Connie Astrup-Larsen: Topchefen på legepladsen

lene
Connie Astrup-Larsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Lene Lindhardsen

Connie Astrup-Larsen, 60 år, adm. direktør, Kompan

Efter en international karriere med topposter satte Connie Astrup-Larsen sig i 2008 i chefstolen hos legepladskoncernen Kompan.

Virksomheden, der leverer legeredskaber og udstyr til legepladser verden over, omsatte i 2018 for knap to milliarder kroner. I sin tid som topchef har Connie Astrup-Larsen næsten fordoblet omsætningen.

I 2014 trådte Connie Astrup-Larsen så selv ind i ejerkredsen, da legepladsfirmaet blev købt af Lego-familien bag Kirk Kapital og den tidligere kapitalfond-boss Christian Dyvig. Topchefen kom selv til at eje ti pct., og hun har siden da fortsat væksten i salget.

»Jeg kommer altid forberedt og har fokus på, at vi konstant skal forbedre os,« siger hun, når hun bliver spurgt om sin lederstil.