Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Omorganisering og forandringer er en del af de flestes arbejdsliv. Men sker ændringerne for hyppigt – og formår ledelsen ikke at udstikke en klar kurs og inddrage medarbejderne, så lider det psykiske arbejdsmiljø. Det dokumenterer en ny undersøgelse af forandringer på arbejdspladsen og psykisk arbejdsmiljø, som hovedorganisationen Akademikerne står bag.
På de arbejdspladser, hvor medarbejderne bliver inddraget i de mange beslutninger, som en omorganisering indeholder, svarer 90 %, at deres arbejdsplads i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø. Spørger man de akademikere, hvor arbejdspladsen sjældent, næsten aldrig eller slet ikke involverer medarbejderne i større forandringsprocesser, styrtdykker tilfredsheden med det psykiske arbejdsmiljø til 40 %.
Er du bevidst om, hvilken slags leder du er? Lær din egen ledelsesstil at kende.
”Når medarbejderne oplever, at alting dikteres oppefra og ned, og omorganiseringer og forandringer får en mislyd af ”take it or leave it”, så virker det direkte kontraproduktivt, og det psykiske arbejdsmiljø bliver den store taber. Det ved den gode leder, og han eller hun vil også sørge for at inddrage og lytte til sine medarbejdere, når der sker væsentlige forandringer på arbejdspladsen. Det psykiske arbejdsmiljø bør have et prioriteret fokus på linje med andre væsentlige parametre som budgetter, målsætninger og produktudvikling,” siger Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA.
Han peger på, at den bebudede flytning af 3.900 statslige arbejdspladser fra København gør undersøgelsen ekstra aktuel.
”Ved at involvere de berørte medarbejdere og vise imødekommenhed, åbenhed og lytte til saglige og konstruktive forslag, kan en gigantisk øvelse som at flytte hele styrelser og andre statslige organer fra den ene af landet til den anden også ske, uden at man taber hele fagligheden og vidensmiljøer på gulvet. Tidligere undersøgelser dokumenterer, at et godt psykisk arbejdsmiljø er en katalysator for produktivitet og høj faglig kvalitet,” siger Morten Thiessen.
Undersøgelsen om forandringer og psykisk arbejdsmiljø er lavet af Akademikerne blandt sammenlagt 28.000 medlemmer. Akademikernes (AC) artikel Ledelsen glemmer arbejdsmiljøet ved forandringer.
Artiklen er oprindeligt bragt på universe.ida.dk.