Da Kasi-Jesper slog op med Brøndby IF

Brøndby-kenderen, journalist og forfatter Jens Jam Rasmusssen, udsender i den kommende uge biografien »Kasi – hele historien om Jesper Nielsen«, der er historien om Jesper Nielsens op- og nedtur. Vi bringer her et uddrag om den turbulente periode i Brøndby IF efter fyringen af direktør Hermann Haraldsson.

Jesper Kasi Nielsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jesper Nielsens sponsoraktivitet kørte formelt videre gennem efteråret 2009, men entusiasmen for klubben var selvfølgelig til at overse efter nyordningens forlis. Den kort opblomstrende optimisme i Brøndby IF havde også fået et skud for boven. Mange medarbejdere var desillusionerede oven på Hermann Haraldssons exit, og på banen forsøgte træner Kent Nielsen at coache et Brøndby-hold uden mål og mening.

Men Jesper Nielsen havde stadig brug for en ny aftale om sit hovedsponsorat. Hen over sensommeren 2009 skabte han selv kontakter til globale virksomheder som softwaregiganten SAP og energidrikproducenten Red Bull, som Jesper Nielsen begge kendte fra sit tyske netværk. Planen var, at familien Nielsen skulle »donere et beløb« til et af firmaerne i Tyskland, hvorefter det pågældende firma kunne overtage hovedsponsoratet af Brøndby IF i Danmark. Brøndby IF stillede sig principielt positiv over for tanken, men begge firmaer afviste i sidste ende konceptet.

Ved årsskiftet 2009/10 var der ingen til at overtage Kasi­Group-sponsoratet, og som Per Bjerregaard meddelte det til Jesper Nielsen i slutningen af september 2009, så ville det blive »nærmest umuligt for Brøndby IF at finde en ny sponsor pr. 1.7. 2010«. Nu måtte det næste skridt nødvendigvis blive en form for kompenserende ophørsaftale.

Og at en sådan sandsynligvis ville blive en urentabel forretning for Jesper Nielsen og KasiGroup, gjorde ikke udgangspunktet for en forhandling om kompensationen bedre:

Den 30. september 2009 havde revisionsselskabet Ernst & Young i hast udarbejdet en redegørelse om den foreliggende situation mellem hovedsponsoren KasiGroup og Brøndby IF. I det fire sider lange notat påpegede revisionsfirmaet en række problemstillinger angående de skattemæssige aspekter af hovedsponsoratets eventuelle ophør. Blandt andet bemærkede revisionsfirmaet, at »spørgsmålet om fradragsret for en kompensationsbetaling for førtidig udtræden af en sponsoraftale har ikke været behandlet ved offentlige afgørelser.«

Der er fradragsret for virksomheders sponsorater, hvis de har en »salgsfremmende effekt«, og i den henseende havde SKAT ikke anfægtet den oprindelige sponsoraftale. Til gengæld kunne revisionsfirmaet ingenlunde garantere, at der kunne blive tale om fradragsret for et sponsorat, som ikke længere havde nogen »salgsfremmende effekt«, men blot var en kompensationsydelse.

Inden Brøndby IF og KasiGroup ledsaget af deres advokater gik i gang med at forhandle om den konkrete kompensation i den såkaldte ophørsaftale, havde Jesper Nielsen og Per Bjerregaard et mellemværende, som skulle drøftes. Det handlede om den formandspost, der nu var uigenkaldeligt stadfæstet som Per Bjerregaards.

Op til julen 2009 mødtes Per Bjerregaard og Jesper Nielsen på Hvidpilevej, som de ofte havde gjort. Indledningsvis blev der som vanligt sludret om »verdenssituationen omkring Brøndby IF« over en kop kaffe, et par rundstykker og wienerbrød. Ifølge Jesper Nielsen havde han og Per Bjerregaard gennemgående »talt meget og rigtig fint sammen«, men denne samtale havde noget hudløst ærligt og kompromisløst over sig.

»Jesper, jeg har fået kræfterne igen nu,« erklærede Per Bjerregaard indledningsvis til Jesper Nielsen. »Tror du ikke på, at jeg kan vende det her?«

Bjerregaard var vendt tilbage til dagligdagen i Brøndby IF efter en ny periode i sygesengen.

Jesper Nielsen svarede: »Nej, Per, det tror jeg ærligt talt ikke, du kan, for du starter med 50 gange flere minuspoint end tidligere.«

For at uddybe sit svar opremsede Jesper Nielsen fem forhold, som han mente var imod Bjerregaards forhåbninger om at vende den flereårige krise i Brøndby IF.

Bjerregaards organisation havde ifølge Jesper Nielsen »ingen tillid havde til ham«, hvilket stod i skærende kontrast til forholdet mellem leder og organisation i Jesper Nielsens Kasi og AG Håndbold, hvor der var blind tillid til ham, og hvor han vidste, at »han kunne føre dem på rette spor«, som Jesper Nielsen formulerede det. Bjerregaards organisation var »ved at smuldre«. Der var »ingen struktur i ledelsen og ikke noget dagligt arbejde, der fungerede og kunne bevæge forretningen fremad«.

Så var der Brøndby-formandens »dårlige forhold« til sine interessenter, fansene, som ikke længere havde tillid til Per Bjerregaard.

»De vil hellere se din røv end dit ansigt, fordi du har budt dem for meget lort inden for de sidste par år,« sagde Nielsen bramfrit til Per Bjerregaard. Jesper Nielsen mente derimod, at han kunne få opbakning i Brøndby-organisationen og blandt fansene, der ville give ham »tid og plads til at skabe en ny og bedre fremtid for Brøndby IF«, hvis han overtog formandsposten.

Det tredje punkt var pressen, som »jagtede« Per Bjerregaard. Hvis Jesper Nielsen overtog Bjerregaards plads nu, ville pressen give ham »masser af kredit og tid« til at få rettet Brøndby IF på plads igen.

Punkt fire, fortsatte Jesper Nielsen, var Bjerregaards sponsorer, som han fuldstændig kunne glemme. Jesper Nielsen kunne meddele formanden, at han talte med klubbens mange andre sponsorer, og at de var ved »at kaste op over«, hvordan klubben kørte. De havde ifølge Jesper Nielsen »ingen tro« på Bjerregaard, og de ville ikke identificere sig med hans brand, fordi han slet og ret »havde lavet for meget lort«.

Endelig var der Per Bjerregaards spillere, som ifølge Jesper Nielsen, havde »nul tillid til deres ledelse, og som egentlig ikke gad at være i klubben.« Hvis Jesper Nielsen overtog Bjerregaards formandsplads, så ville han få de selvsamme spillere til at spille »tre gange så godt på tre dage«.

Gennem Jesper Nielsens sønderlemmende kritik af klubben sad Per Bjerregaard stille og lyttede, også da hovedsponsoren konkluderede, at det var »fint nok«, at Per Bjerregaard ville fortsætte. Han havde respekt for Bjerregaard, og at han ville forsøge at kæmpe sig igennem problemerne. Men, understregede Jesper Nielsen, han ville som sagt starte »med minus« i alle fem forhold.

Han skulle »bare bruge to-tre år«, sagde Per Bjerregaard imødekommende. Så kunne Jesper Nielsen overtage.

Det afviste Jesper Nielsen, for om to-tre år var han »et helt andet sted«. Det var nu eller aldrig.

Men han måtte have det danmarksmesterskab, fortsatte Per Bjerregaard med eftertryk.

»Jamen, du har allerede ti mesterskaber, Per. Hvad fanden skal du bruge det 11. til? Ved du, hvor mange jeg har? Nul! Ved du, hvor mange jeg gerne vil have? Jeg vil have 10, ligesom du har fået.«

»Men det kunne Per slet ikke forstå,« siger Jesper Nielsen i dag. »Jeg har aldrig kunnet greje Per og har aldrig kunnet forstå hans motiver. Hvad trigger Per? Hvad gør Per glad? Jeg mærker en mand, som har skabt noget helt fantastisk, men som egentlig er et trist menneske. Han er en gåde: Vil vi nogensinde forstå, hvad det egentlig var, han ville?«

Men Jesper Nielsen havde dog forstået så meget, at Per Bjerregaard blev, hvor han var, og at der ikke var nogen vej uden om en kompensationsaftale for hovedsponsoratet, som Jesper Nielsen var nødt til at opløse af hensyn til den forestående stiftelse af Pandora CWE, som skulle gennemføres pr. 1. januar 2010 med Axcel som indehaver af de bestemmede 51 pct. af aktiekapitalen.

Julen 2009 var deadline.
Denne morgen på Hvidpilevej satte Per Bjerregaard og Jesper Nielsen derfor rammerne op for ophørsaftalen, og parterne forhandlede resten hjem pr. mail i juleferien, inden de underskrev på advokat Ole Borchs kontor ved Langelinie den 30. december 2009. Det var en fordelagtig aftale for fodboldklubben, der blev garanteret »en økonomisk kompensation, som begge parter er enige om har en sådan størrelse, at Brøndby ikke stilles økonomisk dårligere, end hvis Kasis aftaler med Brøndby IF var fortsat til udløb den 1. juli 2013,« som det lød i Brøndby IFs fondsbørsmeddelelse 17/2009.

I kroner og ører betød aftalen, at KasiGroup betalte Brøndby IF for hele det indeværende år 2009 plus en forudbetaling for 2010. Derefter skulle Jesper Nielsen betale Brøndby IF tre millioner kroner pr. måned som en kompensation, frem til Brøndby fandt en ny hovedsponsor. Det forpligtede klubben sig kontraktligt til aktivt at søge. Det var i særdeleshed dette punkt – sammen med hele ophørsaftalen som sådan – der senere skulle blive kilde til en varig konflikt mellem Jesper Nielsen og Brøndby IF.

Men pessimisme og negative scenarier er ikke Jesper Nielsens metier, så hvad angik sport, rettede den ukuelige Kasi-bagmand i julen 2009 blikket mod sit engagement i håndbold. Hvad angik forretninger, forestod fusionen mellem Pandora og KasiGroup, som blev forhandlet på plads sideløbende med Jesper Nielsens exit fra Brøndby IF.