bruxelles om man vil,« forklarer han.

Concoursen er i øjeblikket midlertidigt sat på stand-by på grund af en EU-dom, der afgjorde at prøven skal kunne tages på alle 24 EU-sprog og ikke kun på engelsk, tysk eller fransk.