Dagpengestop udløser boom i ansøgninger til Fårup Sommerland

Ledige søger mere intensivt op til udløbet af deres dagpengeperiode, konstaterer vismændene. En konstatering, som en nordjysk personalechef kan nikke genkendende til.

»Jeg bor en time væk i bil, og det viser måske også, at jeg virkelig gerne vil det,« siger 51-årige Nina Vedsø, der har søgt og fået job i Fårup Sommerland bl.a. på grund af udsigten til at falde ud af dagpengesystemet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup

I Fårup Sommerland er det ikke kun den spritnye rutsjebane, som gør sæsonen i år noget anderledes, end den plejer. I år er de sæsonansatte nemlig ikke kun unge studerende, men i højere grad også lønmodtagere over 30, som betjener isbutikker og forlystelser.

Årsagen? Virksomheden har i år fået dobbelt så mange ansøgere fra aldersgruppen 25 til 55 til de korte sæsonjob end sidste år. Nærmere betegnet næsten 300 stk. Ingen af dem er ufaglærte, men har som minimum en faglært uddannelse.

»Vi har aldrig før haft så mange ansøgere fra den her aldersgruppe til sæsonjob. Vi tror, at det har noget med den forkortede dagpengeperiode at gøre. Ikke nødvendigvis alle sammen, men med så stort et antal er vi ret overbeviste om, at det skyldes dagpengereformen,« siger personalechef Jesper Jensen og understreger, at de nye ansøgere ikke får fortrinsret til jobbene af den grund.

»Vi behandler dem fuldstændig som de andre ansøgere. Foreløbig kan vi se, at de ældre er et rigtig godt supplement til vores studerende,« siger han.

Undersøgelse dokumenterer effekt

Jesper Jensen har med andre ord kunnet mærke den effekt af den forkortede dagpengeperiode, som har været diskuteret vidt og bredt det seneste år – nemlig om ledige søger mere intensivt, når deres dagpenge ophører. Som Berlingske kunne fortælle allerede i sidste måned, peger også et flertal af landets jobcenterchefer på netop den effekt. Danish Crowns slagteri i Horsens har for første gang i mange år kunnet tiltrække ledige til slagterijobbene fremfor at sende østeuropæere herop i busser. I går kunne de økonomiske vismænd så dokumentere effekten med tal. Vismændene har sammenlignet to forskellige grupper ledige, som har henholdvis halvandet år og et halvt år tilbage på dagpenge. Den sidste gruppe kom langt hurtigere i job end den første, selv om konjunkturerne var ens.

»Reformen har virket efter hensigten. Det glemmer man tit i debatten, og det skyldes jo selvfølgelig også, at selv om effekten har været der, så er der mennesker, som er faldet ud af systemet og ikke har fået job. For dem er det jo hårdt,« siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, som dog ikke anbefaler at forkorte perioden yderligere til et år, som eksempelvis den borgerlige tænketank CEPOS har foreslået. Han vil heller ikke forholde sig til, om genoptjeningsretten skal ændres, sådan som fagbevægelsen presser på for.

»Dagpengene er jo også en forsikringsordning og et kendetegn for vores velfærdssamfund. Vi tror, at det er en god idé at lade en kommission se på reglerne samlet set, som regeringen har planer om,« siger han.

Fagbevægelse står fast

Men undersøgelsen preller af på fagforeningerne, som dels peger på, at beskæftigelseseffekten af den forkortede periode ikke har været så stor som forventet, dels at vismændene har overset et centralt argument om dagpengenes funktion på arbejdsmarkedet.

»Vismændene har slet ikke med, at virksomhederne let kan hyre og fyre, fordi de ledige har et sikkerhedsnet i form af blandt andet dagpenge. Den fordel ville virksomhederne ikke have, hvis ikke vi også havde »security« i vores så berømte flexicurity-model,« siger formand for hovedorganisationen FTF Bente Sorgenfrey, der fortsat ligesom LOs formand, Harald Børsting, kræver nye regler for genoptjening og supplerende dagpenge. Det samme gør den tredje hovedorganisation, akademikerne.

»Et forkortet genoptjeningskrav vil øge incitamentet til at tage selv meget kortvarige job, da kludetæppet af kortere ansættelser bliver mere overskueligt,« skriver organisationen blandt andet som en reaktion til vismændenes rapport.

Højtuddannet: Man skal også være heldig

Spørger man 51-årige Nina Vedsø, som har en længerevarende uddannelse bag sig og netop er blevet sæsonansat i Fårup Sommerland, er det dog først og fremmest ønsket om et job og udsigten til at miste dagpengene, som fik hende til at søge ind ved forlystelsesinstitutionen. Her er hun nu daglig leder af den største isbutik.

»Det var nok en kombination af, at jeg stod til at falde ud af dagpengesystemet til juni, og så at jeg faktisk gerne ville arbejde i Fårup. Jeg har også søgt der før, selv om jeg er overkvalificeret, og det hjalp måske i forhold til at få jobbet. Jeg bor en time væk i bil, og det viser måske også, at jeg virkelig gerne vil det,« siger hun og forklarer dog, at hun har svært ved at tage stilling til, om vismændenes konklusion nu også passer i den virkelige verden.

»Jeg tror, at det kan være rigtigt, hvis man er ung. Men jeg må sige, at jeg har søgt meget bredt – også rengøringsjob. Da jeg fyldte 50, kom jeg bare til langt færre samtaler. Mange steder fik jeg også at vide, at jeg var overkvalificeret. Men Fårup sagde, at det alt sammen var en risiko, de var villige til at løbe,« siger hun.

Hun håber nu, at sæsonjobbet kan give hende et fast job. Til efteråret skal hun nemlig ud at søge igen.

Det er foreløbig planen, at tidligere skatteminister Carsten Koch senere i år skal komme med forslag, som regeringen kan bruge til et kommissorium for en kommende dagpengekommission.