Cyberkriminalitet i eksplosiv vækst: De digitale tyve lurer på dig - sådan beskytter du dig

Foto: Scanpix/Iris

Hver sjette dansker er blevet ringet op af it-svindlere, der prøver at få adgang til private oplysninger.

Telefonen ringer, og en person præsenterer sig selv som tekniker i et større it-firma.

Han forklarer, at der er nogle skadelige filer på din computer, som han kan fjerne, hvis han får fjern-adgang til dit udstyr. Det kræver blot, at du logger ind på en specifik hjemmeside og indtaster nogle oplysninger.

I virkeligheden er personen i den anden ende af røret en digital tyv, som forsøger at skaffe sig adgang til personfølsomme data som f.eks. koder eller kreditkortoplysninger.

Den type svindel er udbredt, viser en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Deloitte.

LOG IND PÅ B PLUS og læs meget mere om hvad du selv kan gøre, ved det stadig voksende problem - det er nemlig lettere end du tror, men der er en del, man skal være opmærksom på ...

Det får du:

  • Artikel om databedrageri: De digitale tyve lurer på dig
  • Faretegn: Er nogle af de ting sket  for dig inden for de seneste to år?
  • GUIDE: Sådan snyder du svindlerne

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Hver sjette dansker er blevet ringet op af it-svindlere, der prøver at få adgang til private oplysninger.

Telefonen ringer, og en person præsenterer sig selv som tekniker i et større it-firma.

Han forklarer, at der er nogle skadelige filer på din computer, som han kan fjerne, hvis han får fjern-adgang til dit udstyr. Det kræver blot, at du logger ind på en specifik hjemmeside og indtaster nogle oplysninger.

I virkeligheden er personen i den anden ende af røret en digital tyv, som forsøger at skaffe sig adgang til personfølsomme data som f.eks. koder eller kreditkortoplysninger.

Den type svindel er udbredt, viser en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Deloitte.

Her svarer 16 procent af danskerne, at de inden for de seneste to år er blevet ringet op af mennesker, ’der har forsøgt at lokke mig til at afgive personlige data om f.eks. kreditkort, konti eller netbank’.

»De it-kriminelle går målrettet efter de personfølsomme data, som de forsøger at lokke ud af både virksomheder og privatpersoner. Især kontaktoplysninger og kreditkort-informationer er i særlig høj kurs, da de kan bruges til yderligere berigelseskriminalitet i cyberspace,« siger sikkerhedsekspert i Deloitte Kim Schlyter.

Bliver mere kreative

Fup-opkaldene kan også komme fra folk, der udgiver sig for at arbejde hos kortudbydere, myndigheder eller pengeinstitutter, som beder om at få oplyst specifikke data, f.eks. Nem ID- eller dankort-oplysninger.

Ifølge Kim Schlyter bliver hackerne mere og mere kreative:

»Ringer en mand og beder om nummeret på ens kreditkort på gebrokkent engelsk, vil de fleste nok smide røret på. Hackerne er dog meget mere snu end som så. De gør alt, hvad de kan, for finde på plausible historier. Ofte har de allerede skaffet sig forskellige oplysninger om deres offer. Derfor kan de gøre svindelnummeret så troværdigt, at man falder i fælden.«

Hemmelig afluring

Peter Kruse der er partner og it-sikkerhedsekspert i firmaet CSIS Security Group, bekræfter, at den type svindel er blevet mere udbredt.

»Vi hører ofte om denne her form for support-svindel. Når de får fjern-adgang til maskinen, kan de udføre mange handlinger, som brugeren ikke er opmærksom på. Det kan f.eks. være at installere ubrugelig sikkerhedssoftware, som man skal betale en bunke penge for, eller afluring af brugernavne og passwords,« siger Peter Kruse.

Deloitte-undersøgelsen viser desuden, at 52 procent af danskerne har modtaget falske e-mail fra it-svindlere.

Ifølge Peter Kruse er cyber-kriminalitet i ’eksplosiv vækst’ på globalt plan.

»It-kriminalitet er blevet sat meget mere i system, og det bliver i dag drevet professionelt af organiserede kriminelle.

Det hænger blandt andet sammen med, at mange underudviklede lande begynder at komme på nettet.«

GUIDE: Sådan snyder du svindlerne

Netbank og internethandel:

  • Tjek jævnligt din netbank og se om der er posteringer, du ikke kender til.
  • Log aldrig på netbank eller lignende ved at trykke på et link i en e-mail. Indtast i stedet altid selv adressen i browseren.
  • Når du handler på nettet, så undersøg, om forbindelsen på betalingssiden er sikker, før du betaler. Det kan du gøre ved at se om URL’en (den tekst, som står i browserens adressefelt) indeholder et hængelåslogo eller ”https”.
  • Vær sikker på, hvem du overfører penge til, inden du gør det.
  • Undlad at handle i webbutikker med mange sprogfejl og skæve priser.
  • Vær skeptisk over for webbutikker med alt for billige mærkevarer. Hvis et tilbud er for godt til at være sandt, så er det nok heller ikke sandt.

Phishing og afpresning:

  • Afvis telefonopkald, hvor du bliver bedt om at udlevere personlige oplysninger, og giv aldrig vedkommende fjernadgang til din computer.
  • Vær skeptisk, hvis nogen uopfordret sender dig en mail, og lad være med at åbne links i mail, medmindre du har fuld tillid til afsenderen.
  • Hav altid en backup af dine vigtigste billeder og dokumenter liggende. Så er du mindre sårbar over for virus og afpresning.
  • Sørg for, at alle programmer på din computer er opdaterede. Brug evt. programmer, der tjekker, at din computer hele tiden er opdateret.
  • Din computer skal altid have et antivirusprogram, som opdateres ofte.

Kortsmisbrug og identitetstyveri:

  • Brug aldrig mail til at oplyse cpr-nr., passwords eller betalingskortoplysninger. Ingen reelle virksomheder eller myndigheder anmoder om kortoplysninger, kontooplysninger eller passwords over mail.
  • Undgå at opbevare alle dine personlige kort i din pung. Bliver pungen stjålet, får identitetstyvene lettere ved at misbruge dine id-oplysninger.
  • Pas på din pinkode. Den er personlig, og du må aldrig give den til nogen. Opbevar aldrig din pinkode sammen med dit dankort, og brug pinkodehusker i stedet for at skrive den ned.
  • Undlad at bruge samme adgangskode til alle dine profiler, mailkonti mm. Et godt password består af mindst otte tegn, store og små bogstaver og tal og specialtegn.
  • Hvis du tjekker din mail eller Facebook-profil på offentlige computere, skal du huske at logge af og slette browserens historik, inden du forlader computeren.

Kilde: Det Kriminalpræventive Råd