CSR skal ses på bundlinjen

Virksomhederne skal ikke have en overfladisk og blåøjet tilgang til at arbejde med socialt ansvar og bæredygtighed, lyder det fra erhvervsrådgiver.

Erhvervsrådgiver Tania Ellis har netop modtaget en pris i Indien for sit arbejde med bæredygtighed og CSR. »Det er fint, at virksomhederne bruger penge på samfundsgavnlige formål, men for os er det afgørende, at virksomhedernes arbejde med emnet bliver mindre filantropisk og mere forretningsstrategisk,« siger hun. PR-foto Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ingen brug af børnearbejde og specielle ordninger for de ældre ansatte. Det er nogle af de fine ord og intentioner, der kommer frem, når virksomhederne skal lægge en politik for deres sociale ansvar.

Men de mange flotte politikker skal i sidste ende også give afkast på bundlinjen, ellers nytter det ikke noget.

Sådan lyder det fra erhvervsrådgiver Tania Ellis, der under interviewet sidder bag skrivebordet i et meget beskedent tremands-kontor i det indre København. Men hendes virksomhed The Social Business Company har tråde langt ud i verden, og hun har netop modtaget en pris i Indien for Women Leadership Excellence Award for sit arbejde med bæredygtighed og Corporate Social Responsibility, CSR.

Hun mener, at det er godt, hvis man fra EUs side øger kravene til virksomhedernes arbejde med det sociale ansvar. Hele spørgsmålet om, hvordan virksomhederne påvirker omgivelserne over en bred kam.

Men hun understreger, at det er helt afgørende, at virksomhederne ikke har en for overfladisk og blåøjet tilgang til emnet.

»Finanskrisen har vist, at virksomhederne ikke har råd til at engagere sig i CSR-aktiviteter, medmindre det også giver forretningsmæssig mening. Det er fint, at virksomhederne bruger penge på samfundsgavnlige formål, men for os er det afgørende, at virksomhedernes arbejde med emnet bliver mindre filantropisk og mere forretningsstrategisk,« siger Tania Ellis.

»Virksomhederne skal gøre sig klart, hvad det er, de vil opnå med en CSR-politik. Er det af moralske og etiske årsager, at de vil indføre en sådan politik? Det er helt fint, men der kan også være forretningsgevinster at hente; lige fra effektivisering af drift og processer, større medarbejderengagement, stærkere image og branding, bedre differentiering fra konkurrenterne eller innovativ produktudvikling. Virksomhederne skal tro på det, de gør og mene, at de vinder på den lange bane ved at lave CSR-aktiviteter,« siger Tania Ellis, der påpeger, at det for virksomhederne kan være et stort plus at være på forkant med udviklingen.

Hun understreger samtidig, at det ikke kun er i Danmark og EU, at man fra lovgivningens side også er begyndt at presse virksomhederne til at sætte CSR på deres dagsordenen.

Det sker ligeledes i Indien, hvilket Tania Ellis mener kan være lidt af et paradoks, fordi landet samtidig har store udfordringer med både menneske- og kvinderettigheder. Men måske lige netop derfor har landet indført en lov, Companies Act 2013, hvor der blandt andet står, at mindst ét bestyrelsesmedlem i hver virksomhed skal være en kvinde.

»Desuden skal selskaberne ifølge den nye lov øremærke to pct. af deres overskud til såkaldte CSR-aktiviteter. Virksomhederne skal redegøre for, hvordan de bruger pengene, og hvis de vælger ikke at investere de to pct. i CSR, skal de forklare hvorfor – og den forklaring bliver offentliggjort,« siger Tania Ellis.

Hun mener, at fremfærden fra lovgivernes side med at stille krav til virksomheder om, at de skal forklare, hvad de gør og hvorfor, er en god måde at få CSR ind på radaren hos virksomhederne.