Danmark er europamester i at få folk i arbejde

Det går hurtigt i Danmark med at få de ledige fra arbejdsløshedskøen tilbage i arbejde. Vi er det land i Europa, hvor det går stærkest, viser nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE.

ARKIVFOTO Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

Danmark tager pladsen som europamester, når det gælder om at få sendt de ledige hurtigt tilbage i arbejde. Omkring en tredjedel af de arbejdsløse er i nyt job, tre måneder efter at de har ramt ledighedskøen.

Det viser en opgørelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, har udarbejdet på baggrund af de seneste tal for ledigheden i EU fra Eurostat. I tallene kan man se, at det går svagt den rigtige vej med ledigheden i EU. Den faldt med 0,1 pct. i maj. Arbejdsløs­heden er størst blandt de gældsplagede lande i Sydeuropa, mens kun seks lande i EU har en lavere arbejdsløshed end i Danmark.

AE mener, at det i høj grad skyldes, at vi er gode til at få sparket de ledige tilbage i beskæftigelse.

Af de personer, som var arbejdsløse i tredje kvartal sidste år, var de 33 pct. kommet i job kvartalet efter, viser opgørelsen fra AE. I Sverige, Østrig og Storbritannien går det også rimeligt stærkt med at få folk ud af arbejdsløshedskøen. Modsat ser det ikke særligt godt ud i lande som Bulgarien, Rumænien og Grækenland.

»Tallene for Danmark skyldes vores meget fleksible arbejdsmarked. Vi har en lav beskyttelse mod at blive fyret. I krisetider er der mange, som mister deres arbejde. Men det betyder også, at arbejdsgiverne ikke er nervøse for at slå stillinger op, når det vender for økonomien. Vi har meget fleksible regler, som sikrer mange jobåbninger,« siger chef­økonom i AE, Erik Bjørsted, der erkender, at vi også er et af de lande i Europa med den højeste understøttelse.

»Vi har et generøst dagpengesystem i forhold til andre lande. Men der er ingen negative effekter af det generøse system, fordi de bliver fulgt af krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det gør tværtimod, at lønmodtagerne er klar til at tage nogle chancer,« siger Erik Bjørsted.

Tallene i AEs opgørelse er naturligvis udarbejdet, før verden gik af lave med briternes nej til EU. AE frygter i den sammenhæng, at den gode udvikling på det europæiske og danske arbejdsmarked kan blive bremset af Brexit. I hvilket omfang det eventuelt kommer til at ske er naturligt nok usikkert.

Cheføkonom i Dansk Byggeri, Bo Sandberg, er ikke overrasket over, at vi herhjemme er de hurtigste i Europa til at få folk i arbejde. Men han understreger, at der er en bagside af medaljen, og det er dem, som står helt uden for arbejdsmarkedet. Folk på ydelser som førtidspension, kontanthjælp og efterløn.

»Det er den danske model i højeste potens, at vi er så hurtige til at få folk i arbejde. Der, hvor vi har den største udfordring, er de øvrige på offentlig forsørgelse. Der er ingen tvivl om, at der er en form for insidere og outsidere på det danske arbejdsmarked. De, som har et job eller tæt tilknytning til arbejdsmarkedet; de har det godt. Men for dem, som er helt uden for arbejdsmarkedet, går det ikke så godt,« siger Bo Sandberg.

»Når vi ser på personer på offentlig forsørgelse, ligger vi dårligere i sammenligning med lande som Tyskland og Sverige. Det er, fordi man op gennem nullerne parkerede folk på en række forskellige ordninger. Det er fortidens syndere, vi stadig kæmper med. Der har været en tendens til, at vi var lidt for hurtige til at placere folk på passiv forsørgelse i stedet for at prøve, om man kunne fastholde dem eller give dem en anden tilknytning til arbejdsmarkedet,« siger Bo Sandberg.