Danmark har ikke råd til at undvære kvinderne

Ophæv mændenes skjulte kønskvotering til berstyrelserne med et midlertidigt, lovreguleret kønskvoteringskrav til fordel for kvinderne. Vi har ikke råd til at vente.

Foto: Colourbox
Vi taler en del om, at Danmark skal have en ambitiøs vækststrategi. Om at Danmark skal være blandt de mest innovative lande i verden. Om at Danmark i de kommende år får brug for de bedste og de mest kreative hjerner til at udrette alt dette.

Hvordan kan vi så tillade os at se bort fra den andel af talentmassen i den aller øverste topledelse af vores virksomheder, som sådan cirka halvdelen af befolkningen repræsente­rer? Eller er det virkelig sådan, at kvinder bare ganske enkelt er mindre fagligt kompetente og har mindre talent for kommerciel virksomheds­ledelse eller for den form for synlighed og netværksspin, som skal til for at komme i betragtning til bestyrelses­posterne? Så lad os da snakke lige ud om det.

Hvis det til gengæld ikke er en troværdig påstand, så bliver regeringen nødt til nu at gøre noget alvorligt ved den pinlige kendsgerning, at kun 5,6 procent af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i 170 danske børsnoterede selskaber er kvinder. Lige nu er norske virksom­heder i gang med at headhunte dygtige kvinder i bl.a. Danmark til deres bestyrelser, fordi de har fået et krav om ligestilling.

Fodslæb: Herhjemme sker der ikke noget. Jeg har deltaget i fem til syv konferencer om året i de seneste fem år om emnet: kvinder på topposter og i virksomhedernes bestyrelser.

Konferencerne er fyldt med kvindelige deltagere og konkrete solide beviser på, at kvinderne haler ind på mændene, når det gælder uddannelsesniveau, karaktergennemsnit, gennemførelses­procenter, positive resultater hos medarbejderne i klimamålinger i virksomhederne, og at de har lyst til ledelse og ansvar.

Den foregående ligestillingsminister udtalte på en af disse mange konferencer, at det bedste, kvinderne kunne gøre, var at sikre sig en god og forstående mand og så kaste sig ud i karrierejagten med den fornødne selvtillid og gåpåmod. Den nuværende synes lige så lidt indstillet på at gøre noget håndfast. Hvis udviklingen fortsætter i samme takt, kan vi så virkelig glæde os til, at ligestillingen indfinder sig om 150 år? Kvinderne måtte selvfølgelig også vente 66 år på endelig at blive ligestillet med mændene og få valgret i 1915.

Jeg har i årevis tilhørt den store gruppe af kvindelige ledere, der kontant har afvist enhver form for kønskvotering og ligestil­lingsbavl, fordi vi ikke gider se os selv placeret i en eller anden offerrolle, hvor lederjob og bestyrelsesposter til kvinder bliver et led i firmaets såkaldte ”mangfoldighedsprofil” eller topchefens imagepleje. Hvem har lyst til at få et job, som man måske ikke var den mest kvalificerede til, men som man fik, alene fordi man nu var kvinde? Jeg tror, mange kan genkende spørgsmålet.

Forfordel kvinderne: Nu er jeg nået frem til den konklusion, at mændene i årevis er blevet kvoteret frem til bestyrelsesposterne. Det er ganske enkelt på tide at ophæve mændenes skjulte kønskvotering og rydde banen for de gamle traditioner med et midlertidigt lovreguleret kønskvoteringskrav til fordel for kvinderne. Vi har ikke råd til at vente.

For at kunne være værdifuld som bestyrelsesmedlem er det vigtigt at have erfaring fra direktionsarbejde, lyder det fra erfarne bestyrelsesformænd.

Men hvis der ikke er til­stræk­keligt mange kvinder i bestyrelserne, så kommer

der tilsyneladende heller ikke tilstrække­­ligt mange admini­­­-

s­­trerende direktører af kvindekøn, og så bider argumentationen sig selv i halen.

Jeg er sikker på, at dygtige og visionære bestyrelsesformænd gerne ser dygtige kvinder på bestyrelsesposterne.

Antikverede headhuntere: Jeg dyrker ikke den kønspolitiske kamp­ideologi om mændene, der ikke vil afgive magten, men når udskiftningerne skal foretages, er det alligevel nemmere at tage en fra det velkendte netværk. Og når det handler om headhunterne, er der ingen hjælp at hente. De har en næsten mere antikveret og forældet holdning til kvindelige ledere end i selve bestyrelserne.

Man kan stille sig selv det enkle spørgsmål, om den mandlige ledelsesdominans på topchef-poster og i bestyrelseslaget giver de bedste løsninger på den globale udfordring. Vi er nødt til at sætte gang i anvendelsen af den kvindelige talentmasse til topposter og bestyrelsesposter, hvis de danske virksomheder skal have de mest kompetente, konkurrencedygtige ledelser i fremtiden.

Læs flere artikler i Berlingske Nyhedsmagasin fredag eller som gratis e-magasin